De seneste måneder har der været debat om, hvorvidt farven på en solcreme afslører, hvor god den er. 

Nogle mener, at de bedste solcremer er gule eller ferskenfarvede, fordi de ofte forbindes med moderne UV-filtre og en bedre beskyttelse mod lange UVA-stråler og dele af det synlige lys. Andre mener, at farven er uden betydning. 
 
Det svarer lidt til at vurdere kvaliteten af en bil ud fra lakfarven. Ferrari er rød, Ferrari kører stærkt. Dette dokumenterer ikke at alle røde biler kører som en Ferrari.  
 
Det er præcis den samme logiske fejl, man risikerer at begå, hvis man vurderer en solcremes kvalitet ud fra dens farve. 

Kort svar

Nej. Farven alene fortæller ikke, hvor god en solcreme er.  

Farven på en solcreme fortæller ikke i sig selv, hvor god beskyttelsen er. En gul solcreme kan være fremragende, men det samme kan en hvid eller næsten gennemsigtig solcreme. Beskyttelsen afhænger af UV-filtre, formulering, laboratoriemålinger og korrekt anvendelse – ikke af farven alene. 

For at forstå hvorfor, skal vi først se på, hvad der egentlig giver en solcreme dens farve. 

Hvorfor er nogle solcremer gule?

En solcreme kan få en gullig eller ferskenfarvet nuance af mange forskellige årsager. 
Farven kan blandt andet komme fra: 

UV-filtre og jernoxider kan bidrage til både solbeskyttelse og en gullig farve. Men de er langt fra de eneste ingredienser, som kan påvirke en solcremes udseende. En gullig nuance kan også skyldes: 

To solcremer kan derfor have næsten samme farve, selvom de beskytter huden på vidt forskellige måder. Farven fortæller ikke nødvendigvis, hvilke ingredienser der er årsagen. 

Lad os tage et konkret eksempel.

Raz Skincare SPF 30 fremstår forholdsvis lys på huden sammenlignet med flere af de ferskenfarvede eller gule solcremer, som ofte fremhæves i debatten om UVA-beskyttelse og blåt lys. 

Betyder det så, at Raz Skincare SPF 30 beskytter dårligere?

Ikke nødvendigvis. Solcremens beskyttelse afhænger af de anvendte UV-filtre, deres koncentration, deres fotostabilitet og den samlede formulering – ikke af produktets farve. 

Derfor kan en lys solcreme i praksis godt have en meget høj UVA-beskyttelse, mens en mere gul eller tonet solcreme ikke nødvendigvis beskytter bedre. 

Det er netop derfor, forskere anvender laboratoriemålinger som SPF, UVAPF og PPD frem for at vurdere produktets farve. 
 

Hvis synlige pigmenter beskytter – gør foundation så også?

Det er her, debatten bliver rigtig interessant. 

Hvis argumentet er, at synlige pigmenter beskytter mod dele af det synlige lys, så burde det samme gælde for makeup. 

Og det gør det faktisk. 

Mange foundations, BB-cremer, CC-cremer og mineralmakeup indeholder: 

Disse pigmenter kan reducere mængden af synligt lys, der når huden. 

Derfor anbefaler flere dermatologer faktisk: 

Solcreme efterfulgt af pigmenteret makeup til personer med melasma. 

Det betyder ikke, at makeup erstatter solcreme. Men det viser, at diskussionen ikke handler om, hvorvidt et produkt er gult. Den handler om, hvilke pigmenter og partikler produktet indeholder. 

Er klistrede solcremer bedre mod blåt lys?

Ikke nødvendigvis. 

Nogle af de ingredienser, der kan hjælpe med at reducere synligt lys, kan gøre formuleringen: 

Men det er langt fra altid tilfældet. Der findes klistrede solcremer med begrænset beskyttelse mod synligt lys. Og der findes lette tonede produkter med betydelig pigmentbeskyttelse. Derfor gælder samme regel. Konsistensen fortæller ikke nødvendigvis noget om beskyttelsen. 

Hvad er vigtigst?

Hvis dit mål er at beskytte huden mod: 

så er de vigtigste spørgsmål ikke: 

"Hvilken farve har solcremen?" 

Men derimod: 

For selv den bedste solcreme beskytter dårligt, hvis den bliver liggende hjemme på badeværelset.