Alt hvad der befinder sig på denne klode, består af en sammensætning af allerede eksisterende materialer. Selv moder jord består af disse materialer.  

Mineraler, spormineraler, vitaminer, elektricitet, ilt, og vand samt tilstedeværelsen af baggrundsstrålingen og mange andre forhold, har været i stand til at skabe alle de arter af levende organismer, vi kender i dag, således også mennesket. Vi er et produkt af nogle af jordens naturligt forekommende stoffer. Vi er ganske enkelt ikke andet end kemi på et sofistikeret plan. 

Så prøv at forstille dig det, der er blevet den vestlige medicins dilemma. Nemlig det, at der er så meget om helbredelse med naturlige midler, som den alment praktiserende læge ikke har ret megen viden om. Der ikke er ret megen undervisning på lægeuddannelsen, der omhandler naturens egne hjælpemidler. Lægerne udskriver rask væk medicin, der kemisk er skruet sammen på en sådan måde, at der forekommer bivirkninger i forbindelse med hovedparten af ”kunstig frembragt” medicin. Bivirkninger der normalt ikke fremkommer i forbindelse med ”naturens eget medicinskab”. 

Vi forstår endnu ikke hvorledes mennesket har kunnet udvikle sig til en af de mest succesrige arter på jorden hidtil. 

Jeg er en kompleks og progressiv kemisk struktureret proces, der uvægerligt vil ende med henfald på celleniveau, til det tidspunkt hvor tab af alle livsfunktioner vil blive det endegyldige resultat. Jeg består af en sammensætning af byggesten bestående af forskellige mineraler, spor-mineraler, vitaminer og fedtsyrer, der i en symbiotisk proces danner en kompleksitet af andre stoffer, som udover de førnævnte, er livsvigtige for mig. Det er nødvendigt med en jævnlig påfyldning af de stoffer jeg består af. Dette er selvsagt en forsimpling af den kompleksitet, der udgør vores organisme; men billedet er reelt nok. Jeg har et cellepotentiale til at nå en alder af ca. 140 – 160 år, men grundet min sociale og genetiske arv, vil jeg givetvis ikke nå at udnytte mit cellepotentiale fuldt ud, og jeg er ikke sikker på at vores evolutionære udvikling har nået et stade, hvor det vil være særlig attraktivt for mig, som en kompleks helhed, at opnå en så høj alder. 

For nogle af de førnævnte stoffers vedkommende er det en nødvendighed at de bliver tilført nye forsyninger dagligt. Fylder man ikke disse depoter op dagligt, risikerer man diverse mangeltilstande, hvilket i daglig tale ofte omtales som; ”symptomer”, der holder den almene praktiserende lægestand med arbejde. Var det monstro ikke bedre at komme disse symptomer i forkøbet? 

Jeg er bestående af en stor del vand og nogle gram kemiske stoffer, der alle kræver vedligeholdelse, så hvorfor ikke vedligeholde det så mine chancer for et godt og sygdomsfrit liv forbedres? 

I den offentlige debat, er kosttilskud, vitaminer, mineraler, fedtsyrer, urter og naturmedicin, ofte udsat for hård kritik; hvilket egentligt er ganske godt, da debat ofte fører til konsensus.  

Men i tilfældet med de nævnte emner fører debatten nærmere større forvirring med sig, frem for en større indsigt. Jeg håber med dette at kunne påvirke denne debat, og lad mig slå fast at jeg mener, at kosttilskud, naturmedicin og homøopati er af absolut nødvendighed i dagens samfund. Industrialiseringen af fødevareproduktionen har medført at de dagligvarer, der kommer fra industrien, ikke længere indeholder den nødvendige mængde næringsstoffer. Dette kan aflæses i det faktum at flere og flere mennesker får autoimmune sygdomme.  

Jeg har helt bevidst undladt at skrive anbefalet dosisstørrelse ind i anvisningerne, da jeg mener at enhver terapeutisk anvisning i forbindelse med en behandlingsmæssig indsats, bør ske i samarbejde med en sagkyndig person. Er du i tvivl bør du således altid henvende dig til din egen læge.

Disse grupper af næringsstoffer er alle meget vigtige bestanddele i kroppens biokemiske balance, og indgår i kroppens proteiner og enzymer, hvorved den biokemiske balance opretholdes. Selv små mangler kan give forstyrrelser og mangler kan være årsag til alvorlige sygdomme. Alle er nødvendige for en konstant vedligeholdelse af cellerne i kroppen. Når jeg indledningsvis benævner mineraler, sporstoffer, vitaminer og sporstoffer som tre grupper af næringsstoffer og ikke fire, er det fordi sporstofferne også er mineraler, dog med en anden betydning end de, der, i teksten omtales som mineraler. 

Mange mennesker har en ustabil mave-/tarmfunktion, hvorved mange af disse vitaminer og mineraler ikke optages, men blot passerer igennem.  

Visse mineraler bør ikke findes i kroppen. Gør de det alligevel, kan de forvolde skade på organismen. 

Metalliske og ikke-metalliske grundstoffer forekommer ikke i fri form i kroppen, de er ioniserede eller kovalent bundet til molekyler. 

Forståelsen og opfattelsen af nødvendigheden og behovet for mineraler undergår i disse år store forandringer. 

Et mineral ases for livsnødvendigt (essentielt) hvis; 

1. En mangel på stoffet fører til funktionsforstyrrelser eller anden form for nedsat funktion. 
2. Et tilskud af mineralet har betydning for udviklingen 
3. Mangelsymptomer har en sammenhæng med en nedsat koncentration i blodet eller legemsvæskerne.

Mineraler og sporstoffer

Mineralerne behøver vi for at optage vitaminerne. Teoretisk fremstiller planterne det meste, men for at vi kan få det hele skal vi have 15-25 forskellige planter hver dag i den rigtige kombination. Men får vi det? 

• Planterne kan ikke i dag levere mængden da betingelserne for optag af mineralerne er forringede, blandt andet på grund af den udpinte jord de gror på
• Mineralerne er sammen med proteinerne, populært sagt, organismens byggesten. De indgår, som sporstofferne, i en række enzymprocesser.  
• Mineraler og sporstoffer indgår med vitaminer og andre næringsstoffer i et sublimt samspil, der er meget vigtigt for at organismen kan fungere optimalt 
• Vitaminer, mineraler og sporstoffer bør indtages sammen, da de samarbejder og på mange måder er afhængige af hinanden, da mange af dem er symbiotiske og indgår i et synergetisk forhold hinanden imellem 
• I daglig tale anvender vi i flæng begreberne mineralstoffer, sporstoffer og mineraler for at betegne alle de metalliske grundstoffer der indgår i kosten og i kroppen
• I medicinsk sammenhæng inddeles mineralerne i to – tre grupper, makromineraler, mikromineraler og sporstoffer. Inddelingen er baseret på det daglige behov

De mineraler jeg har valgt at medtage, er de der, for indeværende, er en viden om har betydning for mennesker. 

MAKROMINERALER

Makromineraler er den gruppe af metalliske grundstoffer, hvoraf vores daglige behov er større end 100 milligram. Til denne gruppe hører

• Kalcium  
• Fosfor 
• Natrium 
• Kalium 
• Klor  
• Magnesium 
• Svovl 

MIKROMINERALER

Til denne gruppe regnes mineraler hvor behovet varierer fra under et milligram op til 100 milligram

• Jern  
• Kobber 
• Zink 
• Mangan 
• Jod 
• Molybdæn 
• Selen 
• Fluor 
• Krom 
• Kobolt 

SPORSTOFFER

Til sporstofferne hører 

• Arsenik (meget lidt) 
• Bor 
• Tin 
• Nikkel 
• Kisel (Silicium) 
• Vanadium 
• Wolfram 

Vi genkender sporstofferne som mineraler. I forbindelse med kroppens metabolisme er disse mineralers opgave at agere som ”sporstoffer”. ”Stoffer andre stoffer ikke kan fungere uden.” 

I beskrivelsen af hvert enkelt af de medtagne mineraler, sporstoffer og vitaminer, har jeg valgt at fremhæve fem, kvalitative afsnit, eller egenskaber, om man vil, nemlig: selve stoffets overordnede betydning, derefter stoffets indflydelse på metabolismen. Derefter beskriver jeg hvilke problematikker en mangeltilstand kan forårsage. Det næstsidste afsnit omhandler behandlingsmuligheder med det omtalte mineral eller vitamin. Slutteligt nævnes de fødevarer, der er primære fødekilder i forbindelse med det enkelte mineral eller vitamin. 

I afsnit om behandlingsmuligheder, med de enkelte stoffer, er der opstillet nogle mulige behandlingsmuligheder. Disse er ikke absolutte, men de er alle videnskabeligt funderede og efterprøvede. Jeg vil dog anbefale at man, i forbindelse med eventuelle behandlingstiltag, tillige ser på afsnittene omhandlende mangeltilstande og de processer det enkelte stof har betydning for, for derigennem at finde inspiration til andre behandlingsmuligheder. 

I forbindelse med vitaminerne er medtaget et afsnit om bivirkninger ved for stort indtag. Det skal dog retfærdigvis siges at der sjældent er problemer forbundet med for stort indtag (overdosis). I de tilfælde hvor stoffet kan have uheldige effekter, enten ved for stort indtag eller fordi stoffet interagerer uhensigtsmæssigt med andre stoffer, medtages dette i det beskrevne. Et eksempel på dette er afslutningen af afsnittet om A vitamin, hvor der som afslutning er følgende anmærkning: 

Advarsel! 
Ved stærkt nedsat nyrefunktion bør man ikke tage kosttilskud med A-vitamin. Er du i tvivl så kontakt din læge. 

Makromineralerne 

KALK/KALCIUM

Kalk/kalcium er vigtig og har positive funktioner. Det sikrer normal hjertefunktion og muskelaktivitet, har betydning for alle helingsprocesser og hormonprocesser, er vigtigt for nervesystemets funktionsniveau og har endvidere stor betydning for optimal funktion af immunsystemet.  

• For megen fosfor fra sodavand og junkfood og for stort fedtindhold i mad, reducerer optagelse af Kalcium og øger udskillelse 
• Kalcium er det mineral vi indeholder mest af, nemlig omkring 1200 g for et voksent menneskes vedkommende. 99% af dette indgår i knogler og tænder
• Kalciumtilførsel er særlig nødvendigt for børn og unge, fordi deres knogler og tænder udvikles og vokser. 
• Knogleskørhed (Osteoporose) truer især kvinder efter klimakteriet. 
• Kalcium er vigtig for de fleste af kroppens funktioner og indgår i en række enzymprocesser 
• Kalcium beskytter mod radioaktiv stråling 
• En krop der bruges aktivt, bevarer i langt højere grad kalcium i knoglerne i modsætning til en passiv krop. 
• Kalcium har indflydelse på Kalium/Natrium-balancen, samt for udnyttelsen af D-, A-, C-, og B12 vitamin
• Kalcium er vigtig for immunsystemet 
• Det er nødvendigt at tage magnesium og D vitamin for at kunne optage kalcium i organismen 
• Alkohol hæmmer D-vitamin og dermed kalkoptagelsen.

Kalcium har betydning for

• Knogler og tænder 
• Vækst 
• Muskelfunktionen 
• Nervesystem 
• Psykisk balance 
• Immunsystem 

Mangel på kalcium kan forårsage

• Nyresten 
• Osteoporose 
• Paradentose 
• Gigtlidelser 
• Højt blodtryk 
• Hælspore 
• Kramper 
• Ufrivillige bevægelser 
• PMS 
• Lændesmerter (afkalkning) 
• Diabetes 
• Allergiske reaktioner 
• Kalciummangel svækker knoglerne, tænderne, nerverne og håret. En udtalt mangel fører desuden til en tendens til allergiske reaktioner, madintolerance samt led og rygproblemer. 

Kalk er af særskilt betydning for gravide og ammende mødre, således barnet får tilstrækkeligt og moderen ikke afkalker. 
Kalk arbejder sammen med magnesium, vitamin D, Bioflavonoider (Aronia), vitamin C og fosfor.  
Der er ikke konstateret overdosis eller bivirkninger ved almindelig dosering.  

Behandling med Kalcium

• Forudsætningen for optagelse af kalcium er C- og D–vitamin samt mavesyre 
• Det er nødvendigt at tage magnesium og D-vitamin for at kunne optage kalcium i organismen. Dvs. at al indtag af kalcium må følges af et stort glas vand, da vand er en overordentlig vigtig kilde til magnesium 
• Udtalt mangel på kalcium fører til en tendens til allergiske reaktioner samt led og rygproblemer. 
• Mht. osteoporose synes forebyggelse at være den bedste metode til at undgå kogleskørhed 
• Alkohol hæmmer D-vitamin og dermed kalkoptagelsen
• Langvarig brug af afføringsmidler mindsker tillige optagelsen af kalcium. Dette set i lyset af at kalciumindholdet hos raske mennesker hænger sammen med optaget gennem tarmvæggen. Således vil længerevarende indtagelse af f.eks. slik med laksativ effekt også mindske evnen til at optage kalcium
• Kalcium har sin værdi ved behandlingen af de ovenfor nævnte mangelsygdomstilstande/patologier

Kilder til kalcium 

Lad slå fast med det samme at, kalktabletter med D-vitamin er en af de absolut bedste måder at få kalktilskuddet på. 

• Chokolade 
• Havregryn 
• Mælk 
• Ost 
• Kål 
• Spinat 
• Bær 
• Bønner 
• Havregryn 
• Fuldkornsbrød 
• Kornprodukter 
• Gær 
• Grønne grøntsager  
• Rodfrugter. 

MAGNESIUM

Magnesium findes fortrinsvis i cellerne, hvor det indgår i cirka 300 enzymprocesser.  

Magnesium mangel er udbredt, vor industrielle verden og livsstil fører automatisk til magnesium mangel.  

• Magnesium tilhører de basedannende mineraler, og kan som sådant reducere syreskader, specielt hos sukkersyge, dvs. skader på synet og nyrefunktionen. Magnesium findes hovedsageligt i cellerne 
• Magnesium beskytter mod radioaktiv bestråling. 
• Forskere hævder, at en stor del af befolkningen lider af magnesium-mangel, som følge af magnesiumfattig kunstgødning af jorden og ensidig kost.  
• I norden er magnesiumindtaget alt for lille sammenlignet med det ofte rigelige kalciumindtag 
• Cellerne har brug for magnesium til dannelse af enzymer og celledeling
• Magnesium medvirker til udnyttelse af B- og E-vitamin, kalk, fosfor og andre mineraler samt fedtstoffer. 
• Kaffe og p-piller dræner kroppen for magnesium 
• Alle energiskabende enzymfunktioner behøver magnesium som hjælpesubstans 
• Magnesium griber ind i aktiveringen af genernes arvemateriale (DNA) 
• Er nødvendig for normal produktion af kroppens egne byggesten, proteinerne, og for kulhydratstofskiftet 
• Magnesiumudnyttelsen i kroppen er afhængig af tilstedeværelsen af B6-vitamin
• Kolesterolophobning forebygges med magnesium

Den biokemiske energi der holder cellerne levende (pumper ioner ud), stammer fra cellernes kemiske energi (ATP). Den bliver løbende produceret i cellernes kraftværker, mitokondrierne. Det enzym der driver denne proces, hedder kreatinfosfokinase, og er afhængig af magnesium. 

Magnesium har betydning for

Modstandskraften/Immunsystemet. Såvel det cellebundne som det hormonelle 

• Cellernes funktion
• Cellemembranernes gennemtrængelighed
• Celledeling
• Knogleopbygning 
• Hjerte/kredsløb 
• Immunsystemet 
• Blodsukkeret 
• Blodtryk 
• Enhver reaktion med fosfater 
• Enzymproduktionen 
• Muskelfunktion således også hjertet
• Hjerterytmen 
• Blodkar. 
• Gammaglubin 
• Immunglobulin 

Mangel på magnesium kan forårsage

Magnesiummangel kan have mange forskellige årsager. Der kan være for lidt magnesium i kosten, optagelsesevnen kan være nedsat eller udskillelsen gennem urinen for stor. Sygdomme, medikamenter og alkohol accelererer udskillelsen. Det er sygdomme som diabetes, nyrelidelser og visse hormonelle forstyrrelser, Væskedrivende midler (diuretika) øger også udskillelsen. Magnesiummangel ses ofte sammen med mangel på Kalium.

• De første subjektive symptomer på magnesiummangel er ofte tendens til muskelkramper, -sitren eller –rysten 
• Svimmelhe
• Besvær med at koordinere bevægelser 
• Hukommelsessvigt
• Depressioner og psykisk lammelse  
• I sjældne tilfælde ses svære psykiske forstyrrelser, som desorientering, hallucinationer og forfølgelsesvanvid  
• Der er en sammenhæng mellem magnesiummangel, allergi og astma 
• Både blodmangel og højt kolesteroltal kan forværres ved magnesiummangel  
• Forårstræthed 

Behandling med magnesium

• Magnesiummangel er udbredt, vor industrielle verden og livsstil fører automatisk til magnesiummangel 
• Bruges i omsætning af B- og E-vitamin, kalk, fosfor, fedtstoffer, er vigtig for proteinsyntesen og syre/base balancen, knogleopbygning, hjerte/kredsløb, østrogenaktiverende, vigtig for blodtryk og blodsukker, immunsystemet, alle muskler, reducerer risiko for hjerteanfald, virker også som antihistamin
• 500 – 1000 mg magnesium kan bedre astmatikeres lungefunktion betydeligt  
• Magnesiumudnyttelsen i kroppen er afhængig af tilstedeværelsen af B6-vitamin
• Magnesium beskytter mod radioaktiv bestråling  
• Kolesterolophobning forebygges med magnesium 
• Forebygger hjerteanfald 
• Har forebyggende effekt ift. brystkræft 
• Hjertelidelser 
• Forårstræthed 
• Personer med autoimmune sygdomme bør få målt indholdet af magnesium

Der er ikke konstateret overdosis eller bivirkning ved almindelig dosering. 

Kilder til magnesium

• Magnesiumtilskud købt på apotek eller materialist 
• Grønne grøntsager (især grønkål) 
• Grønne planter  
• Kornprodukter (med hele kerner) 
• Kød 
• Fisk 
• Bælgfrugter (ærter & bønner) 
• Nødder 
• Kakao 
• Havregryn 
• Vand 

FOSFOR

Ved siden af kalcium er fosfor kroppens mest almindelige mineral. Det findes bundet til ilt, som fosfat (PO4) i en total mængde på ca. 700 g. 90% findes i knogler og tænders bensubstans.  

• Fosfors hovedopgave er at deltage i energiproduktionen 
• Fosfor er livsnødvendigt 
• D-vitamin er en forudsætning for udnyttelsen af fosfor 

Hos yngre kan sodavand og færdigretter forårsage høje fosforværdier. Overdosering mistænkes for at være medvirkende årsag til hyperaktive børn. Studer deklarationerne på kager, desserter, pølser, ost og mælkeprodukter, for at reducere belastningen med fosfor.  

Fosfor har betydning for

• Knogler og tænder 
• Vækst 
• Energiproduktion 
• Syre/basebalancen 

Mangel på fosfor kan forårsage

Mangel på fosfor ses sjældent, hvorfor ekstra tilførsel af fosfor sjældent eller aldrig tilrådes i behandlingsøjemed. Symptomer på fosformangel kan bla. være: 

• Spisevægring 
• Angstanfald 
• Knoglesmerter 
• Vægttab 
• Motoriske rystelser 

Behandling med fosfor 

Behandling med fosfor er sjældent nødvendig, idet vi får rigeligt med fosfor gennem det daglige fødeindtag. 

Kilder til fosfor: 

• Pølser 
• Junkfood 
• Fisk 
• Ost 
• Mælk 
• Æg  
• Kål 
• Fisk  
• Kerner 
• Fjerkræ 
• Mejeriprodukter

NATRIUM

Et voksent menneske indeholder ca. 100 gram natrium. Halvdelen af dette befinder sig i cellerne, hovedsageligt i knoglerne. Den resterende del findes i de vævsvæsker der omgiver cellerne. Det daglige behov er omkring tre gram. De fleste indtager mellem 5 og 15 gram. Natrium er en elektrolyt og indgår i væskebalancen (elektrolytbalancen) sammen med Klor og Kalium. 

