Teenage Hud

Forklaring om talgkirtel

De fleste teenagere har prøvet at få en bums og ved hvor irriterende, det kan være. I denne artikel vil jeg prøve at belyse hvorfor så mange teenagere lider af bumser. Jeg vil besvare nogle at de mest søgte spørgsmål så du kan få en bedre fornemmelse af hvordan du kan komme dine bumser til livs.

Denne artikel er skrevet i praktik hos Raz Skincare, derfor tager produkterne jeg anbefaler udgangspunkt i deres univers. Jeg vil selvfølgelig også forsøge at beskrive de virkemidler som findes i Raz Skincare produkterne jeg anbefaler, så du ved hvad du skal spørge efter der hvor du handler dine hudplejeprodukter.

Hvem er jeg?

Mit navn er Kaisa, jeg er praktikant hos Raz Skincare, og niece til Rasmus Steen-Gørup, geniet bag Raz Skincare. Jeg har siden jeg var 12 døjet med akne, jeg er nu 14 og min hud er endelig begyndt at se bedre ud. Jeg har skrevet denne artikel for at hjælpe teenagere med at få deres akne til at gå væk, og motivere dem til at begynde at bruge hudpleje produkter, det er jo ikke alle der har en hudekspert som onkel, der kan hjælpe. Jeg håber at I vil få et bedre indblik i hvad I skal gøre og undgå at gøre, så I kan komme jeres akne til liv hurtigst muligt.

Hvad er akne, og hvorfor lider så mange teenagere af det?

Akne er en hudsygdom som skyldes af bakterien Cutibacterium acnes. Det er den mest almindelige hudsygdom, og kan optræde i mange forskellige former, på forskellige dele af kroppen. Det er oftest teenagere der lider af akne, og de rammes ofte hårdest i 17-19års alderen.

Bums eller akne, hvad er forskellen?

Mange tror at der er forskel på akne og bumser, men rent dermatologisk er akne og bumser egentligt det samme. Bumser har det latinske navn Akne Vulgaris, som betyder almindelig akne, eller almindelig bums. Så en bums kan i princippet også bare kaldes en akne. Det der skaber forvirringen, er nok, i hvert fald efter min oplevelse, at nogle hudlæger godt kan lide at bruge ordet akne som betegnelse for et voldsomt udbrud af bumser, som ikke kun kan behandles af hudpleje produkter. Men i sidste ende er bumser og akne det samme, bare under forskellige navne.

Hvordan opstår akne?

Hvis du kigger godt efter i spejlet, kan du se at dit ansigt er dækket af små fine hår. Disse hår gror i hårsækkene i porerne. I porerne er der også talgkirtler. I talgkirtlerne bliver der produceret et oliestof som kaldes sebum eller talg, som har til formål at smøre og blødgøre håret og huden. Akne eller bumser er betændelse i hårsækkende/talgkirtlerne. Betændelsen opstår når overskydende talg eller døde hudceller dækker udgangen til hudens overflade, så talgen der bliver produceret i talgkirtlen, ikke kan komme ud. Det skaber gode leveforhold for bakterien Cutibacterium acnes som skaber infektionen/aknen. De kan videreudvikle sig til bumser fyldt med pus, altså den gullige tykke væske der kommer ud når du presser en bums.

Hvorfor lider især teenagere af akne?

Rigtig mange teenagere lider af akne. Faktisk er det 80% af teenagere der er ramt af akne, så det er helt normalt og ikke noget du skal føle dig flov over. Ofte starter akne tidligt i puberteten og er værst i 17-19års alderen. I gennemsnittet lider de fleste teenagere af akne i 8-12 år og anknen forsvinder oftest ved omkring 25års alderen. Grunden til at så mange teenagere har akne er, at det er i teenageårene at der bliver udledt mange nye hormoner. Blandt andet hormonet dihydrotestosteron, som er skyld i en overproduktion af talg. Overproduktionen af talg kan lægge sig som en skinnende hinde over huden. Hos nogle bliver der produceret så meget at hårsækkene stoppes, og det giver gode vækstbetingelser for bakterien som danner bumser (Cutibacterium acnes). Derfor er det især teenagere der lider af akne.

Hvad er cystisk akne?

Cystisk akne er en voldsommere type af akne. Man oplever cyster eller knuder i huden, hvor der sker en betændelse (hævelse og væskesamling). Disse cyster kan ligne buler, og kan være meget smertefulde. Betændelsen trykker og strækker nemlig huden. Mistænker du at have cystisk akne er det en god ide at se en hudlæge som kan hjælpe dig.

