Persille intro, udseende og kendetegn

Persille er en af de mest anvendte krydderurter i det danske køkken og den har til alle tider været en del af hjemmets husapoteket. Det er en 2.årig urt med forgrenet rod i modsætning til persillerod der skyder fra en pælerod. Den bliver mellem 30-60 cm høj. Den vokser med frodigt grønne blade og hvert andet år skyder den et stort antal blade inden den sætter smukke hvide skærmblomster. Efter blomstringen bliver strukturen noget grovere og den mister smag Persille bruges meget som garniture, men ligger ofte tilbage på tallerkenen når måltidet; hvilket er synd da persillen er så næringsrig og giver frisk ånde efter måltidet.

Persille findesteder
Den kendes hovedsageligt som kulturplante og selv om den er selvsående er det kun i sjældne tilfælde den findes frit i naturen. Dog skal nævnes at, der på Christiansø vokser persille overalt. Finder man den i naturen vil det i reglen være på steder med en smule skygge og lidt sol gennem dagen.

Sjove historier:
I romertiden spiste de romerske gladiatorer persille. De mente at persillen gav styrke, hurtige reflekser og snuhed. I middelalderen blev persillen kaldt ”djævelens urt og man mente at den tiendedel, som ikke spirede, havde djævelen taget. Det blev sagt om persillen at den skulle vandre 7 gange ned til djævelen og tilbage igen inden den spirede. Det gik så vidt at man sagde at den som ikke såede sin persille på langfredag ville blive ramt af ulykke. Hvis persillen var sået på en langfredag kunne den anvendes som værn mod det onde, til djævleuddrivelse og som elskovsmiddel.

I det gamle Hellas og Roma blev persille tillagt magiske kræfter og man troede at man kunne blive usynlig og få overnaturlig styrke hvis man spiste frøene. Urten var viet til Persefone, dronningen af Hades. I århundreder troede græske soldater at enhver kontakt med persille før et slag signalerede forestående død. På grund af urtens tilknytning til død, blev persille plantet på græske grave for at bringe lykke til de afdøde. Efter hver olympiade blev persillekranse brugt til at hædre vinderne af idrætspræstationer. Grækerne bar sådanne kranse under banketter fordi de troede at dampen fra vinen ville blive absorberet af persillen og dermed beskytte den som bar kransen mod at blive beruset.

Persille virkestoffer og deres virkning

Persille er fuld af næringsstoffer. Urten er rig på mineraler og vitaminer. Den indeholder calcium, fosfor, jern, jod, kalium, kobber, krom, magnesium, mangan, nikkel, selen og zink. Den har oveni købet et højt indhold af folsyre samt vitaminerne A, B, C, E og K. Da persille er en god kilde til calcium, kan den være nyttig for de personer der indtager få mælkeprodukter. Nogle af antikkens urtelæger betegnede persille som et lægemiddel og ikke som et krydderi. Den blev anvendt som urindrivende middel ved ødemer. Den blev også anvendt feberstillende.

Alle dele af persillen indeholder en æterisk olie, men sammensætningen kan variere en del og er bl.a. afhængig af hvor persillen vokser. Den æteriske olie har et højt indhold af fenylpropanoiderne apiol og myristicin. Olien fra frøene af glatbladet persille indeholder mest apiol, mens frøolien fra kruspersille og rodpersille domineres af myristicin.

Persille indeholder endvidere flavonoider (inklusive apiin), et glukosid, ftalater, vitaminerne A, B1, B2, B3, B5, C og E, K, og mineraler som jern, kalium, calcium, magnesium, fosfor, selen, svovl, kobber og mangan. Fem gram persille dækker dagsbehovet for vitamin A, og 25 gram frisk urt dækker dagsbehovet når det gælder vitamin C. De frøbærende kapsler har et stort indhold af monoumættede fedtsyrer og i roden er finder vi slimstoffer og sukker.

Persille har desuden et højt indhold af antioxidanter, vitamin C og pigmentstoffer, såkaldte karotenoider, og den kan derfor bidrage til at styrke kroppen og opbygge modstandskraft mod infektioner og sygdomme. Den som spiser mad med mange antioxidanter, har mindre risiko for kræft, hjertelidelser, apopleksi og grå stær. Studier tyder på at persille kan begrænse de skadelige virkninger af nogle kendte kræftfremkaldende stoffer. Det er blevet påvist at man ved at spise persille mindsker forekomsterne af mutagener som skyldes indtag af stegt mad. Dette skyldes formodentlig klorofylindholdet.