Natrium har betydning for 

Natrium er vigtig for nervernes ledningsevne, muskelsammentrækninger samt adrenalin og aminosyreproduktion.  

• Natrium har betydning for dannelsen af fostervæske 
• Overforbrug kan føre til forhøjet blodtryk 
• Stress kan medvirke til salttrang. 
• Væskebalancen 
• Muskler og nerver 
• Syre/base-balancen 
• Hjerterytmen 
• Hormoner 

Mangel på natrium kan forårsage 

De fleste spiser mellem 5 og 15 gram natrium dagligt og således overskrides behovs-grænsen betragteligt. Mangel på natrium er derfor aldrig eller sjældent forekommende. Natrium-mangel kan opstå ved for stort væskeindtag, hvis det daglige væskeindtag overstiger 4 liter. Ved dårligt fungerende nyrefunktion kan evnen til genanvendelse af natrium formindskes; hvilket kan føre til forstyrrelser i væskebalancen eller mangel på natrium og kalium. Natriummangel kan tillige opstå ved voldsom svedafsondring. Symptomer på natriummangel er utilpashed, svimmelhed, muskelsvaghed, vægttab, åndedrætsbesvær og let feber. 

Behandling med natrium

Der findes ingen grund til at behandle med natrium udenfor sygehusene. Der er tværtimod grund til at advare om for stort forbrug af salt.  Er smagssansen først tilvænnet salt, er der tilbøjelighed til at øge forbruget. Overforbrug kan føre til forhøjet blodtryk. Der findes tilfælde hvor en akut tilførsel af natrium kan være hensigtsmæssig. Disse bør vurderes individuelt.

Kilder til natrium 

Behovet for natrium dækkes gennem den daglige kost. Bedste kilde til natrium er bordsalt (med jod) 

KALIUM 

Kalium er et af de mineraler der er mest af i kroppen 115 – 150 gram. 

• Kalium findes altovervejende inde i cellerne (98%) 
• Kalium er en elektrolyt og er således elektrisk ladet
• Kalium er en forudsætning for normal muskel og nerve/cellefunktion 
• Kalium indgår i mave/tarmsystemets fordøjelsessafter
• Hjertet har brug for kalium, (mangel giver rytmeforstyrrelser – hjertestop) 
• Kalium indgår i iltomsætningen i hjernen
• Mange mennesker indtager 3-4 gange for meget natrium (salt); hvilket betyder at der opstår kaliumunderskud 
• Overforbrug af kaffe, sukker og alkohol øger kaliumudskillensen
• Kalium deltager i omsætningen af kulhydrater, fedtstoffer, protein samt regulering af syre/base-balancen

Kalium har betydning for 

Kalium og natrium udgør et makkerpar blandt mineraler; de har modsatte virkninger. Kalium er nødvendigt for den normale funktion af muskel- og nerveceller, sukkeromsætningen, syre/basebalancen og iltomsætningen i hjernen. Også hjertet har brug for kalium. Kalium er nødvendig for at bevare hjertets normale rytme, så skader på hjertet undgås. 

• Kalium deltager i en række enzymfunktioner og proteinomsætningen. 
• Væskebalance 
• Muskler og nerver 
• Syre/base-balance 
• Hjerterytme 
• Hormoner 
• Søvn 
• Blodtryk 

Mangel på kalium kan forårsage 

• Prikken i arme og ben  
• Kaliummangel giver sig hyppigst udslag i træthed, muskelsvaghed, væskeansamlinger forstoppelse samt forstyrret nerve og nyrefunktion. Kaliummangel kan tillige øge risikoen for digitalisforgiftning ved behandling af hjertesvækkelse
• Behandling med diuretika (vanddrivende medicin) øger udskillelsen af kalium og dermed kaliummangel 
• Også raske mennesker kan udvikle kaliummangel, der giver sig udslag i træthed, svaghed, rytmeforstyrrelser i hjertet og søvnløshed
• Kaliummangel kan give hormonforstyrrelser
• Overforbrug af kaffe, sukker og alkohol øger udskillelsen af kalium

Behandling med kalium

• Kaliumtabletter kan give bivirkninger i form af mavebesvær med tendens til mavesår og sår på tolvfingertarmen 
• Væskeansamlinger mindskes med kaliumbehandling. Det gælder også væskeophobning i forbindelse med svangerskab 
• Kaliumbehandling er i forbindelse med ”uskyldige” hævelser
• Kalium- og magnesiummangel giver symptomer der ligner hinanden. I almindelighed er der da også mangel på begge mineraler, hvis der konstateres mangel på det ene og de bør derfor gives sammen 

I forbindelse med svangerskab bør årsagen til væskeophobning undersøges og evt.  behandles. 

Hvis en person får diuretika, der ikke er kaliumbesparende eller ikke indeholder kalium, er der grund til at give et tilskud på 2 – 4 gram dagligt.   

Et stort kaliumindtag kan formindske effekten af blodfortyndende medicin. 

Kilder til kalium 

• Abrikoser. 
• Mælkeprodukter 
• Planter 
• Grønne grøntsager 
• Citrusfrugter 
• Kartofler 
• Bananer 
• Juice 
• Kaffe (kaffe tilrådes ikke som kilde da overforbrug dræner kroppen for kalium)

KLOR

• Klor er et livsvigtigt sporstof
• Klor er, som natrium, en elektrolyt der findes i alle kroppens væsker
• Klor er en del af mavesyren, hvor det har en vigtig funktion for fordøjelsen
• Klor er en forudsætning for kuldioxidtransporten i blodet
• Væskebalancen
• Syre/base-balancen 

Klor har betydning for 

• Hjernens funktioner 
• Er stærkt bakterie, svampe og virusdræbende (sår, mund, hud ) 
• Er muligvis ødelæggende for E-vitami

Mangel på klor kan forårsage

Mangel på klor forekommer sjældent eller aldrig, da klorindtaget snarere er for stort end for lille på grund af overforbruget af salt. 

Behandling med klor 

Der findes ingen eksempler på nødvendighed for behandling med klor, da indtaget som regel er for stort. 

Kilder til klor 

• Salt 
• Grøntsager 
• Ost  
• Kød 

SVOVL

Svovl er et essentielt grundstof for alle levende organismer, fordi svovl normalt indgår i proteiner, idet to af de 20 naturligt forekommende aminosyrer (cystein og methionin) er svovlholdige. 

Svovl, der er det ottende mest udbredte mineral i vores krop, har en lang historie som et helbredende middel. I århundreder har mennesker drukket af svovl- og mineralrige varme kilder til behandling af en række forskellige lidelser. Mens svovls naturlige betændelsesbekæmpende egenskaber har vist sig gavnlige ved en række sygdomme, som f.eks. artritis, muskel- og ledsmerter, ved man stadig meget lidt om, hvordan det præcist arbejder i kroppen. 

• Med alderen falder svovlindholdet i kroppen, så behovet øges
• Er en forudsætning for normal vækst og udvikling 
• Knoglebygningen forudsætter svovl
• Jo mindre kalciumindtag des vigtiger bliver det at få tilstrækkeligt med svovl
• Vegetarer skal være særligt opmærksomme på at få nok svovl 

Svovl har betydning for

• Iltningsprocessen 
• Dannelsen af insulin 
• Cellemembranerne 
• Afgifter celler 
• Dæmper smerter 
• Dannelsen af bindevæv 
• Hår hud og negle og brusk 
• Nervesystemet 
• Knoglebygning 

Mangel på svovl kan forårsage

• Tørt skrøbeligt hår 
• Skrøbelige negle 
• Hudproblemer 
• Problemer med årevæggenes styrke 

Behandling med svovl 

Vi får rimeligvis dækket vores behov for svovl gennem kosten, hvorimod vi skal være opmærksomme på at indtaget af MSM er tilstrækkeligt, da svovl og MSM der udgør op til 85% af vores svovlindtag. 

• Hæmning af smerteimpulser langs nervefibre (analgesi)          
• Lindring af betændelsestilstande          
• Øget blodtilførsel   
• Reduktion af muskelkramper      
• Blødgøring af ar  

Skal man behandle med svovl bør man vælge et MSM-præparat, der kan købes i håndkøb. (Mere om MSM senere) 

Kilder til svovl: 

Svovl forefindes i alle fødevarer  

MSM og svovl

MSM (methyl-sulfonoyl-methan) er et naturligt forekommende næringsstof, en svovlkomponent, der findes i menneskers og alle andre hvirveldyrs næring. Svovl findes i alle levende organismer. Det tilhører den samme kemiske familie som ilt. Hos organismer, der lever i miljøer uden ilt, erstatter svovl ofte ilt som kilden til den kemiske energi, der holder livet i gang.  

MSM og dets beslægtede bestanddele udgør kilden til 85% af den svovl, der findes i alle levende organismer. Kredsløbet for disse naturligt forekommende svovlkomponenter begynder i havet, hvor mikroskopiske planter, kaldet plankton, frisætter svovlbestanddele. Disse salte omdannes i havvand til det meget flygtige stof dimethyl-sulfid (DMS), som kommer op af havvandet som en gas. Det stiger derefter op i den øvre atmosfære, hvor DMS i tilstedeværelse af ozon og højenergi-ultraviolet lys omdannes til sine fætre DMSO og MSM. Til forskel fra DMS er både DMSO (dimethyl-sulfoxid) og MSM (methyl-sulfonoyl-methan) opløselige i vand, og når de vender tilbage til jordoverfladen, er det som regn. Planter optager hurtigt MSM i deres rodsystem og koncentrerer det hundredfold. MSM og det svovl, det indeholder, inkorporeres i planternes struktur. Gennem plantestofskiftet bliver MSM sammen med andre svovlbestanddele, som det har frembragt, til slut mineraliseret og transporteret tilbage til havet. Derpå begynder kredsløbet på ny. Næsten alle i vores moderne samfund mangler MSM, og med alderen bliver mangeltilstanden mere udtalt. Hvad der sker i dag, er, at for mange af vores levnedsmidler bliver forarbejdede. Den højeste koncentration af MSM forekommer i mælk. MSM er en naturlig komponent i meget frisk frugt, i birketræer, grøntsager, havdyr og kød. Men varme og anden forarbejdning nedsætter indholdet af MSM. Løg, hvidløg, asparges, kål, broccoli og rosenkål er svovlrige produkter, men ikke lige så meget som æg og rød peber. 

Den mest effektive måde at sikre tilstrækkelig tilførsel af MSM og drage nytte af dets terapeutiske fordel er at tage det som et dagligt kosttilskud. MSM findes i kapsler, der tages sammen med måltiderne eller i krystallinsk form til at blande i væske. Det kan også købes som en creme, lotion eller gel til at smøre direkte på huden til behandling af smerte- og betændelsestilstande. 

Mikromineralerne

• Jern  
• Kobber 
• Zink 
• Mangan 
• Jod 
• Molybdæn 
• Selen 
• Fluor 
• Krom 
• Kobolt 

JERN

Jern er et af de vigtigste mikromineraler. Cirka to tredjedele af kroppens samlede jern findes i blodet og musklerne. En tredjedel er lagret i leveren, milten og i den røde knoglemarv, hvor de røde blodlegemer dannes. Årsagen til jernmangel er i reglen usunde madvaner eller en ensidig kost. F.eks. kan for stort mælkeindtag forhindre optagelsen af jern. En af de mest almindelige sygdomme blandt kvinder i de industrialiserede lande er jernmangelanæmi. Hyppigheden af denne sygdom ville aftage hvis kvinder spiste mere C-vitamin, der forbedrer jernoptagelsen. 

Jern har betydning for

Jerns vigtigste funktion er at udgøre den centrale enhed i hæmoglobinmolekylet i de røde blodlegemer. Jernet er ansvarligt for at ilten transporteres rundt i kroppen og er derfor livsvigtigt. 

• Jern forbedrer almentilstanden og modstandskraften. 
• Produktionen af røde blodlegemer 
• Hæmoglobin  
• Ilttransport 
• Immunforsvaret 
• Vitalitet 
• Vækst 

Mangel på jern kan forårsage

For stor ophobning af jern kan være vældig skadeligt og føre til f.eks. infektionssygdomme og i nogle tilfælde er for stor jernophobning mere skadelig end mangel på jern. 

• Jernmangelanæmi 
• Hovedpiner 
• Skrøbelige negle 
• Forstoppelse 
• Depression 
• Svimmelhed 
• Træthed 
• Nedsat vækst 
• Hukommelsesproblemer 

Behandling med jern

• Jerntilskud bør kun indtages i forbindelse med graviditet og ved jernmangel
• Gravide kvinder har brug for ekstra jern fra uge 20
• Optaget jern går ind i blodet, hvor det binder sig til et proteinstof i de røde blodlegemer, hæmoglobinet. For at denne proces skal lykkes, kræves tilstedeværelsen af kobber, kobolt, molybdæn og E-vitamin. Mangel på en af disse faktorer kan føre til jernmangelanæmi, der ikke kan rettes op med jerntilskud alene
• Kaffe og te hæmmer jernoptagelsen fra kosten
• Mavesår, hæmorroider og kræft kan medføre stort jerntab
• Langvarige infektioner og gigtsygdomme tærer på jernreserverne
• Blodmangel på grund af jernmangel opstår som regel først efter lang tid med underskud af jern i kosten, fordi lagrene i milt, lever og knoglemarv først skal tømmes
• Frie radikaler aktiverer depotjern, der igen udløser kaskader af frie radikaler. Dette understreger vigtigheden i at få rigeligt med antioxidanter til at styrke immunforsvaret
• Ensidige kostvaner kan føre til jernmangel. F.eks. kan for stort mælkeindtag forhindre optagelsen af jern. 
• C-vitamin forbedrer jernoptagelsen
• Det er vigtigt at lade nogle timer passere mellem indtagelsen af jerntilskud og andre kosttilskud
• Bredspektrede antibiotika bør ikke tages sammen med jerntilskud, da de danner uopløselige forbindelser med mineraler
• I modsætning til, som det forholder sig med mange andre vitaminer og mineraler, er det bedst at tage jerntilskud mellem måltiderne, da visse levnedsmidler kan nedsætte optagelsen af jern. Jern optages fra den del af tyndtarmen, der starter nærmest mavesækken  
• Det kan tage op til et halvt år at genoprette jernbalancen i kroppen. Det kan tage endnu længere tid hvis der fortsat er voldsomme menstruationsblødninger eller indre blødninger fra f.eks. et mavesår.  
• Når jernmanglen er rettet, skal behandlingen indstilles, da fortsat behandling kan føre til for stor oplagring af jern

Kilder til jern

• Kød 
• Indmad 
• Linser 
• Kornprodukter. 
• Ærter  
• Persille 
• Skaldyr 
• Blod 

KOBBER

Det kobber der findes i menneskets krop (ca. 80 mg) findes i leveren, musklerne, hjertet og hjernen. 

Kobber har en antioxidantfunktion i kroppen, idet det indgår i antioxidantenzymet SOD. Dette enzym har vist sig at have en god effekt i behandlingen af betændte led. 

Har man behov for ekstra tilførsel af kobber, er det tilrådeligt at indtage en samtidig dosis Selen. 

Kobber har betydning for

• Hud og hår 
• Immunforsvaret  
• Cellebeskyttelse 
• For ordentlig ledfunktion 
• Hormonproduktion 
• Kobber/zink balancen 

Mangel på kobber kan forårsage

• Grå hår kan være de første tegn på kobbermangel 
• Rynker 
• Hængende øjenlåg 
• Hængende bryster
• Slapt maveskind 
• Generel svækkelse af vævet 
• Træthed. 
• Årebrok 
• Pulsårebrok 
• Dårlig elasticitet i leddene 
• Hårtab 
• Tørt spaltet hår. 
• Blodmangel (Anæmier) 
• Hjerte/kredsløbsforstyrrelser (Primært hos veganere og personer med stort mælkeforbrug 
• Skrøbelige årevægge 
• Knoglesygdomme 
• Gigt 
• Psykiske ændringer (Udvikling af voldelig adfærd) 
• Depression. 
• Indlæringsvanskeligheder. 
• Mulig svækkelse af åndsevner, grundet skader opstået på hjernen 
• Hudbetændelse 
• Nedsat sukkertolerance  
• Hjerneblødning 
• Vævsforandringer 
• Slapt, hængende væv
• For lidt eller for meget skjoldbrusk 
• Åreknuder 
• Nedsat sukkertolerance 
• Åndedrætsproblemer
• Problemer med bruskplader (Primært diskplader i rygsøjlen, diskusprolaps) 
• Diarré 

Behandling med kobber

Alvorlig kobbermangel er sjælden; men kan opstå i forbindelse med alvorlige nyresygdomme. Man bør ikke indtage kobbertilskud selektivt især af hensyn til kobber-/zinkbalancen. Risikoen for hjerte/kredsløbsproblemer stiger i forbindelse med kobbermangel. Kobberindholdet i blodet går ned ved sygdomme som leddegigt, infektioner og kræft.

Kilder til kobber

• Skaldyr 
• Nødder 
• Rosiner 
• Indmad 
• Champignon 
• Ærter 

Kobber og zink 

Kobber og Zink er i mange sammenhænge afhængige af hinanden. For meget kobber i forhold til zink kan betyde voldsomme mentale forstyrrelser, såsom psykoser, skizofreni og depression samt voldelig adfærd. Det samme gør sig gældende hvis der er for lidt kobber. Kobber er en forudsætning for at kroppen kan optage jern, jod, B12-vitamin, C-vitamin samt proteiner. Kobber og zinkbalancen er vigtig for vores velbefindende. Man bør ikke indtage kobbertilskud selektivt især af hensyn til kobber-/zinkbalancen 

ZINK

Zink findes i alle kroppens celler og i alle kropsvæsker. Hele kroppen indeholder i alt cirka 2,5 – 3 gram zink. Skeletmuskulaturen indeholder omtrent 60 procent, og knoglerne 30 procent af hele kroppens zinkbeholdning. Zink er et af de mineraler som vi har svært ved at få tilstrækkeligt af, hvilket bl.a. skyldes fødevarer af dårlig kvalitet samt en daglig udskillelse på op til 2 gram. Der findes ingen mulighed for depotdannelse i kroppen. 

• Normal kost dækker kun lidt over halvdelen af det anbefalede zinkbehov 
• Zink har stor betydning for mentalt velvære og psykisk balance. 
• Mangel kan give problemer fra irritabilitet, lav stresstærskel til depression og anoreksi.  
• Mangel kan betyde at man mister lysten til at spise. 

Zink har betydning for

• Transport og afgivelse af kultveilte
• Stabilisering af arveanlæg og cellemembraner
• Zink er en vigtig faktor for hår, negle, hud og knoglevækst
• Zink beskytter organismen mod tungmetalforgiftning fra især bly, cadmium og kviksølv
• Zink er nødvendig for god sædkvalitet. 
• Immunforsvaret 
• Kommunikationen cellerne imellem 
• Vækst  
• Hud, hår og negle 
• Knogledannelse 
• Psykisk balance 
• Indlæring 
• Graviditet 
• Mælkedannelse 
• Omsætningen af kobber  
• Omsætningen af A-vitamin 
• Smagsoplevelsen 

Mangel på zink kan forårsage 

• Dårlig lugte- og smagssans 
• Forringelse af sårheling 
• Hudforandringer 
• Meget tung søvn 
• Dårlig næringsoptagelse 
• Hukommelses-problemer 
• Impotens 
• Anæmi (blodmangel) 
• Skrøbelige negle 
• Depressive tilstande 
• Diarré 
• Fødselsdefekter 
• Blærehalskirtel-problemer 
• Dværgvækst 
• Nedsat lugtesans 
• Sterilitet 
• Hjernefejl 
• Eksem 
• Urinvejsdefekter 

Behandling med zink 

• I Tyskland anvendes zink til kirurgiske patienter, pga. zinks effekt i forbindelse med sårheling
• Zink anvendes til gigtpatienter 
• Zink har vist sig overordentlig anvendelig i forbindelse med kræft, da det har en anti-metastaseeffekt
• Vegetarer er særligt udsatte for mangeltilstande, idet zink i planter optages meget dårligt
• Fremmer sårheling 
• I forbindelse med Akne, hudlidelser og allergiske sygdomme, har zink vist at have en god effekt 
• Zink er ikke særlig giftigt og der opstår ikke umiddelbart alvorlige bivirkninger ved overdosering, dog kan en følsom mave blive lidt irriteret af zink i store doser
• Zink medvirker ved reguleringen af blodsukkeret 
• Ved højt zinkindtag er det vigtigt at supplere med kobber fordi der ellers kan opstå kobbermangel 

Kilder til Zink 

• Kød  
• Fisk 
• Lever 
• Grøntsager 
• Østers 
• Ost 
• Fuldkornsprodukter 

MANGAN

Mangan findes i knogler, lever, tyktarm, bindevæv og nyrerne.  Det overføres til fostret via moderkagen Mangan er et livsvigtigt mineral. Det indgår i en specifik del af enzymsystemet. 

