Carum carvi

Kommen - intro, udseende og kendetegn

Kommen er en af vore ældste lægeurter. Den er fundet i møddinger fra stenalderen.

En to til flerårig skærmplante som tidligere var ganske almindelig rundt i landet. Stænglen er glat, furet og hul og udbredt grenet. Bladene er 2-3 gange fjersnitdelte med smalle, linjeformede afsnit. Blomsterstanden er en 5-16 grenet skærm næsten uden blade. Selve blomsten er rødlig eller hvid. Kommen blomstrer i maj-juni, hvorefter den udvikler 3-6 mm lange brune frø med smalle, blege ribber, som man kan høste i juli-august. Hele planten, ikke mindst frøene dufter af kommen.

Kommen, som er i familie med persille og dild, kan vokse sig til mellem 50-80 cm høj. Den blomstrer hvert andet år og sætter store cremefarvede blomster. De modne frø er små, aflange, mørke og meget aromatiske. De hvide eller rødlige blomster sidder i dobbeltskærme med 7-10 ulige lange stråler. Der mangler normalt både storsvøb og småsvøb. Frugterne er brune med 5 tynde, lyse ribber. Delfrugterne er krumme og lugter kraftigt ved knusning.

Kommen er et af de krydderier, der har været dyrket længst. Man har fundet spor af kommen i udgravninger der er mere end 5000 år gamle.

Kommen har siden middelalderen været anvendt som lægeplante og krydderurt. Frugterne anvendes i bagværk og ost mens kommenolien anvendes i dansk snaps.

Det var via de romerske tropper at kommen spredte sig til det øvrige Europa, de brugte det specielt i brød.

Man må ikke forveksle kommen med spidskommen, der især er populær i Mellemøstens køkkener, den har en helt anden smag og gastronomisk tradition.

Kommen findesteder
Kommen er ganske almindelig og vokser på mindre fugtig bund, vildt her i Danmark langs veje, på overdrev, i enge, ved beboelse samt ved strandoverdrev.

Sjov Historie
Ifølge folketroen hed det sig, at kommen var i stand til at forhindre ens ting i at blive væk eller blive strålet. Unge nygifte par fik kommen i maden for at undgå skilsmisse, og det siges, at visse brevduefolk stadig bruger det fif at blande kommen i duernes foder, så de kun har ét i hovedet; at komme hurtigt tilbage på pinden igen.

Planten var med sikkerhed meget udbredt i Danmark i Valdemarstiden idet man svarede skat af kommen.

”Akvavit eller aquavit er spiritus med kommen- og/eller dildsmag, der er aromatiseret ved anvendelse af et urte- eller krydderidestillat.”

Sådan lyder starten på EU’s forordning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus, som den blev formuleret i 2008. For akvavit gælder desuden, at den skal have et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %, at essensolier er forbudt, og at drikken ikke i væsentlig grad må være bitter.

Snaps derimod er en mere generisk betegnelse for en krydret brændevin, som er destilleret fra gæret korn eller kartofler. Men da der som bekendt findes mange andre ting at krydre en snaps med end kommen og dild, er det langt fra alle snapse, som kan kaldes akvavitter. Mest almindelige frugt-, krydderi- og urtealternativer er porse, slåen, perikum, strand-malurt, valnød, havtorn og solbær.

Kommen - virkestoffer og deres virkning

Kommen bliver mest brugt i mad så som brød, ost, akvavit og kålretter. Den letter fordøjelsen, giver fred for luft i maven og så siges det at den stimulerer kønsorganerne. Hvis man spiser kommen, kan den hjælpe ved menstruationssmerter og tandpine. I Indien bruges den som behandling for søvnløshed, forkølelse og febernedsættelse og for at øge mælketilførslen ved amning. Olien fra kommenfrø er antibakteriel og lavicidal.

Kommenolie er noget som stadig bliver brugt i mundskyl og andre midler for at give frisk ånde.

Planten er fordøjelsesfremmende og har været brugt mod mave-afføringsproblemer som luft i maven og spædbørnskolik (Harpestreng).