Andre stoffer i persille, som for eksempel vitamin C, flavonoider og karotener, har også vist sig at kunne hæmme de kræftfremmende egenskaber indeholdt i stegt mad. De kræfthæmmende egenskaber forbinder vi jo normalt med de æteriske olier.

Eftersom frisk persille indeholder en god del jern (25 g frisk persille indeholder mere jern end 200 g svinekoteletter) og plantens indhold af vitamin C styrker jernoptaget, kan persille være nyttig til behandling af anæmi (blodfattighed). Planten indeholder desuden folsyre som er nødvendig til dannelsen af røde blodceller.

Persille stimulerer appetitten ved at øge aktiviteten i maven og sekretionen af fordøjelsesvæsker. Dette fører til at både fordøjelsen og næringsoptaget bedres, noget som gør persille til et ypperligt styrkemiddel, særligt under rekonvalescens efter sygdom. Persille kan også dæmpe tarmgasproduktionen og lindre kolik og andet fordøjelsesbesvær.

Den medicinske virkning skyldes for en stor del indholdet af fenylpropanoiderne apiol og myrisiticin i de æteriske olier, som virker antiseptisk, urindrivende, krampestillende, febersænkende, menstruationsdrivende, appetitstimulerende og øger blodtilførslen til fordøjelseskanalen, livmoderen og slimhinderne. Flavonoiderne er betændelseshæmmende antioxidanter.

A vitamin er kendt som øjets, hudens og slimhindernes vitamin.Indholdet af A vitamin i persille er så højt at blot 5 g persille dækker det daglige behov. Det har gennem tiderne været anvendt til behandling af stressrelateret mavesår og alvorlige infektioner, det har ligeledes vist sig at have en positiv effekt i forbindelse med cancer. Det styrker huden og tarmenes slimhinder, og det er nødvendigt for produktionen af farvestof i øjet (synspurpur), hvilket har betydning for nattesynet. Det er tillige nødvendigt for normal fosterudvikling. Som et kuriosum til sidstnævnte kan nævnes at P-pillebrugere har mindre behov for A vitamin

B vitamin indholdet i persille kan betegnes som et B vitamin-komplex, idet den indeholder de fleste af B vitaminerne. Den indeholder dog ikke B 12. B vitaminerne er synergistiske og bør tages samlet for størst mulig effekt, hvilket gør persille til et godt alternativ til B vitamin i pilleform.

C Vitamin er en antioxidant og oxiderer meget let. C vitamin er ikke en af de stærkeste antioxidanter, men den forstærker effekten af de andre antioxidanter.

Det har mange vigtige funktioner i kroppen. Det øger optagelsen af jern samt er med i dannelsen af knogler, tænder og bindevæv. Det fremmer sårheling, hjælper huden til at bevare elasticiteten og er nødvendigt for dannelsen af stresshormoner. Det forstærker immunforsvaret og forebygger kræft. Tobak, stress, P piller og alkohol øger behovet for C vitamin.

K vitamin er en livsvigtig faktor i blodets evne til at koagulere. Patienter der er i behandling med blodfortyndende medicin bør ikke indtage dette vitamin uden medicinsk kontrol. Gravide bør sørge for at få tilstrækkeligt af dette vitamin.

Jern har stor betydning for vores velbefindende. Det har indflydelse på immunforsvar og kropstemperatur–reguleringen. Medvirker til produktionen af hæmoglobin og har således indflydelse på iltomsætningen. Paradoksalt nok kan for meget jern føre til blodmangel.

Calcium styrker hjerte, blodårer, knogler og tænder. Det har betydning for sårheling, og er nødvendig for musklernes evne til at trække sig sammen. Calcium har tillige betydning for blodtryksreguleringen og blodets evne til at koagulere. Tilstedeværelsen af D vitamin er nødvendig for at kunne optage calcium. Calcium har også indflydelse på hormonbalancen.

Kalium er nødvendig for normal muskel- og nervefunktion, og normal hjerterytme. Det deltager i en række enzymfunktioner samt proteinomsætningen. Kalium har stor betydning for syre/basebalancen samt væskebalancen.

Kobber har en vigtig rolle i energiproduktionen og fedtomsætningen og deltager i omsætningen af hormoner. Det har en antioxidant-funktion og har således betydning for immunforsvaret. Det har også en vigtig funktion i beskyttelsen mod for tidlig ældning og deltager i produktionen af melanin, der giver farve til hud og hår. Kobber medvirker tillige til cellebeskyttelse og til at bevare elasticiteten i årevæggene.