Der er mistanke om at der findes en deltilfælde af manganmangel i Norden og at dette er medvirkende årsag til hyppigheden af kræfttilfælde. 

Mangan findes fortrinsvis inde i cellerne og oplagres i væv med meget pigment, altså mørk hud, mørkt hår og i øjets nethinde. Mangan funger som antioxidant. 

Mangan har betydning for 

• Cellernes iltningsproces 
• Optagelsen af fedtstoffer (med cholin) 
• Optaget af kulhydrater og proteiner 
• Omsætningen af A- og B-vitaminer
• Knoglevævet 
• Bindevæv og brusk 
• Blodsukkeret 
• Tænder 
• Nerve og hjernefunktion 
• Forplantningsevnen 

Mangel på mangan kan forårsage 

Manganmangel kan have betydning for udvikling af diabetes og epilepsi. 

• Allergi 
• Astma 
• Åreforkalkning 
• Brusk-problematikker (svind – svulster) 
• Muskelkramper  
• Nedsat hørelse 
• Manglende sexlyst 
• Ufrugtbarhed (manglende ægløsning eller testikelsvind) 
• Problemer med bugspytkirtlen 
• Hylen for ørene 
• Lavt blodsukker 
• Problemer i forbindelse med knoglevæksten 
• Uhensigtsmæssigt vægttab 
• Hudforandringer 
• Udslæt 
• Manglende hårvækst 
• Utilpashed 
• Spontan abort 

Behandling med Mangan 

I nogle tilfælde har mangan en positiv effekt på smertende led og knogler. Det er dog med vekslende resultater. Det er dog sjældent behandling med mangan er nødvendigt. Men dog skal siges at et tilskud af mangan i forbindelse med de ovennævnte mangeltilstande, kan vise sig nyttigt. Såfremt behandleren vil prøve sig frem med mangan som et muligt behandlingstiltag, vi jeg foreslå at tilskuddet kommer i form af en multivitamintablet. 

• Mangan konkurrerer med jern, således at, manganoptagelsen øges såfremt der er jernmangel. 
• Alkohol øger udskillelsen af mangan.  

Kilder til Mangan 

• Nødder 
• Fuldkornsprodukter 
• Grøntsager 
• Frugt 
• Te 

JOD

Jod tager del i stofskifteprocesserne i alle organer og celler.  

Hovedparten af det jod der findes i kroppen, er oplagret i skjoldbruskkirtlen, der sidder på forsiden af halsen.

Jod indgår som vigtig komponent i skjoldbruskkirtels hormoner.  

• Det er de hormoner der dannes i skjoldbruskkirtlen, der sammen med jod har indflydelse på stofskiftet. 
• Jodmangel kan give struma (en forstørret skjoldbruskkirtel, en ret hyppig sygdom i Danmark 
• Jod er afhængig af en samtidig tilførsel af zink og kobber  
• For meget jod kan især være skadeligt hos gravide og ammende. 

 Jod har betydning for 

• Stofskiftet 
• Skjoldbruskkirtlens funktionsniveau 
• Kropsvægten (overvægt) 
• Nerver 
• Hjernefunktionen 
• Sexlysten 

Symptomerne på jodmangel er

• Vægtstigning  
• Træthed 
• Kuldefornemmelse 

Symptomerne forsvinder af sig selv, hvis man øger sit indtag af jod.  

For store doser jod kan hæmme hormondannelsen i skjoldbruskkirtlen. Symptomerne vil derfor være de samme som ved jodmangel. Behandlingen vil bestå i at reducere indtaget af jod. 

Mangel på jod kan forårsage

• Struma 
• Hos børn kan struma føre til mental retardering og dværgvækst 
• Nervelidelser 
• Funktionsfejl i hjernen 
• Træthed 
• Skrøbelige negle 
• Nedsat frugtbarhed 
• Mangel på sexlyst 
• Nervøsitet 
• Vægtforøgelse 
• Vægttab 
• Oppustet ansigt 
• Fremstående øjne 
• Svage muskler 
• Muskelkramper 
• Muskelømhed og smerter 
• Søvnløshed 
• Manglende koncentrationsevne 
• Vanskelig menstruation eller ændring i cyklus 
• Øget appetit 
• Tør hud  
• Tørt hår 
• Kuldskær 

Behandling med jod

Tidligere var jodmangel udbredt, men siden indførelsen af jod i bordsalt er jodterapi ikke særlig aktuelt. Struma kan have andre årsager end jodmangel, og det er derfor vigtigt at tale med sin egen læge, hvis man tror man har struma. 

• Specielt gravide og ammende kvinder skal være forsigtige, da overdosering kan nedsætte funktionen af barnets skjoldbruskkirtel. 
• Jodtabletter kan mindske risikoen for stråleskader fra radioaktiv bestråling 

Kilder til Jod

Stort set alle føde- og drikkevarer indeholder små mængder jod, men de dagligvarer der indeholder mest jod er 

• Primær kilde er bordsalt. 
• Saltvandsfisk 
• Skaldyr 
• Mel 
• Æg 
• Grøntsager (især løg) 

MOLYBDÆN 

• Molybdæn regnes for livsvigtig, idet det indgår i tre forskellige enzymer. Disse enzymer fungerer i stofskiftet og uskadeliggør giftige svovlforbindelser. 
• Molybdæn arbejder sammen med flourider til dannelse af kalk til tænder og knogler. 
• Jern og zink har betydning for molybdænskiftet. 
• Molybdæn er afgørende for omsætningen af fedtstoffer, urinsyre og kulhydrater. 
• Molybdæn forlænger E-vitamins levetid. 
• Beskytter fedtstofferne i cellevæggene imod harskning 
• Molybdæn virker afgiftende på sulfitter 

Molybdæn har betydning for 

• Tænderne 
• Knogler 
• Fedtstofskiftet 
• Cellebeskyttelse (kræftfremkaldende kvælstof i vævet) 
• Afgiftning  
• E-vitamins levetid 

Mangel på molybdæn kan forårsage 

• Appetitløshed 
• Tandnedbrydning 
• Spiserørskræft 

Behandling med molybdæn 

I øjeblikket har molybdæn ingen plads i vitamin og mineralterapien. 

Kilder til molybdæn 

• Mælk 
• Skaldyr 
• Nødder 
• Kornprodukter 
• Indmad 
• Bælgfrugter 

SELEN

Norden er et af de selenfattigste områder i verden. Det gør det ikke bedre at jorden i Skandinavien er udpint grundet industrialiseringen af landbruget.  

Afgrøderne indeholder ganske simpelt ikke nævneværdig selen, hvilket er værd at være opmærksom på, da selens betydning for et godt helbred er så betydningsfuld. Det er derfor nødvendigt at indtage selen som tilskud. 

Selen er i familie med svovl. Det danner organiske forbindelser med proteiner i kroppen 

• Anvendes i forbindelse med kræftforebyggelse 
• Selen samarbejder med Zink, A-, B-, C- og E-vitaminer om at beskytte kroppen mod frie iltradikaler. 
• Tobak og alkoholmisbrug øger behovet for selentilskud. 
• Selen hæmmer delingen af kræftceller og forhindrer kræftfremkaldende virus i at brede sig 

Selen har betydning for 

Selen er fastslået som et meget vigtigt mineral, og dets betydning er svær at overdrive. 

• Er en antioxidant, der styrker immunforsvaret  
• Hæmmer hjerte-/karsygdomme, åreforkalkning samt forhøjet blodtryk 
• Beskytter mod tungmetaller. 
• Forebygger kræft og kromosomskader 
• Effektiviserer immunforsvarssystemet og styrker modstandskraften overfor virus og bakterieinfektioner. 
• Forebygger harskning af cellerne, celleskader og forsinker alderdomsprocessen. 
• Forebygger blodpropper. 
• Forebygger forandringer af arveanlæggene (mutationer). 
• Selen beskytter hjertet 
• Beskytter mod cellegifte 
• Regulerer vævshormoner 

Mangel på selen kan forårsage

• Alderdomspletter (leverpletter) 
• Mangel kan muligvis være medvirkende til udviklingen af Alzheimers syge. 
• Blodmangel 
• Skrøbelige røde blodlegemer 
• Muskelsmerter 
• Sterilitet (primært for mænds vedkommende) 
• Problemer med bugspytkirtlen. 
• Muskelsvind 
• Svækket immunforsvar 
• Hjerte-/kredsløbssygdomme 
• Grå stær 
• Nervøst hjerte 
• Forhøjet risiko for kræft
• Barnløshed
• Lav fødselsvægt
• Træthed
• Sklerose
• Svagt hjerte
• Hærdning af hjerte og mavemunding 

Behandling med selen

Grænsen for giftigt dagsindtag er 5000 mikrogram. 

• Vegetarer har i reglen meget lave selenværdier 
• Tobak og alkoholmisbrug øger behovet for Selentilskud
• Forebyggelse af kræft kræver en dagsdosis på 200 – 800 mikrogram 
• Optagelsen hæmmes af raffinerede fødevarer
• Selen kan givetvis forebygge muskelsvind. 
• Forebygger hjertemuskelsygdomme 
• Selen medvirker til afgiftning og regenerering af beskadiget lever 
• Anvendes ved kviksølvsbelastning. 
• Anvendes i forbindelse med astma og allergi 
• Gravide bør have ekstra selen i form af kosttilskud 300 – 800 mikrogram
• Forebygger blodpropper 

Kilder til selen

For at få tilstrækkeligt med selen er det, for skandinaver, nødvendigt at få det tilført i form af et kosttilskud!  

• Gær  
• Fisk 
• Hummer 
• Paranødder 
• Hvidløg 
• Fuldkornsprodukter 
• Sesamfrø 
• Solsikkefrø 
• Kokosmælk 
• Naturris 

FLUOR

Det voksne menneske indeholder 3-7 mg fluor. 

Fluor menes at være et livsnødvendigt spormineral, men blandt forskere er der ikke enighedom dette. 

• Blodet transporterer fluor til knogler, tænder, aorta, nyrer og andet væv. 
• Fluor styrker tandemaljen og beskytter tænderne mod syre og bakterieangreb. 

Fluor har betydning for

• Fluor tager del i dannelsen af tænder, knogler, muskler, hud og hår 
• Hormonelle processer
• Knogler 
• Bindevæv
• Hud 
• Hår
• Tænder

Mangel på fluor kan forårsage

• Tandnedbrydning. 
• Knoglebrud. 
• Knogleskørhed. 

Behandling med fluor 

Den dødelige dosis for voksne er 2500 – 5000 mg. (natriumflourid) 

• Fluor er alment accepteret som forebyggende middel mod tandsygdomme og tandnedbrydning 
• Fluor sammen med D-vitamin og kalcium øger knoglemassen ved osteoporose (knogleskørhed) 
• Mineraler og fedtstoffer, der indgår i kosten, kan påvirke fluoroptagelsen. 
• Kalcium, aluminium og natrium mindsker optagelsen. 
• Fedtstoffer øger optagelsen 

Kilder til fluor 

• Fisk, især sardiner, sild og makrel. 
• Te 
• Mange steder indeholder drikkevandet fluor. 

KROM

• Krom er et livsnødvendigt spormineral 
• Krom hjælper til at sikre blodsukkerbalancen 
• Raffineret, hvidt sukker dræner kroppen for krom. Uraffineret sukker indeholder krom og har derfor en gavnlig effekt på kroppen. 

Krom har betydning for

• Nødvendigt for det normale glukosestofskifte (blodsukkeret) 
• Øjets linse og hornhinden 
• Påvirker kulhydrater, lipider og proteinstofskiftet 
• Insulinniveauet 
• Fostervækst 
• Kredsløbet 

Mangel på krom kan forårsage 

• Lavt blodsukker – der kan medføre diabetes 
• Øjenproblemer (grå stær) 
• Lav fødselsvægt 
• Forringet kredsløb 
• Formindskelse af proteinproduktionen 
• Forkortelse af livslængden

Behandling med krom

Der findes endnu ingen alment accepterede begrundelser for at anvende krom i behandlingsøjemed. 

• Kromtilskud i behandlingsøjemed følges som regel af selen og zink 
• Kromoptagelsen kan forhindres af jern, mangan, kalcium, zink og titan 
• Diabetikere kan forbedre deres produktion af insulin med tilskud af organisk krom 
• Personer med kredsløbsforstyrrelser kan profitere af kromtilskud  
• Skaber balance i sukkeromsætningen. 
• Åreforkalkning bedres med kromtilskud hvor selen tillige tilføres 

Kilder til krom

• Ost 
• Nødder 
• Tørret frugt 
• Mørk chokolade 
• Fuldkornsprodukter 
• Ølgær 
• Skaldyr  
• Rørsukker 
• Grøntsager (Gulerødder bør blancheres) 
• Kål 
• Kartofler 
• Kød,  
• Uraffinerede fødevarer 
• Vegetabilske olier  

Krom fra grøntsager optages ikke lige så godt som krom fra for eksempel kød, ost og skaldyr. 

KOBOLT

• Kobolt indgår som en bestanddel af B12-vitaminet 
• Kobolt findes i nyrer, muskler og knogler 
• Kobolt anses ikke for at være et livsnødvendigt mineral for mennesker 
• Kobolts virkning i kroppen er ikke klarlagt i særligt omfang 
• Kommer dagsindtaget op over 20-30 mg er der risiko for bivirkninger, som fejlfunktion af skjoldbruskkirtlen og hjertesvækkelse 

Kobolt har betydning for

• Nervesystemsfunktioner
• Dannelse af B12-vitamin 
• Jernoptaget 
• Hæmoglobin 
• Hormonsyntesen 
• Blodtrykket 

Mangel på kobolt kan forårsage

Koboltmangel forekommer næppe hos mennesker; men følgende kan have sin årsag i koboltmangel

• Blodmangel 
• Spisevægring 
• Magerhed 
• Sløvhed 
• Slimhindeproblemer 

Behandling med kobolt

I og med, at koboltmangel sjældent forekommer, er der meget sjældent behov for at anvende kobolt som terapeutisk middel. Nogle undersøgelser tyder på, at svækkelse af hjertemusklen, hos alkoholikere, kan skyldes et højt koboltindhold i øl. 

Kommer dagsindtaget op over 20-30 mg er der risiko for bivirkninger, som fejlfunktion af skjoldbruskkirtlen og hjertesvækkelse 

Kilder til kobolt

• Boghvede 
• Figner 
• Grønne grøntsager. 

Sporstoffer

Til sporstofferne hører

• Arsenik (meget lidt) 
• Bor 
• Tin 
• Nikkel 
• Silicium 
• Vanadium 
• Wolfram 
• Litium 

ARSENIK

Arsenik findes naturligt i kosten og det voksne menneske har et naturligt indehold på ca. 14mg. 

Tidligere mente man at arsenik udelukkende var et giftstof, som mennesket ikke har brug for, men således forholder det sig ikke. Arsenik er et livsnødvendigt sporstof. 

• Arsenik oplagres i alle væv, men specielt i negle og hår
• Arsenik er i stand til at modvirke eventuelle negative påvirkninger ved f.eks. for stort selenindtag, men selen kan også forebygge arsenikforgiftning
• Der er undersøgelser der påviser en sammenhæng mellem en bestemt form for lungekræft og for stort arsenikindtag. Denne form for lungekræft forekommer sjældnere hvis selenindholdet i blodet er højt
• Der forligger endnu ingen eksempler på sygdomme med baggrund i mangel på arsenik

BOR

• Bor har, i form af borvand, haft en plads i behandlingsmæssig sammenhæng i rigtig mange år 
• Bor er livsnødvendigt for dyr og planter og det er derfor logisk at antage at det samme gør sig gældende for menneskers vedkommende 
• Bor findes naturligt i kosten
• Det er konstateret at personer med allergisk hududslæt har et lavt indhold af bor i huden 
• Bor er bl.a. i Australien blevet anvendt, med en vis effekt, i behandlingen af leddegigt
• Bor har betydning for øjnene 
• Bor er under stadig opmærksomhed, i forskningsmæssig sammenhæng, da dets betydning for mennesker ikke er klarlagt

Kilder til bor

• Vi får givetvis tilstrækkeligt med bor gennem kosten 
• Vin 
• Avocado
• Grøntsager 
• Citrusfrugter 
• Bær 

TIN

• Tin er et livsnødvendigt spormineral 
• Menneskets behov for tin er endnu ikke opgjort
• Tin tager del i omsætningen af andre spormineraler og vitaminer 
• Det forhindrer bl.a. optagelsen af kobber og Zink i nogle væv, ligesom det kan hindre udskillelsen af disse 
• Tin har betydning for knoglevævets stofskifte 
• Tin samvirker på nogle områder, der har betydning for knoglevævet, med D-vitamin
• Tin hæmmer vækst af kræftvæv. Det vides ikke om det er en direkte effekt på kræftcellerne eller om effekten sker gennem immunsysteme
• Der er i øjeblikket ikke tilstrækkelig sikker viden til at retfærdiggøre behandlinger med tin

NIKKEL

• Nikkel er et livsnødvendigt spormineral, der findes i alle organer 
• Nikkelindtaget afhænger helt af kosten
• Der er ikke fundet egentlig sygdom hos mennesker, der kan henledes til nikkelmangel 
• Nikkel har en funktion i forbindelse med beskyttelse af cellemembranerne 
• Nikkel har betydning for den genetiske kode. (RNA – DNA) 
• Nikkel tager del i kulhydratomsætningen 
• Dansk undersøgelse påviser en sammenhæng mellem forhøjet nikkelindhold i blodet og leddegigt  
• Nikkel kan forårsage kontaktallergi og kræft
• Nikkelindholdet er størst i grøntsager 
• Behovet for nikkel er ukendt 
• Nikkel støtter jernoptagelsen
• Lad vandet løbe lidt, når du tapper vand af vandhanen. Nikkelindholdet i det første vand der tappes, kan være uhensigtsmæssigt højt
• Der foreligger pt. intet der legitimerer nogen brug af nikkel i terapeutisk sammenhæng

KISEL/SILICIUM

• Kisel er et livsvigtigt sporstof
• Kisel indgår i knogledannelsen på lige fod med kalcium, fosfor og magnesium 
• Kisel findes i knogler, brusk, muskler sener, negle, hjernen og lymfekirtlerne 
• Kisel er en forudsætning for normal vækst og udvikling
• Knoglebygningen forudsætter kisel
• Er kalciumindtaget lille er det vigtigt at få tilstrækkeligt med kisel
• Kisel styrker de helbredende processer generelt og styrker både fysisk og psykisk 
• Kisel styrker collagenets evne til at bevare hudens elasticitet 
• Kiselrig kost forstærker negle, hår og andet bindevæv 
• Styrker slimhinderne 
• Fremmer sårheling
• Mangel kan føre til åreforkalkning og skrøbelige årevægge
• Mangel kan føre til hjertesygdomme
• Mangel kan være årsag til eller en følge af sygdom
• Symptomer på kiselmangel ses først i bindevævet, endnu er der dog ikke set mangelstilstande hos mennesker
• Skrøbelige negle kan have sin årsag i for lidt kisel
• Kisel findes grøntsager, især i kål og kartofler.  

