Hvad sker der med huden om natten: Derfor er din aftenrutine så vigtig
Om natten er der hvor din hud arbejder hårdest for at genoprette sig. Igennem undersøgelser af menneskets hud igennem døgnet, kan vi se, at om natten er der, hvor huden har den største rate for DNA-reparation. Det er altså om natten, at huden har den største celledeling og på denne måde reparerer alle de skader, som huden har været udsat for i løbet af dagen. De nyeste undersøgelser viser at celledelingen er op til 30 gange større om natten end om dagen.
Huden danner om natten:
30 gange mere collagen
30 gange mere elastin
30 gange flere hudceller
For bare at nævne lidt af, hvad der sker med din hud om natten.
Hvornår er det bedst at komme creme på?
Det viser sig at huden slækker på sin barrierefunktion om natten. Den bruger sin energi på beskyttelse om dagen og er derfor mere åben om natten. Dette har to følgevirkninger, den ene er at huden desværre mister mere fugt om natten, men på den anden side kan virkestofferne i dine produkter væsentligt nemmere penetrere og trænge ind og ned i din hud.
Så huden er smart nok til at beskytte sig mest om dagen og slappe af og genopbygge sig om natten. Derfor skal de aktive og tunge virkemidler især på om natten.
Hvad sker der med huden om dagen?
Solens UV stråler sammen med forurening (og rygning) er de største oxidative stress faktorer for huden, altså dem der giver dig dine DNA skader. På dansk kan det siges at bare det at leve en enkelt dag, er med til at nedbryde huden og på denne vis give dig alderdomstegn mv. Vi kan selvfølgelig bruge en masse produkter om dagen til at modvirke dette, men denne artikel handler om hvad der sker om natten.
Hvornår er bedste tid at gøre min aftenrutine?
Huden har intet ur, så du kan egentligt gøre din aftenrutine lige efter aftensmaden. Der findes selvfølgelig virkemidler der nedbrydes i løbet at aftenen/natten, men hvis spørgsmålet er om du får påført din aftenrutine, eller ej, vil jeg altid anbefale dig at hellere få det på kl. 18:00 end slet ikke at få det gjort. Perfekt tid er 30 minutter inden du skal sove, men hvis jeg selv er meget træt, så gør jeg det hellere tidligere end ikke at få det gjort.
Hvordan hjælper du så nemt din hud om natten?
Hvis det skal være nemt og samtidigt meget virksomt, så skal det være et opløst A-vitamin med høj procentsats og høj stabilitet. Samt en fed salve med masser af essentielle fedtstoffer. Så har min hud fået en stærk antioxidant som hjælper på celledeling og opløser urenheder, samtidig med at jeg hjælper hudens barriere med beskyttelse og til at holde på fugt.
Hvorfor A-retinoid?
Da A-vitamin er fedtopløselig er retinoid det også. Det er derfor at retinoid fungerer i bekæmpelse af hudorme / komedomer / blackheads, som er en og samme ting. Retinoidet vil opløse tilstopningen og derfor virker den også mod akne. Brugt om natten vil retinoidet trænge helt ned i basalcellelaget, hvor nye hudceller produceres. En hudcelle er omgivet af en cellemembran, den er lavet af fedtstof så retinoid kan trænge igennem og stimulerer derfor til mere collagen og nye hudceller. Det er hele din huds struktur der bliver forbedret.
Det er tilladt at sælge A-vitamin produkter med op til 5% virkemiddel, derfor mener jeg selvfølgelig at du fortjener de tilladte 5%.
Jeg giver dig det nye Retinoid, frem for Retinol, da det nye og forbedret Retinoid er mere stabilt og har dokumenteret bedre virkning for at opnå ny og forbedret hud.
Hvorfor Repair?
Da min Repair er 100% naturlig, ved jeg, at jeg på denne vis kun får ingredienser og virkemidler, min hud kan tage imod. Den er fed og får dig til at glinse som en glaseret juleskinke, men tro mig når jeg siger, at du vil smile når du vågner om morgenen.
De rige essentielle fedtstoffer vil berige din hud og sikre den beskyttelse når den om natten slækker på sin egen barriere funktion. Og når du selv tilfører fedtstof, skal huden ikke koncentrere sig om det. Hvis du somme tider oplever at du fedter op om dagen, så forsøg dig med mere fedt om natten.
Påføring
Efter rens kommer jeg en pipettefuld A-retinoid ud i håndfladen og fordeler det mellem to hænder inden jeg masserer A-retinoid ind i huden. Jeg elsker selv denne lille ansigtsmassage, der ikke behøver tage mere end 1 minut.
Ved mit natbord står min Repair. Og når jeg lægger mig på puden, varmer jeg en lækker klat Repair op mellem to hænder og påfører ansigt, hals, hænder og fødder.
Ja det er fedtet, men alderdomstegn ses tydeligt på hænderne og mine fødder bliver så skønt bløde af det.
God fornøjelse.
Hudeksperten Raz