Er det normalt at opleve akne andre steder på kroppen end ansigtet?

Det er helt normalt at opleve akne på flere steder på kroppen. Oftest oplever man akne på ansigtet, ryggen, halsen og/eller brystet, men du kan komme ud for bumser næsten overalt på kroppen, så vær ikke overrasket hvis du støder på en bums på benene, armene eller et andet sted på kroppen. Uanset hvor aknen opstår på kroppen, opstår den af samme grund som akne i ansigtet, nemlig en tilstoppet pore. Så du behøver ikke skamme dig hvis du har bumser på andet end ansigtet, for det er helt normalt.

Kan uren hud smitte?

Nej, uren hud smitter ikke. Du skal ikke være bange for at give din ven et kram hvis du eller din ven har uren hud, for bumser smitter ikke. Selv hvis i gnider jeres ansigter sammen ville der nok ikke ske det store. Så du behøver ikke at være bange for at smitte nogen med din akne, eller blive smittet med akne.

Hvad er hudorme?

Hudorme er lidt ligesom en mildere form for akne. Det kendes også som talgknopper eller komedoner og det er tilstoppede talgkirtler. Selvom hudorme er en form for akne inden for dermatologi, skal dog fastslås at når vi snakker om hudorme, er der ikke tale om betændelse. Der findes to former for hudorme: blackheads og whiteheads. Blackheads er de sorte, åbne hudorme, der ligner sorte prikker på huden. Blackheads er af samme materiale som whiteheads, men fordi at blackheads er åbne, gør ilt at de bliver farvet mørke. Whiteheads er små hvide hævelser som er lukket inde under et tyndt lag hud. Hudorme opstår ligesom med bumser ofte hos teenagere på grund af det hormon der hedder dihydrotestosteron, som gør at der bliver produceret for meget talg. Dihydrotestosteron bliver især udledt i puberteten, derfor lider så mange teenagere af hudorme.

5 ting du aldrig må gøre hvis du har akne

  1. Aldrig put tandpasta på dine bumser. Af en eller anden grund er det meget populært at putte tandpasta på sine bumser, da det skulle tørre dine bumser ud. Problemet er bare at tandpasta ikke gør andet end at forværre din hud, da det kun er huden rundt om dine bumser der tørres. Lad mig prøve at forklare det på en anden måde. Dental Bacteria Caries er den bakterie der giver dig huller i tænderne, og det er den bakterie som tandpasta bekæmper. Cutibacterium acnes er den bakterie der giver der akne, og tandpasta virker altså ikke mod den bakterie. Så vi kan konkludere at tandpasta ikke hører til på din hud, men på dine tænder
  • Pres aldrig de umodne bumser. Det er altså kun de store gule modne bumser du må presse. Hvis du presser de mindre røde bumser, beskadiger du kun din hud. Der ligger stadig lag af hud over disse bumser, så hvis du presser dem, ødelægger du rask hud og så kan du danne ar, hvilket ikke er ret sjovt i længden. Hvis du presser de umodne bumser, kan du også risikere at bumsen springer indad, hvilket kan give bylder eller infektioner, eller næsten med sikkerhed store ar, så lad være med at sprænge de umodne bumser, for i sidste ende kommer der intet godt ud af det.
  • Rens aldrig din hud med en for hård rens. Selvom det er vigtigt at du renser din hud hver dag, så kan du stadig overrense din hud, hvilket bare vil gøre din akne værre. Hvis du overrenser din hud, vil du strippe din hud for al dens fugt, hvilket bare stimulerer talgkirtlerne i dine porer til at producere endnu mere talg, og du vil som resultat ende ud med endnu flere bumser. At overrense din hud kan fx være at rense din hud for mange gange. Det er ikke nødvendigt at du renser din hud 5 gange om dagen, rens blot din hud morgen og aften. Du vil også overrense din hud, hvis den rens du bruger er for hård. Det kunne fx være at den indeholder skummemiddel, alkohol eller sæbe, så derfor er det vigtigt at du bruger en mild rens, så du ikke overrenser huden.
  • Følg aldrig DIY hudpleje videoer. Ofte er dem der har lavet disse videoer ikke uddannede hudeksperter, og har ingen ide om hvad de laver. Derfor ender de ofte bare med at lave videoer der skader deres fans og forværrer deres hud eller også har de ingen virkning. Udover det så kan det godt være at en YouTuber siger at fx jordbær er gode for huden, og det kan da også godt være at de er det, men forskellen på jordbær i en ansigtsmaske du køber og en du laver, er bare at i den du køber, er det nogle eksperter i et laboratorium der har udvundet ekstrakter fra jordbærret som er gode for huden. I en maske du laver selv, er det ofte bare blendede jordbær, og det har ikke den samme virkning på huden.
  • Glem aldrig at rense din hud. Selvom du ikke må rense din hud for hårdt, er det stadig vigtigt at du renser din hud, for blandt andet at stoppe tilstopningen af talg og døde hudceller og så du kan fjerne bakterien der forårsager din akne (Cutibactericum acnes). Vær ikke bange for at overrense din hud, bare sørg for at du renser din hud hver dag, jeg forslår en gang om morgenen og en gang om aftenen.