VANADIUM

• Vanadium er endnu et af de livsvigtige sporstoffer
• Vanadium findes i de fleste væv
• Vanadium har positiv betydning for blodets kolesterolindhold
• Det vides ikke i hvilken udstrækning vanadium forekommer i kosten
• Dild og radiser indeholder meget vanadium
• Vanadium hjælper med til at ilte og transportere blodsukker
• Vanadiumsalte har vist sig at slå kræftceller ihjel
• Højner insulineffektiviteten
• Øger hjertemuskulaturens sammentrækning 

WOLFRAM

• Wolfram er givetvis ikke livsnødvendigt
• Der sker en del optag gennem almindelig blandet kost
• Wolfram oplagres primært i knogler, lever og nyrer
• Wolfram vekselvirker med bl.a. kobber molybdæn  
• Det kan forhindre optagelsen af molybdæn
• Der findes intet regelsæt for terapeutisk anvendelse af wolfram

LITIUM

• Litium anses ikke som værende nødvendigt for mennesker 
• Litium findes naturligt i kosten
• Litium har betydning for kalium- og natriumbalancen
• Litium har betydning for hjernens og nervesystemets funktioner
• Mangel på litium kan føre til depressive tilstande og nervøse lidelser  
• Mental balance
• For højt indtag af litium kan føre til hårtab 
• Der er intet der tyder på at litium har nogen terapeutisk anvendelse 

Vitaminer

Vita betyder liv, altså livets amin. Vitaminer er organiske sammensætninger, som er livsnødvendige og uundværlige for kroppens funktioner. De regulerer og støtter kroppens kemiske reaktioner, såsom udnyttelsen af kroppens ressourcer og vækst.  

Nogle dyrearter kan skabe C-vitamin i deres kroppe, mens mennesket evner at skabe B3-vitamin (niacin) og K-vitamin, men kroppen magter ikke selv at producere vitaminer i tilstrækkeligt omfang. Kroppen er tillige i stand til, under påvirkning af sollys, at producere D-vitamin i huden. 

De forskellige vitaminer er hverken kemisk eller funktionelt i familie med hinanden. De har hver sin opgave i kroppen og kan ikke erstattes af noget andet stof. 

Visse vitaminer er antioxidanter, dvs. de beskytter cellerne mod forharskning. Vitaminer styrker og effektiviserer vort immunsystem og hjælper kroppens forsvar med at uskadeliggøre indtrængende mikroorganismer, bakterier og kræftfremkaldende stoffer.  

Det er meget sikrere at anvende vitaminer, i behandlingsmæssig sammenhæng, end mange former for medicin og det er helt ufarligt at anvende vitaminer i forebyggelsen af sygdomme, såfremt doseringsanvisning overholdes. 

I almindelighed er det sikkert at indtage op til 10 gange normal dagsdosis, for de fedtopløselige vitaminers vedkommende og helt op til 50 gange for de vandopløseliges vedkommende. Dette betegnes som den terapeutiske bredde. Så stor terapeutisk bredde er mulig fordi vitaminer er stoffer kroppen i forvejen kender. 

Risikoen for forgiftning skal imidlertid tages seriøst, da den kan udvikle sig alvorligt. 

De fedtopløselige vitaminer ophobes i kroppen, og langvarig overdosering kan gøre skade. 

men også skødesløs overdosering af de vandopløselige vitaminer, kan give problemer. Dette vil blive behandlet i forbindelse med beskrivelsen af de enkelte vitaminer.  

Der er to typer af vitaminer, de vandopløselige og de fedtopløselige. 

• De fedtopløselige er A-, D-, E- og K-vitamin  
• De vandopløselige er B- og C-vitamin  

Det er værd at gøre opmærksom på at, der tabes en del af vitaminerne, når maden steges eller koges. Dette kan ikke gøre tydeliggøres nok. Ved kogning kan det svare sig at bruge væsken i madlavningen. 

Sygdomme med baggrund i vitaminer

Sygdomme med baggrund i vitaminer, har oftest en mangeltilstand til årsag. Sådanne patologier kan behandles effektivt med store vitamindoser (10 – 1000 gange større end det normale behov). 

Såfremt tilstanden opstår hos børn og ikke behandles, er det uundgåelige resultat udviklingsforstyrrelser og mulig tidlig død, men opdages tilstanden i tide og behandles den rigtigt kan barnet se frem til et normalt liv. 

Det handler oftest om arvelige forhold og disse er sjældne. 

Sygdommene er sjældne, fordi begge forældre skal være bærere af arveanlæggene, for at sygdommene opstår. 

Børn født af forældre, hvor den ene forælder er bærer af arveanlæg, vil selv blive bærere af sygdommen og vil dermed kunne viderebringe arveanlæggene, når vedkommende selv bliver forælder. 

Sygdomstegn viser sig i den tidligste barndom. Hvis barnet ikke behandles på et tidligt tidspunkt, kan der ske uoprettelige skader. som udviklingshæmmelse, skizofreni og hjertefejl. 

Er den mentale udvikling hos et barn hæmmet, er der grund til at mistanke om en vitamin-relateret tilstand.  

De fedtopløselige vitaminer

De fedtopløselige vitaminer kan lagres i kroppen og skal derfor behandles med større varsomhed end de vandopløselige. 

De fedtopløselige vitaminer deltager i fødeomsætningen sammen med fedtstofferne, de optages sammen med fedt og forstyrrelser i fedtoptagelsen resulterer i mangel på disse vitaminer. 

De fedtopløselige vitaminer oplagres i leveren og i fedtvævet, og organismen henter dem efter behov.

De udskilles ikke gennem urinen, som de vandopløselige vitaminer; men gennem afføringen 

• De bedste kilder til disse vitaminer er plantefedtstoffer, planteolie, grøntsager samt fedtstofferne i æg, smør kød og lever 
• Der findes eksempler på alvorlige A- og D-vitaminforgiftninger 
• E vitamin udgør aldrig en risiko i pille eller kapselform, men derimod er der risiko for forgiftning når E-vitamin gives som indsprøjtning 
• Det er også muligt at overdosere K-vitamin, men da der sjældent er grund til at indtage K-vitamin i terapeutik øjemed, ses sådanne forgiftninger næsten ikke
• Forgiftninger opstået på baggrund af kortvarig indtagelse af fedtopløselige vitaminer er ikke særlig alvorlig
• Der skal langvarig overdosering til, for at der opstår alvorlig forgiftning
• Behandling med større doser af fedtopløselige vitaminer bør altid ske i samråd med egen læge
• Mangeltilstande af de fedtopløselige vitaminer ses sjældent hos voksne

A-VITAMIN (RETINOL) 

A-vitamin har flere betegnelser. Det betegnes bl.a. retinol, retinal, retinoidsyre, karoten, karotenoider og retinoider.

• Retinol er det egentlige A-vitamin   
• Retinal er et forstadie til synspigmintet
• Karoten og karotenoider er forstadier til A-vitaminet og findes bl.a. i gulerødder
• Karotenoiderne omdannes til retinol i kroppen, altså til egentligt A-vitamin 
• Karotenoiderne er meget sikre at anvende, fordi det næsten er umuligt at overdosere, i modsætning til egentligt A-vitamin, der ikke må overdoseres
• Egentligt A-vitamin findes kun i produkter fra dyreriget
• Karoten findes især i grøntsager
• Cøliaki, diarré og sygdomme i leveren hæmmer optagelsen af A-vitamin
• Vegetarer får hele deres behov for A-vitamin dækket via karotenoider
• A-vitamin er tillige en antioxidant
• A-vitamin oplagres i leveren (ca.90%) og fedtvævet
• Zink er en nødvendighed for at kunne frigøre A-vitamin fra leveren
• A-vitamin beskyttes af E-vitamin der beskyttes af C-vitami

A vitamin har betydning for 

• Normal fosterudvikling 
• Arveanlæg 
• Synet 
• Hørelsen 
• Lugtesansen 
• Smagssansen 
• Forplantningsevnen
• Væksten
• Immunforsvaret
• Bindevæv. Hud, hår og negle 
• Slimhinderne 
• Beskytter mod de skadelige påvirkninger fra UV stråler fra sollys
• Beskytter bl.a. mod forurenet luft
• Beskytter cellemembranerne

Mangel på A vitamin kan forårsage

• Natteblindhed 
• Øjentørhed 
• Svækket hornhinde 
• Udtørring af slimhinderne 
• Problemer med hørelsen 
• Tør hud 
• Akne 
• Nedsat vækst 
• Søvnløshed
• Træthed 
• Vægttab 
• Fertilitetsproblemer 
• Fødselsdefekter 
• Øget risiko for kræft 
• Svækkelse af immunforsvaret 

Behandling med A vitamin

Man bør være særlig opmærksom på muligheden for A-vitaminmangel ved personer med: 

• Alderdom 
• Ensidige kostvaner 
• Veganere 
• Alkoholproblemer 
• Flere og langvarige slankekure 
• Graviditet 
• Kroniske sygdomsforløb der påvirker næringsoptaget 
• Mave-tarm-sygdom 
• Indtag af lægemidler, der nedsætter optaget af fedtstoffer. 
• Natteblindhed kan behandles med større doser A-vitamin, indtaget over 2 uger 
• Behandling af tør og skællende hud kan ske ved hjælp af A-vitaminsalve. 
• Akne kan behandles med større doser A-vitamin, indtaget over nogle uger eller måneder samt ved hjælp af salve indeholdende A-vitaminsyre, tretinoin
• Behandling af psoreasis, kræver meget store dagsdoser. I stedet kan anvendes meget store doser af retinoider
• Som tommelfingerregel bør A vitamin ikke indtages i større doser i mere end seks uger, hvorefter dosering sættes ned. Man kan også, efter seks uger holde 2 ugers pause
• Under graviditet anbefales det at indtage ekstra A-vitamintilskud

Obs.! Både mangel og alt for store doser kan give fosterskader! 

Overdosering af A vitamin kan give sig udslag som 

• Hovedpine 
• Svimmelhed 
• Kvalme 
• Opkastning 

Behandling af forgiftning er; ophør med indtag af A-vitamin. 

Terapeutisk anvendelse af A-vitamin bør altid ske i samråd med læge. 

Advarsel! Ved stærkt nedsat nyrefunktion bør man ikke tage kosttilskud med A-vitamin. Er der tvivlsspørgsmål, kontaktes egen læge 

Kilder til A-vitamin

• Animalsk fedtstof 
• Æggeblomme 
• Mejeriprodukter 
• Orange og grønne grøntsager og bladgrønt (betakaroten) 
• Levertran 

D-VITAMIN 

D-vitamin har en hormonlignende effekt i vores krop og det er måske mere korrekt at betegne D-vitamin som et pro-vitamin end et egentligt vitamin.  

Under påvirkning af sollys er vores hud i stand til at danne D-vitamin. Dette sker ved at sollyset reagerer med fedtstofferne i vores hud. 

Der er 2 forskellige former for D-vitamin; D2-vitamin og D3-vitamin. D1-vitamin er en blanding af forskellige steroler. Steroler er en gruppe voksagtige fedtstoffer der udover kolesterol som det mest kendte omfatter visse hormoner samt forstadier til D-vitamin. 

D-vitamin har betydning for

• Blodets evne til at koagulere
• Optagelsen af Kalcium 
• Immunsystemet 
• Optaget af fosfat 
• Knoglestrukturen 
• Tænder
• Engelsk syge
• Deformeret rygrad (Rhachitis) 
• Mentalt velvære 
• Normal funktion af biskjoldbruskkirtlen 
• Normal hjertefunktion 
• Blodkredsløbet 
• Nervesystemet 
• Insulinproduktionen 
• Regulerer cellemembranernes gennemtrængelighed. 

Mangel på D-vitamin kan forårsage

Mangeltilstande opstår især med baggrund i nyreproblemer, som eksempelvis nyresvigt, leversvigt, kost med lavt indhold af æg, fisk og fedt, alderdom, overgangsalder, alkoholisme og medicin der hæmmer fedtoptagelsen, som f.eks. epilepsimedicin, midler mod forhøjet kolesterol, langvarig anvendelse af afføringsmidler samt slankemidler med laksativ effekt. 

• Autoimmune sygdomme 
• Osteoporose (knogleskørhed), idet kalciumoptaget vil være hæmmet. (ses ved længerevarende mangeltilstand) 
• Tandproblemer 
• Depression 
• Kramper 
• Træthed 
• Stress 
• Irritabilitet
• Nervøsitet 
• Forhøjet puls 
• Brændende fornemmelse i mund og svælg 
• Søvnløshed 
• Nærsynethed 
• Nyreproblemer 
• Problemer med biskjoldbruskkirtlens funktion

Behandling med D-vitamin

Akutte mangelsymptomer ses meget sjældent. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn gives 10 mikrogram D-vitamintilskud dagligt fra to uger efter fødslen til slutningen af første leveår, mørklødede børn børn dog til slutningen af andet leveår. Hvis moderen tager D-vitamintilskud, udskilles vitaminet dog i modermælken, men brystmælk er ikke tilstrækkelig til at sikre barnet de optimale mængder. 
  

• D-vitamin udskilles i modermælken  
• D-vitamin er nødvendigt for udnyttelsen af kalcium og fosfat
• Knogleskørhed forebygges med D-vitamin 
• Forebygger engelsk syge 
• Forebygger Rhachitis 
• D-vitamin kan afprøves som behandlingsmulighed i forbindelse med depressioner  
• Svigter biskjoldbruskkirtlens funktionsevne bør man tilføre D-vitamin 

Overdosering af D vitamin kan give sig udslag som

• Forstoppelse  
• Diarré 
• Kløe i øjne og hud 
• Kraftig tørst 
• Utilpashed  
• Hyppig vandladning 
• Opkastninger 
• Kvalme 
• Hovedpine 
• Nyresten 

Behandling af forgiftning er ophør med indtag af ekstra D-vitamin. 

Kilder til D-vitamin

• Sollys 
• Fed fisk  
• Fiskeolier 
• Gær  
• Æg 
• Mælk  
• Smør 
• Ost 

Advarsel! Under graviditet kan for høje koncentrationer af D-vitamin hos moderen medføre forsterskader.  

Har man forhøjet kalcium eller fosfat-indhold i blodet, bør man ikke indtage D-vitamin, da det kan give problemer i form af kalkophobninger i blodkar, lever, lunge, nyrer og mavesæk. 

E-VITAMIN

Det er forskningen omkring selen, der har ført til forskningen i E-vitamin. 

• E-vitamin øger, som selen, modstandskraften mod virus og bakterier samt forebygger kræft 
• E-vitamin beskytter også mod de bivirkninger, der ledsages af strålebehandling og kemoterapi 
• E-vitamin forebygger tillige forgiftning med tungmetaller
• Svær E-vitaminmangel er sjælden. Mennesker hvis evne til at optage fedtstoffer er særligt udsatte. Bortset fra denne gruppe er det stort set kun for tidligt fødte børn der rammes 
• Mangel på E-vitamin og selen hos børn er særlig farligt, da kroppen derved mangler værn mod frie iltradikaler
• E-vitamin oplagres i binyrer, testikler, livmoder og fedtvæv 
• E-vitamin er en antioxidant
• E-vitamin beskytter kroppens fedtstoffer mod forharskning samt forebygger at cellerne nedbrydes før tid, således at blandt andet huden kan bevare sin smidighed

Advarsel! Mennesker, der får blodfortyndende medicin, bør ikke tilføres store doser E-vitamin, grundet E-vitamins blodfortyndende effekt. 

E-vitamin har betydning for 

E-vitamin har, sammen med selen, stor antioxidant effekt og beskytter kroppen mod frie iltradikaler og peroxider.

• Beskytter cellerne mod forharskning 
• Forebygger blodpropper
• Samarbejder med C-vitamin i forbindelse med regenerering af celler 
• Understøtter og forbedrer immunforsvaret
• Beskytter hjerte og kredsløb 
• Forebygger forgiftning af tungmetaller
• Virker kræftforebyggende 
• Vindueskiggersyndrom (Claudicatio intermittens) 
• Udholdenhed 
• Understøtter kroppens funktioner generelt
• Mindsker den skadelige effekt af kemoterapi 
• Beskytter mod overdosering af selen  
• Beskytter mod overdosering af hjertemediciner eksempelvis digoxin 
• Virker antiarytmisk
• Knogler og tænder 
• Hormonsystemet 
• Muskler 
• Åndedræt 
• Øjne 
• Fedtstofskiftet 
• Iltforsyning 

Mangel på E-vitamin kan forårsage

• Hjerte-/kredsløbsproblemer 
• Skrøbelige røde blodceller 
• Muskelproblematikker
• Sterilitet
• Vindueskiggersyndrom 
• Anæmi (der ikke kan behandles med jern, men kræver tilskud af E-vitamin) 
• Kræft 
• Blodpropper 
• Åreforkalkning
• Forharsking af cellerne 
• Nyreproblemer 
• Leverproblemer 
• Hårtab 
• Svækket immunforsvar
• Dårlig almentilstand hos ældre
• Børn kan udvikle forstyrrelser i muskler og nervefunktion ved mangel
• Allergier 

Behandling med E-vitamin

Svær E-vitaminmangel er sjælden. Mennesker, hvis evne til at optage fedtstoffer er forringet, er særligt udsatte. Bortset fra denne gruppe er det stort set kun for tidligt fødte børn der rammes. 

Der findes en anæmi, der kun kan afhjælpes med E-vitamintilskud. 

• E-vitamin styrkes med samtidig indtagelse af C-vitamin
• Samtidig tilførsel af selen mangedobler E-vitamineffekten  
• Mennesker med vindueskiggersyndrom profiterer af tilskud af E-vitamin 
• Personer med allergiske tilstande profiterer ofte af E-vitamintilskud
• E-vitamin forebygger kræft
• E-vitamin afhjælper de bivirkninger, der ledsager strålebehandling og kemoterapi 
• Forebygger forgiftning af tungmetaller
• Beskytter mod overdosering af selen
• Fertilitetsproblemer kan i vid udstrækning afhjælpes med et tilskud af E-vitamin 
• Forebygger blodpropper
• Forebygger hjerte-/kredsløbsproblemer
• Forebygger åreforkalkning
• Forebygger årebetændelse
• Forebygger åreknuder
• Reducerer den dårlige kolesterol
• Har en positiv effekt for diabetikere, idet E vitamin afhjælper blodsukkerproblemer
• Styrker immunsystemet
• Giver øget udholdenhed (godt for sportsudøvere)
• Fremmer legemsvarme
• Fremmer sårheling
• Hindrer karsprængninger
• Regenerer celler i samarbejde med C-vitamin
• Hjælper mod øjenlidelser (eksempelvis grå stær) 
• Personer med Parkinsons tilrådes tilskud af E-vitamin
• For at undgå generende arvæv efter operativt indgreb, bør personer, der skal opereres indtage 500mg E-vitamin dagligt i op til to måneder inden indgrebet
• Er blodfortyndende
• Har positiv effekt på forstørret prostata
• Epilepsi 

Medicin mod kramper kan øge tendensen til vitamin E mangel. Omvendt kan store doser af folinsyre ophæve effekten af krampeforebyggende medicin. Mangel på magnesium, L-carnitin og taurin øget risikoen for kramper. Opstår der en pludselig og uforklarlig tendens til kramper, bør alle visdomstænder undersøges for betændelse. Et tilskud af mangesium i en periode er tilrådeligt.  

Overdosering af E-vitamin kan give sig udslag som

Der er ikke nogen kendte bivirkninger ved overdosering af E-vitamin. Der kan dog forekomme symptomer som diarré og kvalme. 

Kilder til E-vitamin

• Planteolie (soja, majs, raps, jordnød, hvedekim m.m.) 
• Fuldkorn
• Broccoli
• Rosenkål 
• Nødder (mandler især) 
• Lever 
• Æg (i mindre omfang) 
• Grøntsager (i mindre omfang) 

K-VITAMIN 

K står faktisk for ”koagulation”. Da K-vitaminet blev opdaget i 1935 af danskeren Henrik Dam, kaldte han det for koagulationsvitaminet. Vitaminet hedder K-vitamin på alle sprog. 