Krom er et livsnødvendigt spormineral. Det kan forbedre diabetikeres produktion af insulin. Medvirker til normal fostervækst og har en positiv påvirkning af kredsløbet

Nikkel er et livsvigtigt spormineral, der varetager en vigtig funktion i forbindelse jernoptagelse og cellebeskyttelse. For stort indtag af nikkel kan forårsage kontaktallergi og er kræftfremkaldene. Lad vandet løbe lidt når du skal tappe drikkevand, nikkelniveauet kan være uhensigtsmæssigt højt i det første tappevand.

Selen øger modstandskraften mod virus og bakterier samt forebygger kræft. Selen samarbejder med Zink, A, B, C og E vitaminer om at beskytte kroppen mod frie iltradikaler. Det hæmmer kroppens mulighed for at udvikle hjerte-karsygdomme. Det forsinker alderdomsprocessen og forebygger forharskning af cellerne og celleskader.

Zink findes i alle kroppens celler og i alle kropsvæsker. Det er et af de mineraler som vi har svært ved at få tilstrækkeligt af, hvilket bl.a. skyldes fødevarer af dårlig kvalitet samt en daglig udskillelse på op til 2 gram. Der findes ingen mulighed for depotdannelse i kroppen. Normal kost dækker kun lidt over halvdelen af det anbefalede zinkbehov. Zink har stor betydning for mentalt velvære & psykisk balance. Mangel kan give problemer fra irritabilitet, lav stresstærskel til depression og anoreksi og det kan ydermere betyde at man mister lysten til at spise.

Nemme opskrifter

Antiseptisk

Knuste persilleblad kan bruges som et lindrende og antiseptisk omslag på forstuvninger, insektbid, skrammer og sår.

Til huden

Persille kan lægges i vand over natten og så kan man bruge vandet som et rensemiddel for huden. Man bør imidlertid ikke bruge revet persillerod eller persilleblad i ansigtsmasker, da den æteriske olie i persille kan forårsage betændelser, hævelser og udslæt, hvis den kommer i direkte kontakt med huden.

Indvortes

For at rense kroppen for affaldsstoffer """"fra indersiden"""" ved f.eks. fed hud og bumser, kan man i tillæg til den udvortes behandling også drikke en urtete lavet af persille og andre rensende urter. Presset saft af frisk persille kan bruges lokalt mod tandpine, og opblødt i vand kan frøene eller bladene bruges som hårskyllemiddel for at fjerne skæl og hovedlus. Og så giver det håret en fin glans.

Nemme madopskrifter

Persille pesto

Ingredienser
50 g. Tør ost, f.eks. parmesan, vesterhavsost, comté, primadonna, eller cheddar.
1 bundt frisk persille
1 dl olivenolie
1 spsk jordnøddeolie
2 fed hvidløg

Skyl persillen, hak den groft og blend den med de øvrige ingredienser. Olien kan erstattes af vand, hvis du ønsker den rene smag af krydderurt.

Opbevaring og holdbarhed
I opbevaringsdåse eller glas i køleskabet 3 – 5 dage.

Cremet persille – østers suppe

Ingredienser:
4 store kartofler
1 spsk. smør
1 stort bundt bredbladet persille
1 løg
peber
6 skiver kvalitets-brød
salt
2 dl piskefløde 38 %
2 stilke bladselleri
12 østers
1,5 kg blåmuslinger
2 fed hvidløg

Sådan gør du:
Skyl og sorter muslingerne. Åbn østersene og sigt alt væden over i en skål.
Hak løg og bladselleri groft. Skræl kartoflerne og skær i tern, pil hvidløg og pluk bladene fra persillen, gem både stilke og blade.
Muslingerne dampes i 3 dl kogende vand, i gryde med låg, til de åbner sig (2-3 min.) Muslingesuppen sigtes gennem et klæde.
Løg, selleri, hvidløg og kartoffeltern sauteres i smør uden at tage farve. Tilsæt muslingesuppe, østersvand og stilkene fra persillen, kom vand på så det lige dækker. Lad det simre til kartoflerne er helt møre.
Lige inden servering tilsættes fløde og suppen blendes sammen med de rå persilleblade. Kommes tilbage i gryden, smages til og muslingerne tilsættes. Varm forsigtigt igennem, den må ikke koge så bliver den brunlig.
Brødskiverne skæres fri for skorpe, skæres lidt fikst ud, smøres med lidt smør og bages sprøde og gyldne i ovnen.

Anretning:
Østers lægges i lune suppetallerkner og lidt suppe øses over.
Det sprøde kvalitetsbrød gives til