5 ting du altid bør gøre hvis du har akne

  1. Sprit din telefon af en gang i mellem. Din telefon er dækket til af bakterier. Fx når du lægger, den på et bord, bliver bakterierne fra bordet overført til din telefon. Overvej lige den mængde bakterier du udsætter din hud for når du taler i telefon, eller klør dit ansigt efter du har rørt ved din telefon. Derfor er det vigtigt at du i ny og næ spritter din telefon af, for at fjerne de bakterier der nu kunne være på den.
  • Husk rengøre de ting der kommer i kontakt med din hud. Det er vigtigt at man ligesom med sin telefon også renser resten af de ting der kommer i kontakt med din hud. Det vil sige pudebetræk, makeupbørster eller andet der kommer i kontakt med dit ansigt. Det er igen for at sørge for at du ikke overfører bakterier til dit ansigt som kan medføre akne.
  • Vask hænder inden du går i seng. De fleste har ikke kontrol over om de rører ved deres ansigt når de sover, derfor er det meget vigtigt at du vasker dine hænder inden du går i seng. Du rører ved så mange ting i løbet af dagen, og selvom du vasker hænder flere gange om dagen, er det altså også vigtigt at du vasker hænder før du går i seng, for at være sikker på at du ikke udsætter din hud for bakterier.
  • Brug produkter mod akne. Det her tip kan virke lidt åbenlyst, men det er stadig en fejl mange begår, derfor synes jeg alligevel at det er vigtigt at vi snakker om det. Hudeksperten Raz (Rasmus Steen-Gørup) fortalte at han nogle gange møder mennesker der ikke forstår hvorfor deres akne ikke forsvinder. Så må han forklare dem at de er nødsagede til at finde produkter rettet mod akne, for det hjælper jo ikke noget hvis du bruger en creme mod rynker hvis du vil have din akne til at forsvinde. Det virker jo så åbenlyst, men alligevel er det noget mange glemmer at holde øje med. Derfor bør du altid tjekke om de produkter du bruger er rettet mod det problem du prøver at løse, for ellers kan det jo være lige meget.
  • Hold fingrene fra fjæset. Ligesom at du skal passe på med at lade din hud komme i kontakt med beskidte makeupbørster, pudebetræk og telefoner, skal du også undgå at røre ved dit ansigt. Jeg ved at det er svært, og jeg kommer også tit til at røre ved mit ansigt. Men jo mindre du rør ved dit ansigt, jo mindre bumser får du. Alle de bakterier og andet skidt du har på dine fingre vil du altså ikke have i ansigtet, så hold fingrene væk.

Hvordan forebygger og behandler man akne?

For det første vil jeg lige afklare, at hvis du oplever svær akne, eller at din akne generer dig, er det altid en god ide at opsøge en læge. Udover det er det også vigtigt at forstå at akne ikke bare forsvinder hen over natten, og det vil ofte tage tid at komme over sin akne. For nogle tager det længere end andre, og du må være tålmodig med din hud.