K-vitamin findes i to naturlige former og det fremstilles tillige i en syntetisk form. 

K1 findes især i grønne planter. K2 dannes i tarmfloraen. K3 (den syntetiske form) har en langt stærkere effekt end de naturligt forekommende K-vitaminer. 

K-vitamin har betydning for

• Blodets evne til at koagulere, (evnen til at størkne), sårheling
• Stofskiftet i knogler og bindevæv
• Nyrer
• Lunger
• Hjerte
• Nervesystemet
• Vitalitet
• Forebygger nyresten 

Mangel på K-vitamin kan forårsage

Nyfødte børn har ingen tarmbakterier. De fleste børn får derfor K-vitamin tilført for at undgå blødninger. 

Efter sygdomme i tarmen og antibiotikakure kan der opstå mangel, men egentlig mangel er sjælden. 

Også acetylsalicylsyre kan føre til en mangeltilstand. 

Diarré kan tillige føre til mangel. 

Symptomer på mangel kan være manglende evne til koagulation ved blødning. 

• Blødninger 
• Indre blødninger 
• Knogleskørhed (osteoporose) 

Behandling med K-vitamin: 

Nyfødte skal som hovedregel have tilført K-vitamin. Undtagelsen fra dette er nyfødte der får modermælkserstatning. 

Gravide tilrådes et tilskud af K-vitamin, sidst i svangerskabet. 

K-vitamin hæmmer effekten af blodfortyndende medicin. 

Store doser E-vitamin hindrer blodet i at størkne hvorfor tilskud af K-vitamin er tilrådeligt. 

• Efter langvarig brug af antibiotika, acetylsalicylsyreholdige mediciner
• Personer med langsom koagulation
• Personer der har tendens til at få blå mærker
• Ved knogleskørhed
• Ved knoglebrud
• Forebygger nyresten
• Forbedrer tilstanden for personer med leukæmi og knoglekræft
• Reumatisme
• Hæmmer udviklingen af leverkræft
• Ved svækket optag af fedt i tarmen
• Kraftig menstruationsblødning

Mennesker i behandling med blodfortyndende medicin må ikke indtage K-vitamin uden lægeligt tilsyn! 

Personer med leversygdomme bør ikke indtage større doser af K-vitamin! 

Overdosering af K-vitamin kan give sig udslag som

• Kvalme 
• Opkastning 
• Utilpashed 

Kilder til K-vitamin 

• Spinat
• Alle kålsorter 
• Ærter 
• Sojabønner 
• Avocado 
• Bær 
• Broccoli 
• Planteolier 
• Gulerod
• Salat 
• Champignon 
• Persille 
• Kartofler 
• Ost 

De vandopløselige vitaminer

De vandopløselige vitaminer lagres ikke i kroppen, de udskilles med urinen. De er generelt ufarlige i rette mængder. Overdosis er meget sjælden, da overskud udskilles hurtigt. 

Da for eksempel vitamin C udskilles hurtigt, er langsomt opløselige tabletter (time release) at foretrække, således at kroppen får tilskud over en længere periode, i stedet for hurtigt at det forsvinder med urinen. De vandopløselige vitaminer oplagres kun i meget lille omfang og vi har brug for daglig tilførsel af dem alle. 

De vandopløselige vitaminer forefindes i kropsvæskerne, serum og i væskerne mellem cellerne. 

I almindelighed er de vandopløselige vitaminer uskadelige for kroppen. 

Alle de vandopløselige vitaminer er afhængige af hinanden, derfor kan mangel på et af vitaminerne gøre at et eller flere af de andre ikke udnyttes fuldt ud. 

C-VITAMIN

C-vitamin omtales også som askorbinsyre. 

C-vitamin har mange vigtige funktioner i kroppen. Det øger optagelsen af jern og er med i dannelsen af knogler, tænder og bindevæv. Det fremmer sårheling, hjælper huden til at bevare elasticiteten, det er nødvendigt for dannelsen af stresshormoner, det forstærker immunforsvaret og forebygger kræft. 

C-vitamin er en antioxidant og oxiderer meget let. C-vitamin er ikke en af de stærkeste antioxidanter, men den forstærker effekten af de andre antioxidanter.  

C-vitamin er, som de andre vandopløselige vitaminer, meget følsom overfor opvarmning. 

C-vitamin i tabletform bevarer i langt højere grad sin effekt end den C-vitamin, der findes i kosten. 

Vi skal have C-vitamin via kosten eller i form af tilskud, da vi ikke kan danne det selv. 

C-vitamin kan lagres i kroppen så der er depoter til et par måneder. 

Tobak, stress, p-piller og alkohol øger behovet for C-vitamin. 

Den anbefalede dagsdosis på 60 mg. er helt sikkert nok til at forebygge skørbug, men om det er nok til at sikre hjernen mod iltmangel er knap så sikkert. 

C-vitamin har betydning for 

• Bindevævet 
• Knogler, tænder og brusk 
• Dræber de kariesdannende bakterier 
• Tandkødet
• Anvendes til afgiftning af alkoholikere og misbrugere
• Personer der let får blå mærker
• Sårheling
• Ledsmerter
• C-vitamin har betydning som antioxidant
• Forstærker immunforsvaret
• Forebyggelse af kræft
• Virker afgiftende og beskyttende mod miljøgifte og tungmetaller
• Kan forhindre formalin, formaldehyd og acetaldehyd i at gøre skade på kroppen
• Depressive tilstande
• Virker antistressende
• Har en positiv indflydelse på den psykiske balance
• Hjerne og nervefunktion
• Hormonproduktionen
• Er nødvendig for normal vækst
• Har positiv indflydelse på allergier
• Har forrebyggende effekt og en positiv indflydelse på forkølelse
• Hudens elasticitet og ungdommelighed
• Sænke indholdet af LDL kolesterol og hæve det gavnlige HDL kolesterol
• Reducerer risikoen for blodpropper
• Reducerer risikoen for åreforkalkning
• C-vitamin renser og holder munden frisk
• Optagelsen og udnyttelsen af A-vitamin
• Optagelsen og udnyttelsen af E-vitamin 
• Optagelsen og udnyttelsen af folinsyre
• Optagelsen og udnyttelsen af kalk
• Optagelsen og udnyttelsen af zink
• Optagelsen og udnyttelsen af jern
• Optagelsen og udnyttelsen af kobber
• Optagelsen og udnyttelsen af en del aminosyrer
• Forstærker effekten af alle andre antioxidanter
• Virker smertestillende
• Har betydning for fedtstofskiftet. 

Mangel på C-vitamin kan forårsage

• Åreforkalkning
• Paradentose
• Bindevævsproblemer
• Tendens til blå mærker
• Depressioner 
• Stress 
• Ledsmerter
• Muskelsmerter
• Skørbug (anses dog for at være udryddet) 
• Dårlig udnyttelse af aminosyrer
• Forhøjet risiko for blodpropper
• Forhøjet risiko for kræft
• Tendens til infektioner
• Hudblødninger
• Forhøjet LDL kolesterol
• Blødninger i slimhinder og bindevæv
• Næseblod
• Opsvulmet og blødende tandkød
• Hjerteproblemer
• Træthed
• Irritabilitet
• Manglende appetit
• Hårtab
• Nedsat immunforsvar
• Kramper

Behandling med C-vitamin 

C-vitamin der, udover at udmærke sig som er en vigtig antioxidant, forstærker effekten og virkningsperioden af andre antioxidanter som f.eks. A- og E-vitamin. 

Rygere og personer der har et stort forbrug af alkohol tilrådes et ekstra tilskud af C-vitamin, ligesom ældre mennesker tilrådes at tage tilskud. Sportsudøvere profiterer også af tilskud af C-vitamin. 

I de senere år har store doser C-vitamin vundet indpas i behandlingen af kræft, idet høje doser har en celledræbende effekt på kræftceller. 

C-vitamin kan anvendes i mange behandlingsmæssige sammenhænge. F.eks.

• Den arvelige sygdom, osteogenesis imperfecta (bindevævssygdom med efterfølgende knogleskørhed)
• Forstærker immunforsvaret
• Træthed
• Svigtende hukommelse
• Depressive tilstande
• Ved slimhindeproblemer
• Ved akutte infektioner
• Personer, der spiser hjertemagnyl
• Ved bindevævsproblemer
• Hjælper til at balancere kolesteroltallet
• Dræber de kariesdannende bakterier
• Renser munden og holder den frisk
• Øger optagelsen af jern
• Hjertemuskulaturen har et meget stort behov for C-vitamin efter et hjerteanfald
• Reducerer risikoen for blodpropper
• Forebygger forkølelser. 

Overdosering af C-vitamin 

I almindelighed kan C-vitamin ikke overdoseres, men nogle kontraindikationer er det værd at være opmærksom på

1. Hvis der er tendens til nyresten
2. Forhøjet indhold af jern i kroppen
3. Diarré
4. Er i behandling med blodfortyndende medicin 

Skulle ovenstående være tilfældet rådes til forsigtighed med C-vitamin. 

De enkeltstående symptomer, vil kunne vise sig som tegn på en overdosering, men igen, ”Overdosering med C-vitamin er sjældent eller aldrig, beskrevet i litteraturen.” 

• Træthed 
• Muskelømhed
• Ledsmerter
• Forkølelse
• Mavekneb, især hos personer med tendens til mavesår
• Diarré 
• I sjældne tilfælde kan C-vitamin udløse en allergisk reaktion

Kilder til C-vitamin

I prioriteret rækkefølge efter indhold af C-vitamin

• Hyben
• Broccoli
• Blomkål
• Grøn mango
• Kiwi
• Spansk peber
• Tropiske frugter
• Citrusfrugter
• Bær
• Grøntsager
• Kartofler

B-VITAMINERNE

B-vitamin er en gruppe af vitaminer og vitaminlignende stoffer der alle har betydning for stofskiftet. 

B-vitaminerne er

• B1 (Tiamin, thiamin)
• B2 (Riboflavin eller Laktoflavin)
• B3 (Niacin, nikotinsyre, niacinamid)
• B5 (Pantotensyre)
• B6 (Pyridoxin)
• B12 (Cyankobalamin) 

Disse regnes oprindeligt for de egentlige B-vitaminer 

For flere af B-vitaminernes vedkommende er der ikke tale om et egentligt vitamin, men om et vitaminlignende stof.  

I megen faglitteratur optræder således ofte kun 5 – 6 af de ovennævnte B-vitaminer med nummer mens en del medtager 8 B-vitaminer. 

Konsensus omkring anvendelsen af numre for de forskellige B-vitaminer foreligger altså ikke entydigt i litteraturen eller i praksis.  

Da det er ikke alle de stoffer der betegnes som B-vitaminer, der har et nummer, har jeg valgt at anvende den kemiske betegnelse om B-vitaminerne 

Nedenævnte stoffer indgår i B-vitaminernes kompleksitet, og nogle af dem har da også fået et nummer hæftet på 

• Biotin  (B8-vitamin) Kaldes også i visse sammenhænge under navnet H-vitamin
• Folinsyre, folat, folacin. (B9-vitamin)
• Pangaminsyre (B15-vitamin)
• Amygdalin (B17-vitamin)
• Kolin, colin
• Inositol
• Ubikinon (co enzym Q)
• Para–aminobenzoesyre (PABA) 

B-vitamin deltager i alle de vigtigste processer i fødevareomsætningen. 

B-vitaminerne er nødvendige for

• Stofskifte
• Nervesystem
• Bloddannelse
• Immunsystem
• Vores energiproduktion; omsætningen af kulhydrater, fedtstoffer og aminosyrer
• Mentalt velvære 

Sidst om B-vitaminer, vil være en beskrivende liste over B-vitaminernes generelle indflydelsesområder. Der vil tillige i afsnittene om de enkelte B-vitaminer være beskrevet specifikke effekter. 

Det forholder sig generelt for B-vitaminerne således at, mænd har større behov end kvinder, Amning øger dog kvinders behov for B-vitaminer 

B-vitaminerne er synergistiske, derfor bør B-vitamintilskud altid tages som et sammensat B-vitamintilskud 

Det er sjældent nødvendigt at tage store doser B-vitamin i terapeutisk øjemed; men i visse tilfælde kan det blive aktuelt. 

I Danmark er det primært personer med et længerevarende alkoholforbrug, der udvikler alvorlige mangler da de dels indtager færre B-vitaminer gennem kosten end resten af befolkningen og dels fordi alkoholen gør det vanskeligt at optage vitaminerne. 

B1-VITAMIN, (TIAMIN) 

Tiamin kaldes også for nervevitaminet. 

Tiamin har ansvaret for energiproduktionen i cellerne. Det forbedrer immunsystemet. det er nødvendigt for normal udvikling af hjerte, muskler og nerver. 

Tiamin er en antioxidant.  

Optagelsen af tiamin er betinget af tilstedeværelsen af folinsyre. 

Tilstrækkeligt med tiamin i kroppen holder myggene på afstand. 

Tiamin har betydning for

• Ældningsprocessen
• Hukommelsen
• Søvnen
• Mentalhygiejnen
• Immunforsvaret
• Fordøjelsen
• Hjertet
• Nervesystemet
• Øjnene
• Forebyggelse af kræft
• Forebyggelse af alkoholskader
• Appetitten
• Vækst
• Normal udvikling af hjerte, muskler og nerver
• Tarmfunktionen
• Har en gavnlig indvirken på søsyge
• Har gavnlig indvirken på tandpine
• Har gavnlig indvirken på lette smerter 
• Har mild vanddrivende effekt
• Omsætningen af kulhydrater
• Forebygger forharskning af cellerne 

Mangel på tiamin kan forårsage

I Danmark er det primært personer med et længerevarende alkoholforbrug, der udvikler alvorlige mangler da de dels indtager færre B-vitaminer gennem kosten end resten af befolkningen og dels fordi alkoholen gør det vanskeligt at optage vitaminerne. 

• Hjernelidelser 
• Nervebetændelse
• Irritabilitet
• Depression
• Forvirring 
• Koordinationsproblemer 
• Angstanfald
• Nervøsitet
• Åndenød 
• Hjerteproblemer
• Søvnløshed
• Lydfølsomhed
• Øjenlammelse (Ataksi) – Wernicke-Korsakoff syndrom
• Konstant kvalme
• Appetitløshed
• Stofskifteforstyrrelser
• Forstoppelse
• Træthed
• Blodmangel
• Forhøjet LDL kolesterol
• Koncentrationsbesvær
• Forvirring
• Problemer med koordinationsevnen
• Demens
• Muskelsvaghed
• Gigtlidelser
• Prikken i tæer og fingre
• Beri beri
• Taleforstyrrelser
• Synsforstyrrelser
• Gangbesvær
• Væskeophobning 

Behandling med tiamin

Gravide og ammende kvinder samt ældre mennesker har øget behov for tiamin, ligesom stress, operative indgreb, tobaksrygning, et højt alkoholforbrug samt et højt indhold af kulhydrater i kosten øger behovet. Nogle sygdomme øger tillige behovet for tiamin. 

Tiamin har ansvaret for energiproduktionen i cellerne.  

Optagelsen af tiamin er betinget af tilstedeværelsen af folinsyre. 

Personer, hvis hovedernæring består af ris, har en øget risiko for tiaminmangel. 

Det forbedrer immunsystemet og kan anvendes ved en lang række af sygdomme, der skyldes svækket immunforsvar 

• Er nødvendigt for normal udvikling af hjerte, muskler og nerver
• Tilstrækkeligt med tiamin i kroppen holder myggene på afstand
• Kvinder der bruger P-piller har øget behov for tiamin
• Ved langvarig sygdom stiger behovet for tiamin
• Tiamin er en antioxidant
• Tiamin sikrer en god fordøjelse
• Lindrer tobakshoste
• Har en gavnlig indflydelse på åreforkalkning
• Hudsygdomme
• Hjernefunktionen
• Gigtlidelser
• Kræft
• Har en gavnlig indflydelse på fibromyalgilignende tilstande 

Advarsel! Diabetikere der er insulinbrugere, bør være varsomme med at tage tiamintilskud, da samtidig optagelse af C-vitamin, cystein og tiamin kan gøre insulinet ineffektivt. 

Overdosering af tiamin

Der findes ingen kendte tilfælde af overdosering ved oral indtagelse. Ved intravenøs indtagelse kan følgende symptomer være tegn på overdosering: 

• Kvalme
• Opkast
• Åndenød 
• Uregelmæssig puls 
• Allergiske reaktioner 

Kilder til tiamin

• Gær
• Kornskaller 
• Fuldkornsprodukter
• Ærter
• Sojabønner
• Jordnødder
• Æg
• Magert svinekød
• Lever 
• Cornflakes (ofte er disse tilsat tilsat niacian og tiamin). 

B2-VITAMIN, (RIBOFLAVIN) 

Riboflavin kaldes også laktoflavin, grundet det forhold at det oprindeligt blev isoleret fra mælk. det kaldes tillige for G-vitamin.  

Riboflavin findes i alle vores celler, hvor det producerer energi og øger produktionen af antistoffer. 

I øjet findes særlig meget riboflavin og det har specifik betydning for synet. 

Riboflavin er lige så nødvendigt som ilt. Det sørger nemlig for at ilten bliver omsat til energi. 

Det regulerer omsætningen af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. Mangel kan føre til store forstyrrelser i stofskiftet. 

Det er hormonerne fra skjoldbruskkirtlen der styrer optagelsen af riboflavin. 

Behovet for riboflavin vokser ved sygdom og ved øget energiomsætning, f.eks. ved sportspræstationer. 

Riboflavin har betydning for

Riboflavin er nødvendig for udnyttelsen af B3 (Niacin) og B6 (Pyridoxin) 

Riboflavin har betydning for produktionen af: 

• De livsvigtige fedtsyrer 
• Niacin
• Noradrenalin
• Serotonin
• Histamin 
• Riboflamin har indflydelse på virkningen af antioxidanter
• Beskytter cellerne mod forharskning 
• Immunsystemet
• Iltomsætningen
• Stofskiftet 

Mangel på riboflavin kan forårsage

Svær riboflavinmangel ses sjældent, hvorimod de fleste har prøvet symptomer på lettere riboflavinmangel; nemlig revner i mundvigene.  

Riboflavinmangel forekommer især blandt børn, gravide og ammende kvinder, personer der er på slankekur og ældre mennesker. Forskellige former for medicin, P-piller samt antibiotikaer kan tillige føre til riboflavinmangel. Ligesom vegetarer kan have problemer med at få nok riboflavin gennem kosten.  

Mangel på riboflavin kan desuden føre til: 

• Kløende tunge
• Udslæt (fedtet og skællende) 
• Træthed
• Skrøbelige negle
• Hårtab
• Kløende øjne
• Sløret syn
• Grå stær
• Depression
• Lysfølsomhed
• Betændelsestilstande i hud, tunge, slimhinder og i øjets hornhinde
• Hyppige forkølelsessår 

Behandling med riboflavin

Den mest almindelige anvendelse af riboflavin, i behandlingsøjemed, er behandling af revner i mundvigene. 

Personer med et stort forbrug af kaffe, te, alkohol og tobak bør være opmærksomme på at få tilstrækkeligt med riboflavin. 

Er man udsat for psykisk eller fysisk stress, bør man også være opmærksom på om man får nok riboflavin. 

Personer der indtager en ensidig kost, har i reglen behov for ekstra tilførsel af riboflavin. 

• Hudproblemer
• Sårheling
• Nogle migrænetilfælde kan afhjælpes med riboflavintilskud 
• Meget store doser kan forsage følelsesløshed og hudkløe. 

Overdosering af riboflavin

Der er meget lille risiko for overdosering af riboflavin, da den øvre grænse ligger på 3 gram pr. kg legemsvægt, men større doser kan føre visse gener med sig, som f.eks. følelsesløshed og hudkløe.  

Kilder til riboflavin

• Gær
• Ølgær
• Nyre
• Lever
• Kød
• Mejeriprodukter
• Fisk
• Grønne grøntsager
• Nødder
• Havregryn
• Hvedekim 
• Æg 

B3-VITAMIN, (NIACIN) 

B3-vitamin er en fællesbetegnelse for nikotinsyre (niacin) og nikotinamid (niacinamid). B3-vitamin er ikke bare enten nikotinsyre eller nikotinamid men begge dele. Herefter anvendes udelukkende betegnelsen niacin.  

Aminosyren tryptofan, der især findes i mælk, omdannes delvist til niacin i kroppen og P-piller kan tilsyneladende forhindre tryptofan i at blive omdannet til B3-vitamin. 

Niacin tager del i fødeomsætningen. Det nedbryder glukose og styrer fedtsyreomsætningen samt energiproduktionen. 

Det fungerer som en af bestanddelene i nogle antioxidantenzymer. 

Det har betydning for arvemassen og, populært sagt, er en af dets opgaver at reparere arvemassen. 

Niacin har en effekt der får blodkarrene til at udvide sig. 

Alkohol og ensidig kost øger behovet for niacin. Behovet øges tillige hvis der er underskud af B1, B2 og B6.   

Niacin har betydning for

Niacin forbedrer fordøjelsessystemets funktion 

• Immunforsvaret
• Nedbrydning af glukose
• Fødeomsærtningen (Fordøjelsen) 
• Mavens funktion
• Appetit
• Cellebeskyttelse
• Fedtstofskiftet
• Beskyttelse og reparation af arvemassen DNA
• Beskyttelse af nervesystemet
• Beskyttelse af Kredsløbet
• Beskytter huden
• Blodkredsløbet
• Kolesterolbalancen
• Ledproblematikker (f.eks. gigt)
• Psykisk balance
• Stofskiftet
• Forebygger diabetes
• Forebygger hjertesygdomme
• Søvnen 

Mangel på niacin kan forårsage

Mangler er forholdsvis sjældne. 

• Appetitløshed
• Psykisk ustabilitet 
• Tendens til stress
• Søvnproblemer
• Træthed 
• Hukommelsesproblemer
• Hovedpine
• Dårlig fordøjelse
• Sure opstød
• Mavekneb 
• Slimhinde-problemer
• Diarré 
• Udslæt i huden
• Hudbetændelse
• Ledsmerter
• Muskelproblematikker 
• Skinnebenssår
• Sårdannelser
• Blodsukkerustabilitet 
• Pellagra, der viser sig som en eksem. 

Behandling med niacin

Personer med lavt blodtryk bør undgå store terapeutiske doser pga. den karudvidende effekt. 

Det er værd at nævne at tryptofan har en beroligende effekt og at det i perioder med dårlig indsovning har en effekt at indtage ekstra tryptofan, eksempelvis i form af øget indtag af de kostemner, der indeholder tryptofan.  

Et gammelt husråd i forbindelse med indsovningen er at drikke mælk med honning. Årsagen til at dette husråd virker er givetvis tryptofanindholdet. 

Under graviditet og amning bør indtaget af niacin være lidt større end normalt. Dette kan gøres ved øget indtag af de specifikke fødeemner, der er nævnt under kilder til niacin.  

Ved hudforandringer kan det være hensigtsmæssigt at spørge ind til indtaget af niacin, da længerevarende indtag af store doser kan føre til hudforandringer. 

Ved terapeutisk anvendelse af niacin, kan der opstå en kortvarig følelse af træthed. 

Personer der har et stort forbrug af kaffe, tobak, alkohol og te, bør indtage et ekstra tilskud af B-kompleks. 

Elitesportsudøvere og personer der er udsat for psykisk og fysisk stress, har øget behov for niacin. Ligesom ensidige spisevaner i reglen øger behovet. 

• Svimmelhed 
• Sammentrukne blodkar 
• Migræne (med baggrund i den beroligende effekt og udvidelse af blodkar) 
• Lidelser i det perifære nervesystem (føleforstyrrelser) 
• Søvn 
• Balancerer LDL kolesterolet
• Mavebesvær 

Overdosering af niacin

Overdosering ses forholdsvis sjældent; men i de tilfælde hvor overdosering forekommer kan det give sig udslag i

• Stigning af blodsukker 
• Rød hud, som bliver varm
• Svimmelhed
• Utilpashed 
• Påvirkning af leveren 
• Faldende blodtryk 

Kilder til niacin

Niacin findes i proteinholdige fødevarer. 

• Kornprodukter 
• Hvedekim
• Grøntsager 
• Majs (meget små mængder)
• Avocado 
• Svedsker
• Dadler
• Blommer
• Figner
• Jordnødder
• Lever
• Kød
• Fisk
• Gær
• Mælk 
• Cornflakes (ofte er disse tilsat tilsat niacian og tiamin) 

B5-VITAMIN, (PANTOTENSYRE) 

Det græske ord ”pantos” betyder ”overalt”. 

Der findes pantotensyre i alle levende væsner og alle dyr, planter og bakterier har behov for pantotensyre for at leve.  

Pantotensyre har en vigtig funktion i omsætningen af kulhydrater, proteiner og fedtsyrer. 

Der kendes ikke til specifikke sygdomme med baggrund i mangel på pantotensyre. 

Pantotensyre er en antioxidant, der gavner B-cellernes funktion. 

I modsætning til de fleste andre vitaminer er pantotensyre vældig varmebestandig og ødelægges ikke ved madlavning. Dog tåler det ikke de høje temperaturer der forekommer ved trykkogning. 

Pantotensyre har betydning for

• B-cellernes funktion 
• Omsætningen af kulhydrater, proteiner og fedtsyrer
• Beskyttelse af nervesystemet 
• Udbedrer skader i huden
• Udbedrer skader på slimhinder 
• Dannelsen og væksten af nye celler
• Nydannelse af livsvigtige fedtsyrer 
• Udnyttelsen af PABA 
• Udnyttelsen af kolin 
• Produktionen af antistoffer 
• Normal funktion af binyrebarken 
• Forebygger stress 
• Trætheds-syndrom 
• Gigttilstande
• Allergier
• Lavt blodtryk
• Forkølelser 

Mangel på Pantotensyre kan forårsage

Pantotensyremangel er meget sjælden; men visse problemtikker kan dog opstå som følge af en mangellignende tilstand.  

• Kredsløbsforstyrrelser 
• Eksem 
• Muskelproblemer som f.eks. kramper og rystelser
• Depression 
• Nervøsitet 
• Hårtab
• Hudproblemer 
• Lavt blodtryk 
• Søvnproblemer 
• Infektioner 
• Varme (brændende) fødder 
• Underlivs-smerter eks. omkring menstruation 
• Kvalme 
• Opkastninger 
• Hjerteproblemer
• Træthed
• Snue 
• Fordøjelsesproblemer 
• Symptomer fra nervesystemet 

Behandling med Pantotensyre

Raske mennesker har næppe grund til at indtage ekstra tilskud af pantotensyre 

Pantotensyre er nødvendig for udnyttelsen af PABA og kolin. 

Pantotensyre tager del i dannelsen og væksten af nye celler. 

Pantotensyre kan forstærke effekten af medicin mod kroniske sygdomme, som Parkinsons og Alzheimer. 

Pantotensyre er en vigtig bestanddel af celleforsvaret i forbindelse med de fleste sygdomsbilleder. 

Er anvendeligt i behandlingen af kredsløbsforstyrrelser. 

• Udbedrer skader i huden (brandsår og andre hudskader kan behandles med pantotensyresalve)
• Udbedrer skader på slimhinder 
• Beskytter nervesystemet 
• Ved forstyrrelser i tarmfunktionen 
• Forebyggelse af gråt hår. (menes at kunne genoprette hårets naturlige farve 
• Ved nedsat antistofproduktion 
• Muskelkramper 
• Følelsesløshed i hænder og fødder 
• Depressioner 
• Svage muskler 
• Appetitløshed 
• Træthed 

Overdosering af Pantotensyre 

Bivirkninger kendes ikke. 

Kilder til Pantotensyre

• Hvedekim 
• Klid 
• Sirup 
• Gær 
• Mælkeprodukter 
• Æg 
• Avocado 
• Frugt 
• Bær 
• Grøntsager (især broccoli) 
• Ærter
• Nødder
• Fisk 
• Kød 
• Lever 

B6-VITAMIN, (PYRIDOXIN) 

I beskrivelsen af B6-vitaminet anvender jeg betegnelsen B6, da vitaminet har flere bestanddele; (pyridoxin, pyridoxal og pyridoxamin). Det vil derfor være misvisende at anvende pyridoxin alene. 

B6-vitamin har stor betydning for metabolismen. Det har vital betydning for normal funktion af nervesystemet, hjernen og musklerne. En underfundighed i denne forbindelse er, at overdosering af B6-vitamin kan medføre muskelkramper. Det skal retfærdigvis i denne forbindelse også nævnes at B6-vitamin er et vandopløseligt vitamin og derfor udskilles ganske hurtigt og at førnævnte bivirkning hurtigt vil forsvinde ved ophør af indtag.  

B6 er nødvendig for udnyttelsen af selen og pyridoxin er nødvendig for optagelsen af cyankalobamin (B12-vitamin). 

Kvinder, der tager p-piller, kvinder der ammer og gravide har øget behov for Pyridoxin. 

Behovet for pyridoxin stiger ved stort proteinindtag, idræt, anvendelse af gigtmidler og ved tarmproblematikker, som f.eks. cøliaki. 

B6-vitamin tager del i omsætningen af sukker, proteiner og fedtstoffer. 

I forbindelse med f.eks. strålebehandling kan B6, i en vis udstrækning forbygge tabet af hvide blodlegemer. 

B6-vitaminet er en antioxidant. 

B6-vitamin har betydning for

B6 er nødvendig for udnyttelsen af selen. Ligesom det er nødvendigt for optagelse af B12-vitamin. 

Magnesium har indflydelse på optaget og omsætningen af B6-vitamin. 

• Immunsystemet (som antioxidant)  
• Beskytter mod gigtlidelser 
• Beskytter mod kræft 
• Beskytter mod sygdomme i hjertet 
• Beskytter mod sygdomme i kredsløbet 
• Nydannelsen af røde blodlegemer 
• Nødvendig for dannelsen af antistoffer
• Nervesystemet 
• Hjernen 
• Muskler 
• Optagelsen af B12-vitamin
• Har afgørende betydning for optagelsen og udnyttelsen af magnesium og zink
• Udnyttelsen af selen 
• Omsætningen af sukker 
• Omsætningen af proteiner 
• Omsætningen af fedtstoffer 
• Forebyggelse af åreforkalkning 
• Forebygger tab af hvide blodceller ved strålebehandling 
• Sikrer produktionen af hæmoglobin 
• Har betydning for normalt svangerskab 
• Forebygger givetvis alderdomssvækkelse 

Mangel på B6-vitamin kan forårsage

• Akne 
• Fedtet ansigtshud 
• Sårdannelser (læber og mundvige) 
• Opsvulmen af læberne 
• Betændelse i mundhulen 
• Blodmangel (småcellet jernmangelanæmi) 
• Hårtab 
• Mental ubalance 
• Søvnløshed 
• Døsighed
• Irritation (ses især hos børn) 
• Epilepsilignende kramper (ses primært hos børn) 
• Depression 
• Nervøsitet 
• Nervebetonede problematikker 
• Slimhindeproblemer 
• Træthed
• Øjenproblemer (nethindeproblemer) 
• Dårlig sårheling 
• Hæmmet vækst 
• Blodpropper 
• Præmenstruelt syndrom (PMS) 
• Gigtlidelser 
• Forkalkning 
• Hjerteproblemer 
• Kredsløbsforstyrrelser 
• Ødemer (væskeansamlinger) (ankler, fingre og mave) 
• Nervebetændelse 
• Føleforstyrrelser i arme og ben 
• Gangbesvær 

Behandling med B6-vitamin

B6 har stor anvendelsesmulighed i behandlingsmæssig henseende. 

B6 har en hurtig reaktionstid. Allerede 5 timer efter tilskud er givet er pyridoxin-koncentrationen i urinen maksimal. 

Mangeltilstande er hyppige 

Husk at B6 er nødvendig for udnyttelsen af selen og at pyridoxin er nødvendig for optagelsen af cyankalobamin (B12-vitamin). 

Kvinder, der tager p-piller, kvinder der ammer og gravide har øget behov for B6. 

Behovet for B6 stiger ved stort proteinindtag, idræt, anvendelse af gigtmidler og ved tarmproblematikker, som f.eks. cøliaki. Fysisk og psykisk stress øger tillige behovet, ligesom alkohol og tobak. 

• Anvendes til hjertepatienter med forkalkningssygdomme 
• Før og under strålebehandling  
• Før og under kemoterapi 
• Kvinder i hormonbehandling 
• Ved carpal tunnel syndrom 
• Forebygger PMS 
• Ved dårlig sukkertolerance 
• Reducerer proteinbelastning 
• Ved reduceret immunforsvar 
• Ved barnløshed 
• Ødemer i ankler og fingre 
• Ved mangel på magnesium 
• Ved mangel på zink 
• Diabetikere kan profitere af et ekstra B6-vitamin tilskud 

Advarsel! Døgndoser på mere end 1000 mg. kan være farlige. Der er i tilfælde, hvor sådanne megadoser har været anvendt, rapporteret om føleforstyrrelser og skader i det perifære nervesystem.  

Overdosering af B6-vitamin

Overdosering ses sjældent og der skal et længerevarende indtag af store doser, for at der opstår problemer. 

• Muskelkramper 
• Øget svedtendens 
• Humørsvingninger
• Utilpashed 
• Svimmelhed 
• Søvnforstyrrelser 

Kilder til B6-vitamin

• Kød  
• Fisk 
• Fjerkræ 
• Lever 
• Nyrer 
• Æg (æggeblomme) 
• Gær  
• Mælk 
• Korn (skaldelene) 
• Hvedekim 
• Klid 
• Havregryn
• Nødder
• Avocado 
• Bønner 
• Grønne grøntsager 
• Kål 
• Bananer 

B12-VITAMIN, (CYANKOBALAMIN, COBALAMIN): 

Mange eksperter udtaler, at cyankobalamin ikke findes i planter, men planter optager faktisk dette vitamin gennem komposteret gødning og det produceres i ærteplanters rødder. Det er altså ikke helt korrekt, når det siges at planter ikke indeholder B12-vitamin. 

Personer med alkohol og/eller et tobaksforbrug har et øget behov for cyankobalamin. Behovet stiger ligeledes i situationer hvor skjoldbruskkirtlen er på overarbejde. Febersygdomme øger også behovet. Med andre ord; alle situationer hvor stofskiftet fungerer hurtigere, øger behovet for cyankobalamin.Betændelsestilstand og slimhinde-problemer i tarmen er tilstande der tillige øger behovet. 

Cyankobalamin har betydning for

Har sammen med C-vitamin og folinsyre indflydelse på serotonin og således psykisk velbefindende. 

• Produktionen af røde blodlegemer 
• Normal vækst 
• Celledeling 
• Beskytter og styrker nervesystemet 
• Mental balance 
• Omsætningen af fedtstoffer
• Omsætningen af kulhydrater 
• Omsætningen af proteiner 
• Beskytter mod cyanider (tobak) 
• Fastholder folinsyre i cellerne 
• Beskytter kroppen mod toksiner og allergener. 

Mangel på cyankobalamin kan forårsage 

• Blodmangel (flere former for anæmi, storcellet og perniciøs) 
• Forstoppelse 
• Tab af mavesyre 
• Urolig mave 
• Depression 
• Psykoser 
• Irritation 
• Humørsyge 
• Svimmelhed 
• Træthed 
• Åndenød 
• Hjertebanken 
• Hovedpine 
• Vækstproblemer  
• Fødselsdefekter 
• Betændt tunge
• Tør hud 

Behandling med cyankobalamin

Vegetarer, hvor kosten ikke indeholder kød, bør tage B12-tilskud. 

• Ældre mennesker tilrådes tilskud 
• Folk med mavesår og katar
• Personer med et stort forbrug af alkohol og tobak 
• Gravide og ammende 
• p-pillebrugere 
• Arbejder man med skadelige stoffer er tilskud tilrådeligt 

Overdosering af cyankobalamin 

Der er ikke observeret bivirkninger. 

Kilder til cyankobalamin

• Lever 
• Nyre 
• Kød 
• Fisk 
• Rejer  
• Østers 
• Gær 
• Mælk 
• Æg 
• Ost 
• Klid 
• Hvedekim 
• Jordnødder 
• Ærter 
• Tang  
• Havalger 

B8-VITAMIN, (BIOTIN) 

Tarmbakterierne producerer Biotin 

Friturestegte fødeemner hæmmer udnyttelsen. 

Rå æg forhindrer optagelsen af biotin.  

Biotin tager del i omsætningen af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. 

Biotin har betydning for

• Immunforsvaret 
• Omdannelsen af tryptofan til B3-vitamin
• Blodsukker-balancen 
• Søvnen 
• Omsætningen af kulhydrater 
• Omsætningen af proteiner 
• Omsætningen af fedtstoffer 
• Hårvæksten 

Mangel på biotin kan forårsage

Det er yderst sjældent at udvikle mangel på biotin.  

• Muskelsmerter 
• Forhøjet blodkolesterol 
• For højt blodsukker (sukkersyge) 
• Træthed 
• Depression 
• Søvnløshed 
• Blodmangel 
• Hårtab  
• Skæl 
• Grålig hud 
• Betændelse i mundhulens slimhinder 
• Utilpashed 
• Appetitløshed 
• Eksem 
• Udslæt 
• Forstyrrelser i nervesystemet 
• Forstyrrelser i immunforsvaret 

Behandling med biotin

Det er meget sjældent at opleve biotinmangel. Der kendes dog til patologier med baggrund i biotinmangel. Disse er sygdomsforløb, der rammer børn. Den ene tilstand er en udbredt eksem med megen talgudsondring. Den anden er en svampesygdom, der rammer hårvæksten og det centrale nervesystem. 5mg. biotin to gange dagligt får disse symptomer til at forsvinde. 

Overdosering af biotin 

Biotin kan givetvis ikke overdoseres. 

Kilder til biotin: 

• Gær 
• Æg (æggeblomme) Rå æg forhindrer optagelsen af biotin 
• Mælk 
• Chokolade
• Ost 
• Frugt 
• Grønkål 
• Blomkål 
• Tørrede sojabønner 
• Upolerede ris 
• Nødder 
• Havregryn 
• Hvedekim 
• Lever 
• Nyrer 
• Kød 

B9-VITAMIN (FOLINSYRE, FOLSYRE, FOLAT, FOLACIN) 

Folinsyre er absolut nødvendig for udviklingen af DNA og det samme som folsyre.

Folinsyres betydning har de senere år haft stor bevågenhed og der er efterhånden samlet store erfaringer med folinsyre-effekter og påvirkninger. 

Mennesket kan producere folinsyre i tarmsystemet.  

Alle vores celler har brug for folinsyre. Man har længe ment at folinsyre primært har betydning for kvinders forplantningsevne, men mænd med dårlig sædkvalitet kan også profitere af tilskud af folinsyre, der har vist sig at forbedre sædkvaliteten. 

Mænd har brug for folsyre lige så vel som kvinder, og det har intet at gøre med graviditet og børn. En undersøgelse, der har strukket sig over nogle årtier påviser at mænd der er får tilstrækkeligt med folinsyre i deres daglige kost kan nedsætte faren for hjerteanfald med en 20 %. 

Påtænker I en familieforøgelse er det yderst vigtigt at, den gravide indtager minimum 400 mg. folsyre dagligt, af hensyn til det ufødte barn, der ved undladelse kan blive født med en neuralrørsdefekt, hvilket vil sige at, barnet fødes med en hjerneskade. Ved indtag af 400 mg folsyre mindskes risikoen. Man kender ikke til eksempler, hvor neuralrørsdefekt er forekommet, når moderen har taget minimum 400 mg folsyre. 

Folinsyre har betydning for

• Blodtrykket 
• Kolesterol-balancen 
• Sædkvaliteten 
• Normal svangerskabsforløb 
• Fødeomsætningen 
• Celledeling  
• Celledannelse og gendannelsen 
• Nervesystemet 
• Bloddannelsesprocessen 
• Normal hjernefunktion 
• Proteinomsætningen 
• Omsætningen af fedtstoffer 
• Produktionen af serotonin og noradrenalin 
• RNA og DNA 

Mangel på Folinsyre kan forårsage

Har man folinsyremangel, har man nok også mangel på B12-vitamin. Mangel af det ene følges ofte af mangel på det andet.  