Hudplejerutine

Uanset om du har akne eller ej er det altid en god ide at anskaffe sig en hudplejerutine. Den behøver ikke være ret lang eller kompliceret. Personligt har jeg to forskellige rutiner. En til om morgenen og en til om aftenen. Til den om morgenen ville jeg først anbefale, en mild cleanser/rens så du kan rense akne bakterien Cutibacterium acnes, de døde hudceller, overskydende talg eller hvad der nu eller kunne forårsage din akne af. Sørg for at din rens ikke indeholder skummemiddel eller sæbe og at den er rig på vitaminer og mineraler. Du kan eventuelt spørge efter en rens uden sæbe eller skummemiddel der hvor du normalt køber dine hudplejeprodukter. En rens som jeg vil anbefale, er Raz Skincare cleansing mask, da den er supermild og fuld af mineraler og vitaminer, som gør din hud mere jævn, og hjælper mod rødme og inflammationer hvor akne har været. Derefter er det vigtigt at du genopretter fugten i din hud efter du har renset den, så du ikke stimulerer din hud til at producere endnu mere talg. Produktet jeg ville bruge til at genoprette fugten i din hud, er Raz Skincare's Face Cream Rich med SPF 30. Det er en rig og beskyttende ansigtscreme som ovenikøbet har den solbeskyttelse som du behøver, hvilket vil sige at du ikke har brug for en solcreme. Grunden til at solbeskyttelse er vigtigt er fordi at solens stråler kan give solskader, hudkræft, ar og/eller pigmentfejl, Efter det ville jeg helt klart også anbefale et produkt til at eliminere bakterien Cutibacterium acnes udefra, og nedsætte produktionen af talg i dine talgkirtler. Serummet Mdh fra Raz Skincare gør lige netop det, og er derfor supergodt mod akne. Et tip ville være at hvis du har en stor bums, kan du efter skole påføre en lille klat Mdh på, for at sørge for at den forsvinder. Put gerne en klat Mdh på bumsen flere gange om dagen.

Til din rutine om aftenen ville jeg igen starte med at rense med en mild cleanser (fx Raz Skincare cleansing mask), og så derefter bruge et produkt der indeholder retinoid som er en forbedret version af retinol (a-vitamin), da retinoid går ind og opløser tilstopningen i dine porer. Du skal dog sørge for at det produkt du køber, har et højere indhold af retinoid end 3,8%, for hvis indholdet er lavere end det vil retinoidet ikke have den store virkning. Et produkt der opfylder alle de krav, er

A-retinoid af Raz Skincare. Sidst men ikke mindst vil jeg anbefale en fed fugtgivende salve. Du kan måske undre dig over hvorfor en fed salve er vigtig for en fedtet hud. Man skulle jo tro at en fedtet salve ville fedte huden endnu mere til, men i virkeligheden skyldes fedtet hud ofte mangel på fugt i huden, hvilket leder til at dine talgkirtler begynder en overproduktion af talg. Derfor vil en fedtet salve være med til at sørge for at din hud får den mængde fedt og fugt den har brug for. Det vil få dine talgkirtler til at stoppe med at overproducere talg, og din hud vil blive mindre fedtet. Et produkt jeg ville anbefale der er Raz Skincare repair. Den ville jeg bruge da den overfodrer huden med gode fedstoffer og så låser A-retinoiden inde. Du kan også bruge repairen om dagen, men da den fedter ret meget, kan man få følelsen af at man ligner en glaseret juleskinke, så jeg forslår at bruge repair om natten og Face Cream Rich om dagen, da den også indeholder solbeskyttelse. Du behøver ikke en solbeskyttelse om natten, da der ikke er nogen sol til at beskadige din hud

Hvis du blev lidt forvirret over den lange tekst, så er der her en liste over hvilke produkter du skal bruge i hvilken rækkefølge:

Morgen

Rens (jeg forslår Raz Skincare Cleansing mask)

Fugtighedscreme (jeg forslår Raz Skincare Face Cream Rich SPF 30)

Bakteriehæmmende produkt (jeg forslår Raz Skincare Mdh)

Solcreme (kun nødvendig hvis din fugtighedscreme ikke indeholder solbeskyttelse)

Aften

Rens (jeg forslår Raz Skincare Cleansing mask)

Produkt med Retinoid (jeg forslår Raz Skincare A-retinoid)

Fed salve (jeg forslår Raz Skincare Repair)

Kan din kost påvirke din hud, og bør du undgå mejeriprodukter?

En sund kost har masser af positive virkninger på din krop, men det er altså kun i nogle tilfælde at en sund kost har den store effekt mod akne. Det er altså kun hvis din akne kommer af irriterede tarme eller lignende at du kan spise dig rask imod akne. Ofte hos teenagere er det ikke tilfældet. Det vil dog ikke skade at forsøge med en sundere kost.

Selvom jeg lige har brugt tid på at forklare at kost ofte ikke har betydning for din akne, så er mejeriprodukter altså en undtagelse. En undersøgelse har vist at ca. 10% af alle med akne ikke kan tåle at indtage mere end 500ml mælk i deres kost. Det vil altså sige at hvis du har akne er der en chance for at din akne forværres af mejeriprodukter, så hvis du lider af akne, kan du altid forsøge at skære mejeriprodukter ud af din kost.

Må man presse sine bumser?