• Fødselsdefekter (neuralrørs-defekt, rygmarvsbrok) 
• Blodmangel (storcellet anæmi) 
• Appetitløshed (spisevægring) 
• Forringet smagssans
• Maveproblemer (urolig mave og diarré) 
• Fordøjelsesproblemer 
• Apati 
• Søvnproblemer 
• Depression 
• Hvide pletter i huden 
• Mental ubalance
• Hovedpine 
• Nedsat vækst 
• Læbe-ganespalte 
• Hjerte-/kredsløbsproblemer 
• Muskelproblemer 
• Blodpropper 

Behandling med folinsyre

Bør ikke tages sammen med kolesterolsænkende stoffer. Ældre har behov for folinsyre i doser, der er tre gange højere end de nuværende anbefalede doseringer, hvis de skal minimere deres risiko for blodpropper, hjerneblødning og hjertesygdom.  

Alkohol og medicin kan hindre kroppen i at udvinde folinsyre fra føden 

Har man folinsyremangel, har man nok også mangel på B12-vitamin. Mangel af det ene følges ofte af mangel på det andet og vice versa.  

• Gravide har brug for folinsyre indtil tredje måned, og jern fra 20. uge 
• Gravide bør have tilskud af folinsyre for bl.a. at forebygge neuralrørsdefekt
• Kvinder, der ønsker at blive gravide, bør tage 400 mikrogram folinsyre 
• Anvendes til begge køn ved fertilitetsbehandling 
• Forebyggelse af fosterskader 
• Forebyggerhjerte-/karsygdomme 
• Ved depressive tilstande 
• Åreforkalkning 
• Irritation i tungen 

Overdosering af folinsyre 

Overdosering ses yderst sjældent. 

Den øvre grænse angives til 1.000 mcg. 

Kilder til folinsyre

• Spinat 
• Asparges 
• Salat 
• Persille 
• Gær 
• Bælgfrugter 
• Broccoli 
• Appelsiner 
• Honningmelon 
• Lever 
• Fuldkornsprodukter 
• Korn 
• Nødder 
• Lever 
• Nyre 

Samlet har B-vitaminerne betydning for

• Antioxidant effekt 
• Energiproduktion 
• Celleenergi 
• Celledeling 
• Hormonproduktion 
• Kulhydrat- og fedtsyreomsætning 
• Kolesterolkontrol 
• Proteinstofskiftet 
• Muskelopbygning 
• Blodsukkerbalancen 
• Fordøjelsen 
• Produktionen af nye blodceller 
• Appetit 
• Produktionen af røde og hvide blodlegemer 
• Immunforsvaret 
• Blodkredsløbet 
• Nervesystemet og hjernen 
• Hjerne- og nerveenergi 
• Øjne 
• Hår  
• Hud 
• Negle 
• Muskel og bindevæv 
• Fedtforbrænding 
• Beskytter cellerne mod stråling 
• Mental balance 
• Søvnen 
• Psykisk stabilitet 
• Stressforebyggende 

Vitaminlignende stoffer 

De vitaminlignende stoffer er 

• Kolin (Cholin, colin) 
• Inositol 
• Ubikinon (co-enzym Q, Q10) 
• Para – aminobenzoesyre (PABA) 
• Lipoinsyre (Alfa-lipoinsyre, Thioctic Acid) 

De vitaminlignende stoffer opfylder ikke betingelserne for at være egentlige vitaminer.  

De menes ikke at være livsnødvendige, men nyere viden ser ud til at påvise at de netop er livsnødvendige. Kroppen kan i mange tilfælde producere disse stoffer.  

Måske vil disse stoffer senere få status som egentlige vitaminer, men viden om dem er stadig utilstrækkelig og da kosten endnu ikke indeholder disse, er det de fremtidige kostbetingelser og forskningsresultater, der vil afgøre hvorvidt disse skal have anden status.  

Det er næsten givet at de vitaminlignende stoffer vil ændre status, da fødevarerne ændrer karakter og indholdet af essentielle vitaminer, mineraler og sporstoffer formindskes, med den industrielle fremgang for landbruget og industriens forarbejdning af fødevarerne. Det er på baggrund af dette nærliggende at tro at industriel påvirkning slutteligt vil gøre det nødvendigt at de vitaminlignende stoffer at ændre status. 

KOLIN (CHOLIN, COLIN)

Kolin er en del af Lecitin og kolin er et livsnødvendigt stof, men den nødvendige mængde er ikke kendt. 

For at kunne danne kolin skal der være et overskud af B12, methionin og folinsyre. Hvis der er mangel på bare et enkelt af disse, sænkes kolinindholdet. 

Kolin har betydning for

• Fedtstofomsætningen 
• Kolesterolbalancen 
• Forebygger åreforkalkning 
• Forebygger Blodpropper 
• Vedligeholdelse af hjernen og nervesystemet 
• Hukommelsen 
• Leverfunktionen 
• Hormonbalancen 
• Hjerte kredsløb 
• Forebygger demens 

Mangel på kolin kan forårsage

• Forhøjet blodtryk 
• Åreforkalkning 
• Tidlig senilitet 
• Taleforstyrrelser 
• Hormonforstyrrelser 

Behandling med kolin

Der er intet videnskabeligt belæg for at anvende kolin i terapeutisk henseende. 

Tager man kosttilskud, der indeholder kolin, bør disse også indeholde et B-vitamin-kompleks og tillige magnesium. 

Overdosering af kolin 

Der kendes ikke til tilfælde med overdosering. 

Kilder til kolin

• Hjerne 
• Indmad 
• Hvedekim 
• Ølgær 
• Mælk 
• Æggeblommer 
• Lecitin 
• Grøntsager 
• Bælgfrugter 
• Jordnødder 

INOSITOL

Traditionelt er inositol blevet anset for at høre til de vandopløselige vitaminer: men det er ikke et egentligt vitamin. Inositol er som kolin, en del af lecitin. Inositol er beslægtet med sukker. 

Inositol har betydning for

• Kolesterolbalancen 
• Omsætningen af fedtstoffer 
• Iltomsætningen 
• Nervesystemet 
• Hjernen 
• Øjne 
• Mental balance 
• Hjertet 
• Kredsløbet 
• Fordøjelsen 
• Musklerne 
• Bindevævet 
• Cellemembranerne 
• Dannelsen af lecitin 

Mangel på inositol kan forårsage: 

Der findes ingen beskrivelser om mangler hos mennesker. 

• Forstoppelse 
• Hårtab 
• Forhøjet blodkolesterol 
• Eksem 
• Betændelsestilstande i huden 
• Øjenlidelser 
• Søvnforstyrrelser 
• Angst 

Behandling med inositol

Inositol synes at have en beroligende effekt i behandling af angst og nogle søvnforstyrrelser. 

• Mental balance 
• Kolesterolbalancen 
• Diabetikere har øget udskillelse af inositol 

Overdosering af inositol 

Der kendes ikke til tilfælde af overdosering 

Kilder til inositol

• Ølgær 
• Hvedekim 
• Fuldkornsprodukter 
• Sirup 
• Majs 
• Løg 
• Bønner 
• Ærter 
• Nødder 
• Frugt (melon, fersken og vindruer)  
• Mælk (især i modermælk)
• Æg 
• Lever 
• Kød 

UBIKINON (CO-ENZYM Q, Q10) 

Ubikinon findes overalt I naturen og det findes naturligt i cellerne. Kroppen danner ubikinon. 

Ubikinon kendes bedst som Q10, der er blevet den mest populære betegnelse for dette co-enzym. 

Flere kilder betegner Q10 som et vitamin; men da cellerne er i stand til at producere ubikinon kan Q10 ikke betegnes som et vitamin, præcist som C-vitamin ikke er et vitamin for de fleste andre arter. Evnen til at producere Q10 bliver ringere med alderen 

Q10 har fundet anvendelse i forbindelse med behandlingen af kræft. 

Q10 er en antioxidant. 

Kræftpatienter har nedsatte værdier af ubikinon i blodet. 

Q10 har betydning for

• Q10 Forebygger skader i forbindelse med kemobehandling  
• Beskytter hjertet 
• Beskytter hjernens funktionsevne 
• Mindsker smerter 
• Mindsker uhensigtsmæssigt vægttab 
• Energiomsætningen i cellerne 
• Optimal immunforsvarsfunktion 
• Kolesterolbalancen 
• Forplantningsevnen 
• Overgangsalders betingede problematikker som f.eks. hedeture 
• Bindevævet 
• Kollagendannelsen 
• Muskelfunktionen 
• Nervefuktionen 

Mangel på Q10 kan forårsage 

• Træthed  
• Energiløshed 
• Hjerteproblemer 
• Immunforsvarsdefekt 
• Dårligere sædkvalitet 
• Hedeture 
• Blodtryksændringer 

Behandling med Q10

Det er tilrådeligt at tage tilskud af Q10 efter man er fyldt 30. 

Kalk hæmmer dannelsen af Q10, hvorfor man bør tage ekstra Q10 hvis man indtager kalktilskud. 

Kemopatienter har nedsatte Q10 værdier.  

Visse kolesterolsænkende mediciner hæmmer dannelsen af ubikinon (f.eks. statiner) 

Ved behandling med statiner (kolesterolsænkende medicin) er det tilrådeligt at tilføre ekstra Q10 til sikring af normal hjerterytme. 

• Blodtrykssænkende 
• Forebygger blodpropper 
• Forebygger åreforkalkning 
• Forebygger paradentose 
• Gendanner energien i cellerne efter ekstrem fysisk udfoldelse 
• Øger sædkvaliteten 
• Giver øget energi 

Overdosering af Q10 

Der kendes ikke til tilfælde af overdosering 

Kilder til Q10

• Fisk  
• Kød (især hjerte) 
• Sojabønner 
• Peanuts 
• Spinat 
• Gær (især torula-gær) 

PARA-AMINOBENZOESYRE (PABA) 

PABA blev oprindeligt regnet til B-vitamingruppen.og har haft betegnelsen B10. 

PABA deltager i folinsyresyntesen. 

Mennesker med en sund tarmflora danner selv PABA. 

PABA beskytter mod solens UV stråler og anvendes i solcremer. 

PABA har betydning for

• Vitamindannelsen i tarmfloraen
• Beskytter mod ultraviolette stråler  
• Har andel i bevarelsen af hårets naturlige farve 
• Deltager i stofskiftet 
• Bindevævet 
• Hud 
• Hår 
• Folinsyresyntesen 
• Proteinoptag og udnyttelse 
• Dannelsen af røde blodlegemer 
• Væksten 

Mangel på PABA kan forårsage

• Irritation 
• Depression 
• Hovedpine  
• Forstoppelse
• Fordøjelses-problemer 
• Grånende hår 
• Bindevævsproblemer 
• Forringelse og udnyttelse af proteinoptaget

Behandling med PABA

PABA modvirker sulfapræparater og gør dem virkningsløse. 

Store doser PABA (op til 10 g.) har en gavnlig effekt på bindevævsproblematikken, sklerodermi. 

• Hudlidelser (dermatitis herpetiformis og hvide pletter) 
• Beskytter mod ultraviolette stråler  
• Vitamindannelsen i tarmfloraen 
• Forebygger Grånende hår 
• Har gavnlig indflydelse på psoreasis 

Overdosering af PABA 

PABA kan give bivirkninger; men der skal megadoser til (over 12g. dgl. over en længere periode). Symptomerne er

• Utilpashed 
• Opkastninger 
• Rødme i huden 
• Kløen i huden 

Kilder til PABA

• Lever 
• Ølgær 
• Melasse 
• Hvedekim 
• Fuldkornsprodukter 
• Mælk 
• Æg 

OROTSYRE (OROTAT, B13) 

Orotsyre er ikke livsnødvendigt for mennesker. 

Orotsyre er et biokemisk forstadie til RNA og DNA. 

Der er ikke forsket tilstrækkeligt i orotsyres betydning til at kunne forsvare terapeutiske anvisninger i forbindelse med en behandlingsmæssig indsats  

Orotsyre har betydning for

• Beskyttelse mod miljøgifte 
• Leverproblematikker 
• Alderssymptomer 
• Kolesterolbalancen 
• Huden 
• Slimhinderne 
• Fordøjelsen 
• Podagra 
• Hjerte og kredsløb 
• Tarmfloraen 

Mangel på orotsyre kan forårsage

Der kendes ikke til mangelsymptomer, men se på de forhold som orotsyre har betydning for. 

Behandling med orotsyre 

Der er ikke forsket tilstrækkeligt i orotsyres betydning til at kunne forsvare terapeutiske anvisninger i forbindelse med en behandlingsmæssig indsats. Dog skal nævnes nogle behandlingsmæssige forhold hvor orotsyre benyttes: 

• Urinsyregigt 
• Alderdomssymptomer 
• Mave–/tarmproblemer 
• Kolesterolbalancering 
• Disseminneret sclerose 
• Hjerteproblemer 

Overdosering af orotsyre kan forårsage

Kendes ikke! 

Kilder til orotsyre

• Rodfrugter 
• Syrnet mælk  
• Modermælk 
• Valle 

PANGAMINSYRE (PANGAMAT, DMG, B15-VITAMIN)

Traditionelt er pangaminsyre blevet anset for at høre til de vandopløselige vitaminer: men det er ikke et egentligt vitamin.  

Pangaminsyre har betydning for

• Hormonsystemet 
• Omsætningen af fedtstoffer 
• Iltomsætningen 
• Afgiftning i forbindelse med b.la. luftforurening. 
• Nervesystemet 
• Musklerne 
• Trangen til alkohol 

Mangel på pangaminsyre  kan forårsage

Der findes ingen beskrivelser om mangler hos mennesker. 

• Forstoppelse 
• Hårtab 
• Forhøjet blodkolesterol 
• Eksem 
• Betændelsestilstande i huden 
• Øjenlidelser 
• Søvnforstyrrelser
• Angst 

Behandling med pangaminsyre

I håndkøb kan købes sugetabletter, der indeholder 120 mg pangaminsyre. Disse anvendes især af bjergbestigere, personer der arbejder i luftforurenede omgivelser, røgdykkere og konkurrenceatleter. 

• Mental balance 
• Kolesterolbalancen 
• Iltomsætningen  
• Afgiftning i forbindelse med luftforurening 

Overdosering af pangaminsyre 

Der kendes ikke til tilfælde af overdosering 

Kilder til pangaminsyre

• Ølgær 
• Alle frøkerner  
• Majs 
• Risskaller 
• Lever (især hestelever) 
• Okseblod 

AMYGDALIN (LAETRILE, B17-VITAMIN)

Amygdalin er et naturligt stof, der findes i en række vegetabilske fødevarer. Det findes især i frugter og frø fra rosenfamilien f.eks. abrikoser og nødder. Amygdalin har været vældig omstridt siden opdagelsen af det og mange fra den etablerede ortodokse medicin mener at amygdalin er et stort svindelnummer. 

Amygdalin har i tusindevis af tilfælde vist sig at have en effekt i forbindelse med kræft.  

Der har været lavet adskillige forsøg med amygdalin og resultaterne har ofte været modstridende. Der har endda været tanker fremme om at amygdalin ligefrem kan være kræftfremkaldende.  

Hvert år rejser mange amerikanere til Mexico for at blive behandlet med amygdalin. Det gør de fordi det er umuligt at modtage behandling med stoffet i USA, da stoffet simpelthen er blevet forbudt. 

De fleste af disse mennesker er terminalpatienter med en diagnose der giver dem blot få måneder at leve i, men en vældig stor del af dem lever et normalt liv og er fuldstændig symptomfrie.  

Den traditionelle medicinske verden lægger vægt på, at de der kommer sig mens de er i alternativ behandlingsregi, selvsagt lægger vægt på succeshistorierne. 

Brødrene Krebs, der fandt amygdalin, mente de havde fundet endnu et B-vitamin, B17, hvilket det senere viste sig ikke at være. Men om ikke andet fandt de et stof der har en betydelig berettigelse i behandlingen af nedennævnte patologier. 

Amygdalin har betydning for

Amygdalin har sin berettigelse i behandlingen af kræft. 

• Hjerte-/karlidelser 
• Forebygger senilitet 
• Er givet gavnligt i forbindelse med Alzheimers. 

Mangel på amygdalin kan forårsage

• Kræft 
• Senilitet 
• Hjerteinfarkt 

Behandling med Amygdalin

Amygdalin har sin berettigelse i behandlingen af kræft. 

Ved teraputisk anvendelse i forbindelse med kræft, er det en forudsætning at patienten samtidig er på en kræftforebyggende diæt. Denne diæt udelukker helt kød og mælkeprodukter. Diæten består hovedsageligt af frugt, nødder og megadoser vitaminer. 

Overdosering af amygdalin kan give sig udslag som

• Kvalme 
• Opkastning 
• Svimmelhed 
• Muskelsvaghed 
• Blåfarvet hud  
• Iltmangel 
• Blodtryksfald 
• Ånde der lugter af bittermandel 

Kilder til Amygdalin

• Kerner eller sten fra frugt  
• Nødder (især mandler og cashew) 
• Bønner 
• Bær 
• Frø (Især hør og sesam)
• Græsarter 
• Bambus 
• Taks 
• Fuchsia 

LECITIN 

Lecitin regnes ikke med til gruppen af B-vitaminer. Når lecitin alligevel medtages i afsnittet om B-vitaminerne er det med baggrund i det forhold at lecitin indgår i en synergistisk sammenhæng med B-vitaminerne og ydermere forholder det sig således at lecitin leverer kolin til organismen. Kolin er en af lecitins bestanddele. 

Lecitin er en fosfolipid. 

Lecitin har betydning for

• Cellemembranerne 
• Kolesterolbalancen 
• Fordøjelsen 
• Forebygger hjerte-/karsygdomme 
• Forbygger åreforkalkning 
• Forebygger blodpropper 
• Hukommelsen 
• Mentalt velbefindende 
• Bevægelsesforstyrrelser 
• Leverfunktionen 
• Nervesystemet 

Mangel på lecitin kan forårsage

• Hukommelsesproblemer 
• Galdesten 
• Åreforkalkning 
• Psoriasis 

Behandling med lecitin 

Lecitin tåles i meget store doser. Doser op til 80 g dgl. tolereres fint og anvendes i forbindelse med bevægelsesforstyrrelser. 

• Bevægelsesforstyrrelser 
• Mental balance 
• Hukommelsesproblemer 
• Kolesterolbalancen 
• Forebygger åreforkalkning 
• Forebygger hjerte-/karsygdomme
• Forebygger blodpropper 

Overdosering af lecitin 

Det er vældig svært at overdosere lecitin og der er ingen kendte kilder der omtaler bivirkninger 

Kilder til lecitin

• Æg 
• Mælk 
• Sojabønne 
• Jordnødder 
• Paranødder 
• Hvedekim 
• Lever 
• Oksekød 
• Fisk 
• Planteolier Grønne blade 

LIPOINSYRE (ALFA-LIPOINSYRE, LIPONSYRE, THIOCTIC ACID) 

Lipoinsyre er et co-enzym, en kraftig antioxidant og samarbejder effektivt med andre antioxidanter. Det menes at være velegnet til regeneration af beskadiget levervæv og til at modvirke skader på nervevævet samt øge energiniveauet. 

Liponsyre kan ikke købes lovligt i Danmark, men må importeres til eget brug fra andre lande i EU. 

Lipoinsyre har betydning for 

• Diabetes 
• Styrker insulinets funktioner 
• Styrker andre antioxidanter
• Hepatitis  
• Parkinson 
• Alzheimers sygdom 
• HIV 
• Nervesystemet 
• Fedtomsætningen 
• Blodsukkeret 
• Omsætningen af kuhydrater 
• Beskytter andre antioxidanter 
• Beskytter mod alkohols giftige virkning 

Mangel på lipoinsyre kan forårsage

Der er ikke beskrevet mangeltilstande i litteraturen.

Behandling med lipoinsyre

Der findes behandlingsbeskrivelser med doser på op til 1000 mg dgl. uden bivirkninger 

Lipoinsyre er en antioxidant og styrker andre antioxidanter. 

• Hepatitis (bør ikke stå alene; men har stor effekt)  
• Leverafgiftning 
• Regeneration af skadet lever 
• Har gavnlig effekt på diabetespatienter 
• Styrker insulinets funktioner 
• Beskytter mod alkohols skadelige virkning 
• Nerveskader 
• Alzheimers sygdom
• Parkinson 
• HIV (Synes at kunne bremse udviklingen af AIDS) 
• Alderdomssymptomer (anti-ageing) 
• Kræft 

Overdosering af lipoinsyre 

Der findes behandlingsbeskrivelser med doser på op til 1000 mg dgl. uden bivirkninger 

Kilder til lipoinsyre

• Broccoli 
• Spinat 
• Rødt kød 
• Lever 

BIOFLAVONOIDER (P-VITAMIN) 

I det følgende vil de mest kendte bioflavonoider blive nævnt. Listen der beskriver bioflavonoidernes betydning, beskriver deres samlede betydning og anvendelsesområder. Ligeledes er afsnittet omhandlende behandling med bioflavonoider generaliserende  

De mest kendte bioflavonoider er

• Rutin 
• Hesperidin 
• Catechin 
• Pyknogenol 
• Quercetin 
• Aescin 
• Lycopene 
• Lutein 

Der er vældig mange bioflavonoider og det er vanskeligt at bestemme hvor mange der egentlig findes. Men det er dog muligt at generalisere nogle af forholdene omkring dem. F.eks. er bioflavonoiderne vandopløselige, men mere varme og lysbestandige end de vandopløselige vitaminer B og C og de samarbejder givetvis alle med C-vitaminet og hjælper dette vitamin med at vedligeholde blodkarrenes funktionsdygtighed og styrke C-vitaminets effekt i immunforsvarssystemet. Så på sin vis kan man også kalde bioflavonoiderne for C-vitaminets medarbejdere. 

Mange af bioflavonoiderne anvendes i levnedsmiddel-industrien, som farve og smagsstoffer  

Bioflavonoiderne har betydning for

• Immunforsvarssystemet 
• Allergier 
• Underlivsblødninger 
• Blødende mavesår 
• Åreknuder 
• Blodpropper 
• Vedligeholdelse af blodkar 
• C-vitamin optaget 
• Bindevævet 
• Fibersprængninger 
• Ledforvridninger 
• Muskelskader 
• Gnavsår 
• Huden 
• Uro i benene 
• Ødemer 
• Hæmorroider 
• Afgiftning i forbindelse med tungmetaller 
• Blodtrykket 
• Kredsløbsproblemer 
• Forebygger kræft 
• Centralnervesystemet 
• Gigttilstande 
• Øjne 
• Aldersdegeneration 

Mangel på bioflavonoider kan forårsage

• Blå mærker 
• Karsprængninger 
• Blødninger 

Behandling med bioflavonoider

Alt tyder på at bioflavonoidernes betydning er så stor at det vil være fornuftigt at supplere sit C-vitamin indtag med rigeligt med bioflavonoider, i form af eksempelvis rå frugt og grøntsager. 

• Mave/tarm forstyrrelser 
• Blodtryksnedsættende 
• Uro i benene 
• Forebygger kræft 
• Forebygger blødninger 
• Kan anvendes i forbindelse med kraftig menstruationsblødning (især rutin) 
• Afgiftning i forbindelse med tungmetaller 
• Leddegigt 
• Øjendegeneration, bl.a. grå stær 
• Allergier 
• Svækket immunforsvar Trætte ben 
• Ødemer  
• Kredsløbsproblemer i benene 
• Virker forebyggende og lægende på slidt hjerte 
• Leverbetændelse 
• Beskytter centralnervesystemet 
• Beskytter kredsløbet 
• Beskytter hjertet 
• Aldersdegeneration 

Overdosering af bioflavonoider 

Kendes ikke 

Kilder til bioflavonoider

• Grøn The 
• Rødvin  
• Citrusfrugter (skrællen og den hvide indmad) 
• Hyben 
• Blommer 
• Kirsebær 
• Papayafrugter 
• Abrikoser 
• Tomater 
• Sojabønner 
• Grøn peberfrugt 
• Vindruer, vindruekerner 
• Boghvede 
• Bark (især eg og eukalyptus) 
• Hestekastanier 
• Hvidtjørn (blade, blomster og bær) 
• Knopperne fra Fyrretræet 

De livsvigtige fedtsyrer

Fedt er nødvendigt og er en del af kroppens byggesten. Det vil sige, at de, præcis som vitaminer og mineraler skal tilføres kroppen via kosten eller i form af kosttilskud.  

Fedtsyrerne blev tidligere kaldt F-vitaminer. De er livsvigtige. 

De fedtsyrer, der omtales i dette kapitel, er

• Linolsyre 
• Arakidonsyre (AA) 
• Dokosahexaensyre (DHA) 
• Gammalinolsyre (GLA) 
• Eikosapentaensyre (EPA) 

For ikke så forfærdelig mange år siden kendte man kun til ganske få af de essentielle fedtsyrer; men idag er antallet af kendte fedtsyrer tocifferet. 

I den medicinske litteratur forkortes de livsvigtige fedtsyrer, EFA (Essentiel Fatty Acids). 

De minder om vitaminer på flere måder. Dels er de nødvendige for cellerne og et godt helbred og dels kan kroppen ikke producere dem. De skal indgå som en del af kosten eller indtages som tilskud. 

De livsvigtige fedtsyrer er forstadier til prostaglandinerne, der dannes, primært, af linolsyre og er en række af fede syrer der påvirker en lang række af fysiologiske processer. 

Prostaglandiner findes i alle kroppes celler. 

Prostaglandinerne deles op i 3 grupper, (PGE1, PGE2 og PGE3)  

PGE1 og PGE3 er gavnlige. De regulerer bl.a. T-cellernes funktion i immunsystemet. 

PGE1 dannes via omega 6, fra kæmpenatlysolie, hjulkroneolie samt tidselolie.  

PGE1 kan forhindre blodpropper, idet de virker blodfortyndende, forebygger betændelse samt udvider forsnævrede blodkar. De virker muskelafslappende og vedligeholder tillige slimhinderne. De har indflydelse på humøret, huden, nerve og hormonsystemet. Styrker kredsløbet og har endvidere betydning for kommunikationen cellerne imellem 

PGE2 bliver dannet via arakidon (AA), der igen dannes af omega 6 via linolensyre eller GLA, eller også indtages det i færdigdannet form via rødt kød, indmad, mælkefedt, rejer og muslinger. PGE2 fremmer blodets koagulationsevne og kan således under komplekse forhold fremme dannelsen af blodpropper. PGE2 påvirker livmodermuskulaturens evne til sammentrækning og har således en funktion ved fødsler. På den anden side kan PGE2 under visse omstændigheder fremkalde abort. PGE2 er altså ikke pr. definition gavnlig. De kan have skadelige effekter som f.eks. smerter, betændelsestilstande, og muskelkramper. 

Undervejs i den enzymproces, hvor AA omdannes til PGE2 dannes der leukotriener, der er nødvendige for immunforsvarets funktionsdygtighed. Disse leukotriener er meget stærkere end histamin, og har indflydelse på mange forskellige fysiologiske forhold, som f.eks. søvnen, seksuel stimulation (sædafgang og orgasme), hukommelsen, metal balance, hårvækst, stofskiftet, forkølelser, svedudsondring, allergiske reaktioner, syn og hørelse.  

Både overskud og underskud kan indeholde problematikker, der er uhensigtsmæssige for organismen. Det er derfor hensigtsmæssigt at sørge for at skære ned på det animalske fedt, spise hvidløg og ingefær samt få tilført tilstrækkelige mængder af B3-, B6-, C-, E-vitaminer, GLA og manesium. da dette hæmmer den enzymproces, hvorunder leukotriener dannes. 

PGE3 dannes via omega 3 fra hørfrø, valnødder, soja, grønne grøntsager, fisk og fiskeolier (EPA) samt DHA (fiskeolie, havpattedyr og tang). 

PGE3 regulerer immunforsvarssystemet og cellekommunikationen. De hæmmer dannelsen af blodpropper, kræft, åreforkalkning samt dannelsen af PGE2. 

Prostaglandinerne regulerer bl.a. kalciumtransporten i cellerne 

E-vitamin kan forhindre dannelsen af skadelige prostaglandiner. 

Selen, zink, B- og E-vitaminer er nødvendige for dannelsen af de gavnlige prostaglandiner 

Der findes givetvis flere end de tre nævnte prostaglandiner.  

De livsvigtige fedtsyrer har mange terapeutiske anvendelsesområder og anvendes i dag, både forebyggende og i forbindelse med egentlige behandlingsforløb. 

Det er i forbindelse med terapeutisk anvendelse vigtigt at være sig opmærksom på at de forskellige EFA konkurrerer indbyrdes, hvorfor man skal være opmærksom på hvilke PGE der primært skal sættes ind med. Et eksempel kan være, at en person med slimhindeproblemer skal have en overvægt af PGE1 og en person med hjerte-/karproblemer skal have en overvægt af PGE3 tilført. 

Et andet eksempel kan være en person, der ønsker et vægttab. I sådant tilfælde er det af betydning, at vedkommende ikke anvender opvarmede vegetabilske olier i madlavningen og at der er balance mellem indtaget af mættede, enkelt og flerumættede fedtsyrer.  

Således skal der lyttes nøje til personen, når man spørger ind til vaner og tænkning omkring fødeindtaget, og den opnåede viden skal sættes i relation til den enkeltes patologier, for derigennem at kunne bestemme hvilke PGE vedkommende skal have overvægt af.     

De livsvigtige fedtsyrer er naturlige stoffer og kan således i forebyggelses- og behandlingsøjemed kombineres med mineraler og vitaminer. 

De fedtstoffer der tilføres gennem kosten, deles op i 2 grupper

• De animalske fedtstoffer  
• De vegetabilske fedtstoffer 

Disse er sammensat af fedtsyrer, der deles op i

• Mættede fedtsyrer 
• Enkeltumættede (monoumættede) fedtsyrer 
• Flerumættede (polyumættede) fedtsyrer 

De mættede fedtsyrer findes primært i animalsk fedt samt i mejeriprodukter, som smør, mælk og ost. 

Enkelt og flerumættede fedtsyrer findes primært i planteolier. 

Om et fedtstof er mættet, enkeltumættet eller flerumættet kan afgøres ved en køleskabstest:  

En tommelfingerregel er at mættet fedtstof bliver stift, som eksempelvis smør, gør det. Enkeltumættet fedtstof stivner og bliver tyktflydende, som eksempelvis olivenolie. 

Flerumættede fedtstoffer forbliver flydende, ved køleskabstemperatur, som eksempelvis fiskeleverolie og tidselolie.  

Når du køber olier, bør du altid gå efter olier i mørk og lufttæt emballage og opbevar dem mørkt, helst i køleskabet. 

Ved at placere dine olier og fedtstoffer i køleskabet er det let at placere dem i den rigtige kategori. 

Undgå for høje temperaturer, når du laver mad, brug hellere lidt længere tid. Kroppen kan nemlig ikke anvende fedtstof der er skadet af hærdning, (eks. palmeolie, der anvendes til stegning af bl.a. chips), iltede, harske, påvirket af forurening, som pesticider eller anden forurening. Kroppen magter heller ikke at udnytte fedtstoffer der har været udsat for meget høje temperaturer. 

B3-, B6-, C- og E-vitamin er nødvendigt i forbindelse med dannelsen af PGE1 og PGE3 og mange producenter tilsætter E-vitamin, af hensyn til holdbarheden (konservering). Men der kræves jo altså også B3-, B6- og C-vitamin, til at sikre omdannelsen. 

OMEGA 3 OG 6 (N-3 & N-6) 

Når talen falder på omega 3 og omega 6 er der tale om flerumættet fedtstof. 

Der er ikke tale om to enkeltstående fedtstoffer, men om en gruppe af fedtstoffer. 

Omega 6 fedtstofferne udmærker sig ved at have en anden kemisk struktur end Omega 3 fedtstofferne. 

Omega 6 kendes i sin mest enkle form, som linolsyre, der fortrinsvis forefindes i vegetabilske olier. Linolsyre omdannes til GLA i kroppen. GLA findes i sin færdige form i hjulkrone og kæmpenatlysolie. 

Omega 3 kendes i sin mest enkle form, som Alfa-linolensyre, der findes i hvedekim, soja, grønne grøntsager, valnødder og hørfrø. Alfalinolensyre omdannes i kroppen til EPA, DPA og DHA, der alle findes i deres færdige form i fede fisk, som eksempelvis laks, tun og makrel. 

Omega 3 og 6 har hver deres rolle i organismen. 

En tommelfingerregel omkring omegafedtsyrerne er, at om vinteren har vi mere brug for Omega 3 end om sommeren og vice versa. 

Cellemembranerne i alle celler består af fedtsyrer og fedtsyrerne holder cellemembranerne bløde og smidige. Cellemembranerne fungerer bedst, hvis de får tilført fedtstoffer, der ikke har ændret struktur.  

I forbindelse med madlavning er det af betydning, at ikke alle fedtstoffer er lige varmebestandige og ikke tåler iltning lige godt. En tommelfingerregel i den forbindelse er, at mættede fedtstoffer tåler varme, lys og iltning bedre end de umættede og at de flerumættede fedtstoffer i langt højere grad bør anvendes kolde. 

De flerumættede fedtstoffer tåler ikke særlig godt lys, opvarmning og iltning og de ændrer struktur ved opvarmning, iltning og når de udsættes for lyspåvirkning. De mættede fedtstoffers kemiske sammensætning gør at de tåler langt større påvirkninger førend deres struktur ændres.  

Når de flerumættede fedtstoffer ændrer struktur, kan vores cellemembraner blive stive og seje.  

LINOLSYRE 

Den væsentligste af de livsvigtige fedtsyrer er linolensyre, der forekommer i store mængder i planteolier. Kroppen kan ikke umiddelbart udnytte linolensyre, da det er biologisk inaktivt. Linolensyren skal først omdannes til GLA, for at kroppen kan udnytte det. Det sker i form af en enzymproces, og der findes en række faktorer der kan forhindre dette skifte, såsom visse sygdomme, fødemidler, nydelsesmidler og medicin. Det vil sige at, selvom kosten indeholder alle de rigtige planteolier, er det ikke givet at man er beskyttet mod mangel på GLA. 

Nedennævnte faktorer, kan forhindre omdannelsen af linolensyre til GLA

• Højt indhold af mættede fedt i kosten
• Flerumættet fedt
• Kolesterol 
• Diabetes (insulinmangel) 
• Alkohol
• Virusinfektioner 
• Kræftbehandling (Stråler og kemoterapi) 
• Mangel på magnesium 
• Mangel på zink
• Mangel på B6-vitamin 
• Tobaksrygning 
• Aldersprocessen 

Desuden kan en lang række af mediciner hæmme eller fuldstændig forhindre omdannelsen af linolensyre. De mest almindelige er

• Gigtmidler 
• Kortisonpræparater 
• Betablokkere 
• Acetylsalicylsyre, der findes i megen håndkøbsmedicin 

En kost der indeholder store mængder af proteiner og/eller sukker vil også hæmme eller endog forhindre omdannelsen, da indtaget af proteiner og sukker har indflydelse på enzymprocesserne. 

Alt dette taler for, at man indtager fedtsyrer i form af kosttilskud. Men husk at det er givetvis ikke er tilstrækkeligt blot at indtage kapsler med fedtsyrer. Det er nødvendigt at få tilstrækkeligt med zink, magnesium og B6 for at enzymprocesserne skal fungere. Kosttilskud udelukkende indeholdende fedtsyrer kan altså ikke stå alene. 

Kilder til linolsyre

• Hjulkrone (borago) 
• Kæmpenatlys
• Solbærkerner 
• Solsikke 
• Sojabønner 
• Majs 
• Jordnødder 
• Alle planteolier 

GAMMALINOLSYRE (GLA) 

Den væsentligste af de livsvigtige fedtsyrer er linolensyre, der forekommer i store mængder i planteolier. Linolensyre skal omdannes til GLA, for at kroppen kan udnytte det. 

Behovet for GLA kan ikke tilgodeses gennem normal kost. 

Når kroppen får tilført tilstrækkeligt med GLA, forefindes det gavnlige prostaglandin PGE.1 og dette forhold har en del gavnlige effekter 

• Forebygger blodpropper 
• Udvider luftvejene 
• Forebygger slimdannelse 
• Forstærker immunforsvaret 
• Forebygger infektioner 
• Har gavnlig effekt på astmapatienter 
• Forstærker insulinets effekt 
• Forstærker T cellernes funktion 
• Udvider blodkarrene 
• Lindrer brystsmerter 

Behandling med GLA kan tilsyneladende også afhjælpe gigtlidelser, allergier, hudsygdomme og tarmbetændelse. 

GLA har tillige en gavnlig effekt ved forstyrrelser i det centrale nervesystem. 

Personer der lider af dissemineret sklerose og skizofreni har lave PGE1 værdier.  

Afhjælper desuden

• Tømmermænd  
• Menstruationsproblemer 
• PMS (præmenstruelt syndrom) 
• Hyperaktivitet (børn) 

Der forskes i anvendelsen af GLA i forbindelse med kræft. 

Personer med astmaeksem (atopisk eksem) har gavnlig effekt af at få optimeret deres GLA-værdier, hvilket også gælder for personer med leddegigt og hudproblemer. 

Hjælper behandling med GLA over en periode, 3 måneder for nogle, kan den terapeutisk indtagne dosis nedsættes til ADT. (Anbefalet Daglig Tilførsel). 

Kilder til GLA

• Modermælk 
• Hjulkrone 
• Solbærkerner 
• Natlysolie  

EIKOSAPENTAENSYRE (EPA)

Det er en kendt sag at inuitter og japanske fiskere historisk set har været forskånet for hjertesygdomme grundet deres indtag af fisk. De har ganske enkelt færre kredsløbs-problematikker end andre og det er videnskabeligt bevist at der er en sammenhæng mellem kost og helbred.  

Der er helt klart en sammenhæng mellem sygdomsforløb og kosten, hvilket undersøgelser omkring japanske fiskere og inuitter viser.  

EPA er en vigtig bestanddel i kosten og mennesket kan ikke danne det i større udstrækning fra linolsyre. 

EPA er en Omega 3 fedtsyre. 

Kilder til EPA 

• Fisk 
• Fiskeleverolie 
• Havalger 
• Kød fra havpattedyr 

DOKOSAHEXAENSYRE (DHA)

DHA er en Omega 3 fedtsyre. 

DHA er en vigtig bestanddel i kosten og mennesket kan ikke danne det i større udstrækning fra linolsyre. 

Kilder til DHA

• Fisk 
• Fiskeleverolie 
• Havalger 

ALFALINOLENSYRE 

Kilder til Alfalinolensyre

• Grøntsager 
• Sojabønner 
• Hørfrø 
• Valnødder 
• Hvedekim 

DIHOMOGAMMALINOLSYRE (DHGLA) 

Kilder til DHGLA

• Modermælk 
• Indmad 

ARAKIDONSYRE (AA) 

Kilder til AA

• Kød 
• Mejeriprodukter 
• Havalger 
• Rejer 
• Muslinger 

Mangel på fedtsyrer kan forårsage

• Træthed 
• Tør hud 
• Fordøjelsesproblemer 
• Humørsvingninger 
• Svækket immunforsvar 
• PMS 
• Allergier 
• Leddegigt 
• Hormonforstyrrelser 
• Eksem 
• Leverforstyrrelser  
• Hjerte-/karproblemer 
• Forringet sårheling 
• Slimhindeproblemer 
• Øgede LDL kolesterolværdier 
• Blodtryksændringer 

Skiftes en del af de mættede fedtsyrer ud med umættede fedtsyrer, vil det have en gavnlig virkning på kolesterolbalancen og risikoen for hjerte-/karsygdomme vil mindskes