Jeg spurgte hudeksperten Raz, om det var okay at trykke sine bumser. Han svarede at det var rigtigt at det kunne skabe ar at trykke sine bumser, det skete dog oftest for voksne. Han sagde at man godt måtte trykke sine bumser hvis de er modne, altså hvis de var store og havde en gullig top. Han forklarede at når bumserne er modne, så vil der kun være et lag døde hudceller over bumsen, hvorimod ved de røde umodne bumser ville stadig have lag af levende hud over sig, og derfor kan det resultere i ar. Det kan det altså også hvis du presser de modne bumser for hårdt. Han kom også med en guide til hvordan han ville presse en bums. ”Jeg ville tage en nål som jeg lige ville varme med en lighter. Derefter ville jeg komme noget sprit mellem to vatrondeller og tørre nålen af i det så man er sikker på ikke at overføre bakterier til bumsen. Så ville jeg lige fra siden af bumsen stikke nålen igennem, og så trykke forsigtigt med lillefingrene”. Han forklarede også at det ikke ville gøre ondt at stikke nålen igennem da det jo kun er døde hudceller der er på bumsen, så man vil ikke kunne mærke noget.

Kan man fjerne en bums hen over en nat?

Både ja og nej. Hvis det er en lille bitte bums på vej, kan du ved hjælp af din hudpleje rutine forhindre den i at vokse eller måske endda få den til at forsvinde hen over en nat. Men hvis det er en stor bums, er der ikke alt for meget du kan gøre. Jeg ville undgå at forsøge at fjerne den med en hurtig DIY da de ofte skader huden mere end at gøre gavn. Du kan eventuelt et par gange om dagen lægge en lille klat af RAZspa Mdh på, og hvis den er moden, kan du også forsigtigt presse den ved hjælp af den guide jeg har skrevet tidligere.

Hvordan kommer man sine hudorme til livs?

Det skal lige siges at du kommer dine hudorme til livs på sådan set samme måde som du kommer din akne til livs, men jeg vil alligevel forklare hvad du skal gøre. Før jeg fortæller hvordan man kommer sine hudorme til livs, vil jeg starte med at fortælle hvad du skal undgå at gøre, for ikke at forværre problemet. For det første skal du være forsigtig med ikke at bruge en for kraftig ansigtsrens. Når du bruger en for hård rens på dit ansigt, stripper du din hud for al dens fugt. Det vil altså sige at din hud bliver helt tør. Når din hud bliver tør, begynder talgkirtlerne at producere endnu mere talg, det vil sige at problemet bare bliver værre. Derfor forværrer du bare situationen når du bruger en for hård ansigtsrens. Du skal også være forsigtig med ikke at bruge tilstoppende produkter. Fx makeup, nogle solcremer og hårprodukter, kan være tilstoppende, især hvis du ikke renser dit ansigt, men lader produkterne blive på hen over natten.

Nu når vi har afklaret hvad du ikke bør gøre, vil jeg komme med nogle bud til hvad du kan gøre. Selvom jeg lige har forklaret at du skal passe på med ikke at bruge en for hård rens, så er det altså stadig vigtigt at du renser dit ansigt hver dag. Personligt renser jeg mit ansigt to gange om dagen med en mild rens. Første gang når jeg vågner om morgenen og anden gang om aftenen før jeg går i seng. Det næste du skal gøre, er at sørge for at du bruger en fugtende creme efter du har renset dit ansigt. Du skal nemlig sørge for at din hud ikke bliver tør efter du har renset den. Derfor er en fugtighedscreme rigtig god til at regulere talg produktionen, så din hud ikke begynder at producere for meget talg.

Kilder

https://www.razskincare.com/vejledning/akne-vulgaris/

https://www.danishskincare.dk/forskellen-paa-akne-bumser/?gclid=Cj0KCQjwktKFBhCkARIsAJeDT0gupXQycbKt9h1tw4DCdyw--age11EtaGh4z3Ho3Zq1cnwz04vQrTIaAs5ZEALw_wcB

https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/bumser.htm

https://apoteket-online.dk/artikler/bumser-enhver-teenagers-mareridt

https://netdoktor.dk/sygdomme/hud-og-haar/myter-og-fakta-om-akne.htm

https://www.danishskincare.dk/ma-man-trykke-bumser-og-hvordan-trykker-man-bumser/

https://australian-bodycare.dk/blogs/guides/akne-ghc

https://www.danishskincare.dk/saadan-behandler-du-cyster-bumser/

https://www.danishskincare.dk/smitter-bumserer-bumser-smitsomt/